Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten Humlebier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Humlebier. Vis alle opslag

torsdag den 8. maj 2014

Humlebiernes paradis...


.... er giftfrie haver med masser af skønne blomster.

her er humlebien på besøg hos clematis Jan Lindmark

Humlebien har vi alle brug for så vi kan sikre bestanden af frugter og så er den lille "bumlebasse" også bare så hyggelig at møde når man går rundt ude i haven lige fra det tidlige forår.

Anne fra Moseplassen i Norge startede for nogle dage siden en stafet som går ud på at udbrede kendskabet til humlebierne og deres levevilkår og de stadigt sværere forhold for dem. Jeg har fået stafetten af både Lisbeth og Madame og vil selvfølgelig gerne yde mit bidrag.

Humlebien er en truet dyreart !

Man kan hjælpe humlebien ved at have mange og forskellige blomstrende planter i sin have.

Eksempler på åbne, nektarrige blomster:


  • Kobjælde
  • Akelejer
  • Campanula
  • Digitalis
  • Stormhat
  • Asters
  • Sommerfuglebusk
  • Purpursolhat
  • Stjerneskærm
  • samt tidlige blomster som vinterlyng, vintergæk, krokus og påskeklokker

Du kan læse mere om velegnede planter hos Moseplassen.

Vand skal bierne også have - Små fuglebade hvor der lægges en lille sten i eller simpelt hen trædesten med huller eller fordybninger i - så bierne ikke drukner når de forsøger at drikke.



Jeg håber at flere vil være med og giver hermed stafetten videre til Jette (Mit lille Gods),  Susan (My loving garden) og Laleh (Blomsterland).

Når I har postet jeres indlæg, kan I tilføje det her, hvor man kan se alle indlæggene.




lørdag den 4. maj 2013

Humlebien elsker din have...

... hvis den kan finde føde og vand...


Humlebi-stafetten er givet videre til mig af både Lisbeth "Høneballe" og Frøken Solhat, og jeg tøver ikke med at lede i arkivet efter fotos af den rare "brumbasse".

Det hele går kort sagt ud på at øge opmærksomheden på at humlebien efterhånden har det trangt i både haverne og ude i naturen, dels på grund af brugen af sprøjtegifte og dels manglende planter med nektar så den har noget at leve af.






Det er derfor vigtigt at vi vælger planter, der blomstrer i det tidlige forår, for humlebien er tidligt på færde og er også den der i stor stil bestøver vores frugttræer og -buske.

Humlebiens tidlige færden  dokumenteres her med brumbassen i de blå anemoner fra april og i de blå geranium Platypetalum fra maj.

Selvfølgelig skal humlebien også have noget at leve af resten af sommeren - så tænk på det når du planter i din have :)



Læs endelig mere hos Frøken Solhat, som har lavet et meget fint og sagligt indlæg om hvordan vi hver især kan gøre mere for at fremme trivslen hos humlebien.


Oprindeligt var det vores flittige Anne fra Moseplassen, som satte gang i denne vigtige stafet. 

Jeg giver hermed stafetten videre til Birgitte (på Nettet), Gitte (Majas Arv) og Fru Friis.