Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten New Dawn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten New Dawn. Vis alle opslag

fredag den 3. juli 2020

Rosenhækken - UPDATE og lidt blandet gods


Rosenhækken klarede nedklipningen i marts og blomstrer lige nu helt overdådigt.



























Egentlig var jeg jo ikke i tvivl om at den ville have godt af en kraftig beskæring, men da den havde stået sådan i en måned og vi var kommet godt ind i april - hvor solen bragede ned over den og regnen udeblev - da blev jeg noget bekymret for om jeg havde taget livet af hækken.

Så vi vandede !

Og ganske stille begyndte den at skyde og i maj gik det for alvor stærkt med væksten.

Nu ser den altså skøn ud igen og er i en højde, der passer til hegnet og mig.


Her er billedet fra marts:






Lidt andre billeder fra haven - der er motiver nok, men jeg har begrænset mig:

Penny Lane blomstrer også virkeligt fint i år:

























Vi har de store fyldte valmuer i rigtigt stort antal lige nu, helt overdådigt:



Her ses de mere enkle Claus Dalby valmuer.
I samme bed er der blåbær og bagved rosen Falstaff, allerbagerst den store rose Lark Ascending, som virkelig er en showstopper i år.



New Dawn klatrerosen blomstrer sammen med clematis Fond Memories, som virkelig har slået sig løs i år.  Det er jo en stor glæde.




Der er meget mere at vise, men det venter lige lidt - for nu bliver der lige en sommerpause på bloggen.



Jeg ønsker jer alle nogle rigtigt dejlige sommeruger med hygge, have og afslapning.


torsdag den 23. juli 2015

Lavendel og New Dawn


... bare lidt rosen romantik her fra mig i dag:





onsdag den 25. juni 2014

.... kan ikke lade de roser være....


Ingen er vist i tvivl om at jeg elsker roser. Jeg samler på dem... roser giver min have så megen frodighed, farve og duft og giver mig så mange lykkelige stunder, når jeg går og "nusser" dem.


New Dawn

At deadheade og pusle om roserne er ingen sur pligt, jeg hygger mig så meget med det. Jeg har tidligere nævnt at roserne står ekstra flot i år, og jeg må somme tider næsten knibe mig i armen, for de ER altså helt overvældende denne sommer.


Westerland


.... ja, jeg vander rosene :)  Der er ved at være godt tørt i haven, men jeg ofrer mine sparepenge på det og giver med slangen i øjeblikket.


Ingrid Bergmann

Der er altid flere roser på min ønskeseddel, men efterhånden begynder det at knibe med pladsen. Jeg har dog læst i Bloglandia om haver så små som 200 m2 hvor der var et meget stort antal roser, så jeg er sikker på at det handler om at planlægge og "pakke" sine bede, arbejde i højden og begrænse græsplænen.


Brother Cadfael

Græsplæne har vi nu ikke noget særligt af, den begrænser sig til en meget bred sti rundt i forreste del af haven. Det gamle rosenbed (det første vi anlagde) er omkranset af lavendel, som også snart er i fuld blomst.

Denne græssti kan indskrænkes, men det vil betyde en større omlægning af denne del af haven, men det kan være at der sker noget om et par år.



På den modsatte side af græsstien er det gamle staudebed, hvor de hvide pæoner har blomstret et stykke tid nu.

Der er masser af digitalis også.
















Rhapsody in Blue i både sol og skygge

I dag er min nye klatrerose Mme Alfred Carriere sprunget ud med hele to blomster. Den er plantet i april op ad det gamle blommetræ og jeg tror at de vil klæde hinanden.  Billedet til højre...

Til venstre er dagens billede af min anden nye rose "Alchymist". Den er plantet i maj måned op ad den nye rosenbue ved indgangen til morgenmadsterrassen. Inden længe vil der være et par blomster fuldt udspringet. Dem glæder jeg mig til at se.
























Overalt i haven har jeg de mørke valmuer, som jeg oprindeligt fik frø af fra Claus Dalby. De klæder alle omgivelser godt :)




De gule roser venter til en anden god gang, da jeg har planer om at lave en opfølgning på mit tidligere indlæg om gult "En Hyldest - Part I".

Part II kommer snart.

Vil I med ud at danse regndans?  Vi er vist mange som efterhånden sukker efter regn, men det er jo lige det med timingen, nu hvor sommerferien snart står for døren for rigtigt mange - det må helst regne om natten - det er da ikke noget urimeligt krav, vel...

Alle billederne er taget inden for de sidste 2 dage.