Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten dværgløn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dværgløn. Vis alle opslag

torsdag den 26. maj 2011

Form & farver - Altså træernes...

I vores have, som slet ikke er så stor, har vi lidt forskellige træer af den mindre slags. Når man sådan ser rundt, så er der faktisk flere farver og former repræsenteret.

Rødtjørnen er sprunget ud, den bliver endnu mere fantastisk over de næste mange dage.


Ja, blomsterne ses ikke så tydeligt, men se så her:



Guldregnen står også i al sin pragt.







Vi har to serber-graner ude i forhaven. De har været meget udsat for blæst og vintervejr, men lige nu står de faktisk meget pænt.




Ja, og til slut lidt stemning fra det mørke træ, japansk dværgløn:




Tja, vi har også en helt almindelig nordmannsgran ved terrassen, som virkelig har fået tæsk af frosten i år og desuden vores skønne japanske søjlekirsebærtræ, som jeg tidligere har vist billeder af, OG et blommetræ, som blomstrede fint, men som ikke plejer at give det helt store frugtudbytte.