Viser opslag med etiketten hortensia. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hortensia. Vis alle opslag

onsdag den 18. juli 2012

Update fra køkkenhaven

Det gror og gror i min køkkenhave, og jeg er nu begyndt for alvor at høste fennikel, rødbeder og spidskål. Gulerødder og ærter er lige ved at være klar, og jeg har nu sået andet hold spinat, da de første gik i stok. Kartoflerne har vi snart spist. Stangbønnerne er lidt små endnu, men nu lover de jo nærmest sommervejr i næste uge, og så kan det være de endelig får fart på.

Der er dog en lille mislyd. I et tidligere indlæg skrev jeg om at jeg håbede jeg havde nået at få sat net over grøn- og spidskål inden kålsommerfuglen lagde æg på bladene. Det gjorde jeg så ikke! Der er små huller i mange af bladene, og jeg har nu taget nettene af. I stedet for må jeg ud og kvase dem hver dag, så det er fast arbejde!


Rucola og salat har vi spist længe, og vi har en anden slags salat i en zinkbalje på terrassen nær udekøkkenet

Sukkerærter, rødbeder og rød grønkål



Blomst fra sukkerærter - er den ikke yndig?

I køkkenhaven står hortensia "Annabelle" og blomstrer på livet løs. 



Det er lykken at kunne gå ud i haven og hente aftensmaden, og jeg skal helt sikkert også have køkkenhave til næste år. Blot vil jeg overveje om jeg skal have kål igen :)

tirsdag den 19. juli 2011

Lyserød hortensia - YEAH!!!

I dag har jeg været på besøg hos en veninde på Sydsjælland, og på gårdspladsen blev jeg mødt af dette syn


Magen til stor og flot hortensia skal man da lede længe efter, og den bliver ved og ved med at blomstre og er utrolig hårdfør. Det flotte eksemplar er kun 3 år gammel!

Den changerer i de mest yndige lyserøde og pink blomster, og bliver aldrig mørkere end den mørkeste pink, der ses på billedet.

Desværre kender hun ikke navnet på den, men vil gerne have hjælp til at finde ud af det (og det vil jeg også) for så skal der indkøbes i rå mængder.

Her er et par nærbilleder



Hvis nogle kan hjælpe vil vi blive et par lykkelige kvinder :)

torsdag den 14. juli 2011

Er det Annabelle?

For en del år siden fik jeg denne unavngivne hortensia fra mine svigerforældres have. Den er i mellemtiden vokset til næsten 2 m i diameter og ca. 1½ m i højden. Er det mon Annabelle?


  
Jeg har aldrig beskåret den, men kun fjernet de tørre blomster om foråret.