Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten December. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten December. Vis alle opslag

søndag den 13. december 2020

3. søndag i advent - og juletræet er hentet

 


Se de søde julemus - dem købte jeg ved mit forrige besøg på Moesgaard Museum, hvor de havde meget fint julepynt i den lille butik.

I dag har vi hentet juletræ.
Det gør vi hos en lokal "juletræs-bonde", hvor man enten kan komme ud og fælde selv eller vælge et af de allerede fældede træer. Vi gjorde det sidste.
Vi har helt faste meninger om hvordan træet skal se ud - naturligvis skal det gå helt til tops i stuen, og så skal der være plads til alle gaverne under og pynt på grenene, så det skal ikke være for tæt. Sjovt nok spottede vi det rigtige træ med det samme, så det tog under 15 minutter at hente træet.





Siden sidst er de fleste julegaver nu kommet i hus og i dag har jeg bagt småkager igen - Blomsterbergs citronspecier, som jeg bager hvert år, og en ny fin småkage med hakkede pistaciekerner, appelsin og rosmarin, som jeg fandt opskriften på her.

Udenfor er der også blevet pyntet fint op - det har jeg Mr. M til at sørge for og han er virkelig god til det.
Se bare her:

Hanging baskets i juledress:




Velkomstpynt ved lanternen:



Håber I har nydt en dejlig weekend med 3. søndag i advent - julen nærmer sig med hastige skridt.


tirsdag den 10. december 2019

Bare et lille pip :)


.... jeg er er her endnu, og december er i fuld gang med alt hvad det indebærer.

Haven er gemt og glemt, nu handler det mest om at "overleve" hverdagen og få tid til at se familie og venner, bage, julegaver, pynt og strik.

Dog fik jeg Mr. M til at putte nye anemoneknolde ned i bedet hos Annabelle'rne - disse poser stod til 5 kr. i en af butikkerne, så nu skulle der være basis for et nye anemone-tæppe til foråret.



 Dette års adventskrans er ret solid med de store lys, men så kan man jo nyde dem hele søndagen :)



Sidste søndag havde vi store julebagedag med det lille og det store barnebarn og ham på 3 år kunne sandelig godt være med til både pebernødder og jødekager.
En meget hyggelig dag.



Julebrev i julekort - jo, alt er ved det gamle - i hvert fald til nogle helt særlige.


Håber I nyder jeres december :)

lørdag den 3. december 2016

Eksempel på en december morgen



















... og lidt fra en december eftermiddag....


Jeg har ikke mange roser tilbage, men vil lige vise et par få her.

Det er Portland rosen Jaques Cartier som tager prisen hos mig her inden det helt er slut med roser i min have. Vi har 4 buske, gamle er de skam, og de blev klippet voldsomt ned i foråret i år.
Alligevel har de formået at blomstre rigtigt fint og billederne her er fra i går i solen og nu her til morgen kl. 9 med rimfrost på.


Andre billeder fra min morgenrunde i haven:





Ja, der er ikke noget pænt at vise fra det hvide bed, men et oversigtsbillede ville jeg lige have med.

Sådan en rimfrost morgen hvor man kan se solen bevæge sig op over hustagene er ret magisk.

Lidt julehygge bliver der nok i dag - den står på småkagebagning.

Rigtig god lørdag derude.

søndag den 13. december 2015

Grøn december





Når nu ikke vi kan få hvid december så er dagens grønne decemberdag med SOLSKIN og ingen regn faktisk meget dejlig.

Var lige ude på en haverunde og må konstatere at nu er haven helt død, vissen og slasket efter de seneste ugers heftige regn.


Alligevel er der smukke ting at se på og glædes ved - sådan i det små.

Så her er lidt stedsegrønt.


Fortsat god 3. adventssøndag derude :)



 










tirsdag den 1. december 2015

1. december


Glædelig 1. december.
















Måtte din december blive fyldt med glæde, overskud og samvær med dem du holder af.

torsdag den 25. december 2014

Hvid jul


.... tænk at vågne op til 5 cm sne her julemorgen - det var næsten for godt til at være sandt.

Er det ikke det, vi alle drømmer om - synger om - snakker om...  ?


Nja... måske ikke alle, men jeg nyder at der er kommet et hvidt snedække derude, og da solen kom frem sidst på eftermiddagen (sådan næsten), ja så er der altså ikke noget kønnere end det.

Rosen er klatrerosen for enden af skuret

Heldigvis kom sneen først julenat, så alle der skulle køre til julefest hos deres kære, ikke var i fare for at blive forsinket eller køre galt.

Jeg håber at sneen bliver liggende i lang tid - mon ikke vejene bliver ryddede til vi skal på arbejde igen...



I bedste "Høneballe" stil kommer her et par solnedgangsbilleder:
(dog ikke helt i Høneballe-kvalitet)






















Fortsat god jul til jer :)


søndag den 7. december 2014

Blegt decemberlys

I går ved middagstid tog jeg disse billeder, da jeg midt i alle mine forberedelser til dagens gæster så ud ad vinduet at SOLEN SKINNEDE.

Det var faktisk rosen Jaques Cartier, der fangede min opmærksomhed da blomsterhovedet duvede i vinden og var badet i sol...   lige uden for vinduet.



Så det blev lige til en hurtig haverunde for at se på flere solskinsmotiver:




























Nu til morgen regner det her.

Lidt stemning fra de indendørs arealer:



Vi har været i gang med at flette stjerner, skal bruges til  bordpynt til vores store julefrokost med familien næste lørdag.




God 2. søndag i advent, nu vil jeg tænde lys nr. 2 også.