Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten Samsø. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Samsø. Vis alle opslag

søndag den 27. oktober 2019

Høstfarver fra Høneballehaven


Som nogle af jer ved, har vi i dag været på tur til Høneballehaven på Samsø for at besøge Lisbeth og Bent.

Blogtræf kunne det ikke blive til.... men jeg har i årevis ønsket at se haven i efterårsdragt og det lykkedes ... med nød og næppe.


Det har jo blæst en del på det seneste, men heldigvis var der blade tilbage på en del af træerne, heraf nogle af mine yndlinge som papegøjebusken, tulipantræet, Sorbus Dodong mm.

Meget, meget smukt  og superfine farver, fordi solen var så gavmild mod os i dag.











Nå, vil I også se helhedsbilleder?  Jeg blev bare så betaget af detaljerne.


Lisbeth havde mistelten i mange træer, denne her var stadig lillebitte

Mange smukke rhododendron selvom de ikke var i blomst


Rosen James Galway på gul baggrund - er det ikke bare flot?


Papegøjebusken 



 




Ja, det er ikke sådan at begrænse sig med billeder, når begejstringen tager over.

Håber I nød turen.

Tusind tak til Lisbeth og Bent for gæstfriheden.



tirsdag den 23. maj 2017

På Samsø så jeg det største japanske kirsebærtræ nogensinde


... det stod i Cecils have, som Lisbeth tog os med hen til efter frokosten.


Cecil dyrker sin have efter permakultur og fortalte os en masse om disse principper. Hendes permahave har været dækket af græs, men bid for bid får hun det omdannet til god plantejord ved at dække jorden med plastsække et helt år.
Planterne skal alle være nogle, som bidrager til helheden og hinanden og dels også være spiselige.
Det var meget interessant at høre om og smage på :)

Tak til Cecil for rundvisningen i permahaven.





Vi fik også lov at se den gamle del af haven og her var det at det kæmpestore kirsebærtræ stod - i øvrigt sammen med nogle andre mega-flotte træer, såsom blodbøg og gingo biloba.

WAUW:



























Her er flere stemningsbilleder fra Cecils paradis:



Ikke en alge i den smukke sø, de sørger bl.a. nogle bestemte siv og sværdlijer for.




Herefter kørte vi videre ud til Besser Rev. Det så og fotograferede jeg første gang ved blogtræffet i 2012, men der er stadig vidunderligt smukt:






Tilbage til Høneballehaven, som jo var det egentlige mål for dagens udflugt.

Blogtræf var det vist..... men denne dag var der for få bloggere til at kalde det et træf, så det blev mere til en vennekomsammen - vi kendte jo alle hinanden ret godt i forvejen.

Super hyggeligt var det og vi fik snakket en masse.

Her kommer flere billeder fra Høneballehaven:

Især de hvid rhododendron betog mig denne gang.



Den smukke perlebusk er et hit ved mig hver gang.








En meget smuk og speciel pæon.





Mr. M var meget interesseret i denne model


Til alle jer, der skal til Høneballehaven i næste uge og kommende uger vil jeg sige:  I har noget at glæde jer til og jeg vil ønske jer et dejligt besøg hos Lisbeth.