Viser opslag med etiketten Victoriablommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Victoriablommer. Vis alle opslag

lørdag den 10. oktober 2015

Lisbeth, dit gartnerhjerte vil sikkert bløde nu!

I dag fik vi endelig gjort det, vi skulle have ordnet for mindst 5 år siden. Vi beskar vores blommetræ. Det var blevet så højt, at det var svært at nå at plukke blommerne, og da de var overmodne faldt de ned, og der bredte sig efterhånden en umiskendelig "duft" af sødlig råddenskab.

Derfor gik vi i gang på denne tørre og til tider solrige lørdag. Søren blev sendt op i træet, og så blev der savet og klippet.



Heldigvis kom den store søn hjem tidsnok til at hjælpe med at rydde op, og nu ser der igen fint ud - bortset fra det, jeg vil vise nu. Det er her, jeg tror Lisbeth (Countryliv) vil korse sig. Vi har nemlig fået os et "abeklatretræ"!

Vi lader billedet stå et øjeblik :).



 Lisbeth, hvis du ser dette her, så trøst os lige med, at det nok skal blive godt igen - PLEASE!


fredag den 31. august 2012

Snart er det blommetid!

Som tidligere skrevet er der helt vildt mange blommer på vores træ i år. Grenene er så tunge, at jeg tror at beskæringen klarer sig selv, hvis ikke de snart bliver helt modne så de kan plukkes.


 


Snart skal der spises til vi får mavepine, der skal laves saft og måske syltes. Jeg glæder mig.

tirsdag den 12. juni 2012

Jeg tror det bliver et blommeår!

Der er helt vildt mange blommer på vores træ i år, og selvom nogle allerede er faldet af, og der sikkert falder flere, er der basis for en god, gedigen mavepine.

Det er Victoriablommer - og det er mums!


Træet skulle egentlig have været beskåret, men vi fik det ikke gjort. Blommetræer skal beskæres om efteråret og gerne inden løvfald. Vi plejer at få den yngste søn til det. Han klatrer let som en bjergged op i træet med saven, og så står jeg nede på jorden og dirigerer slagets gang.

På det næste billede, som jeg har vist før, kan man se hvor stort træet er


Til gengæld ser det ikke ud som om æblehøsten bliver imponerende i år.