VIRTUEL HAVEREJSETorsdag sen eftermiddag
Pyha.
5 minutter i 17 ankommer vi til Buscot Park, så nu har vi lige bestemt en time til at se os omkring.
Buscot Park er et anderledes sted end hvad vi lige har set, men her er også dejligt.
Her er store, grønne arealer og vi er nødt til at vælge, hvad vi vil se, for vi når simpelthen ikke det hele.
Huset springer vi over, og hvad siger I så til at vi tager The Walled Garden?
Og jeg vil frygteligt gerne se PETO WATER GARDEN.
Nu må vi have det lange ben foran, men mon ikke det går.
WALLED GARDEN:
Endnu engang må vi erkende at de bare kan noget med staudebede i lange baner - det gælder både vækstformer, farver og noget i højden.
Igen er her den mørke berberis til at give modspil til det gule og blå, men så sandelig også de helt lysegrønne små træer i bedene her.
Det ser vildt godt ud!
Pludselig kommer vi ind i et haverum, hvor alle disse terracotta krigere er marcheret op:
Vi fandt aldrig rigtigt ud af sammenhængen med haven i øvrigt og fortsætter op ad den stejle sti som på kortet er benævnt FAUX FALL.
Se jer lige tilbage - ja, det er endda svært at fange med cameraet, men helt nede og oppe i den anden ende er der faktisk et fokuspunkt.
Så er vi kommet op til huset.
Stateligt ser det ud.
Kort fortalt så bor den nuværende Lord Faringdon med familie her og de ser efter ejendommen på vegne af National Trust.
Huset er bygget 1780-1783 for en lokal beboer, men blev købt i 1916 af den daværende Lord Faringdon. Han byggede huset meget større og ansatte havearkitekten Harold Peto (I ved - ham med Peto's Pergola i West Dean Garden) til at designe den berømte italienske WATER GARDEN.
Her står vi på den anden side af huset - man fornemmer tydeligt den store park.
Så nu sætter vi lidt fart på og går ned mod den italienske WATER GARDEN:
Ej, hvor er det smukt.
De bløde stråler fra den sene eftermiddagssol bidrager også til stemningen.
Helt nede for enden af vandhaven er der forbindelse til en stor sø, og kan I se bygningen på den anden side af søen?
Et kig opad den lange WATER GARDEN:
Den skønneste sommerdag, som I kan se...
Vi når også lige igennem SWINGING GARDEN:
Tilbage ved huset igen, her ses det fra havesiden:
... og man kan se helt ned til søen og pavillonen på den anden side af søen.
Der er meget fine geometriske linjer i denne park - det kan I også se af kortet.
Der er meget fine geometriske linjer i denne park - det kan I også se af kortet.
Vi når ikke mere, men det kunne være sjovt at komme tilbage en anden gang og bruge en hel dag her. Der er masser at se på inde i huset også.
Men se selv mere på Buscot Parks egen hjemmeside, hvis du har lyst.
Nu skal vi mod Burford, hvor vi skal finde et sted at spise aftensmad og så tror jeg nok at vores B & B skal indtages.
Men se selv mere på Buscot Parks egen hjemmeside, hvis du har lyst.
Nu skal vi mod Burford, hvor vi skal finde et sted at spise aftensmad og så tror jeg nok at vores B & B skal indtages.
FAKTA
Buscot ParkFaringdon
Oxfordshire SN7 8BU
HISTORIE
Læs mere om Buscot Park på deres egen hjemmeside, hvor der er masser af tekst og billeder af huset, historien bag osv.
Dette indlæg er en del af min virtuelle rejse rundt i Sydengland. Rejsen foregik i første halvdel af juli måned 2014
og har du ikke læst med fra starten
af denne virtuelle rejse-beskrivelse, kan du klikke her, hvis du gerne vil følge med på hele turen.
Det ville glæde mig at have dig med :)og har du ikke læst med fra starten
af denne virtuelle rejse-beskrivelse, kan du klikke her, hvis du gerne vil følge med på hele turen.