Institut for Ecoscience - Aarhus Universitet

I går udkom bogen "Forunderlig natur" på Gads Forlag – en samling af 37 personlige fortællinger om naturens skønhed, sårbarhed og potentiale for genopretning. Bogen rummer bidrag fra forskere, formidlere og naturelskere, der deler deres oplevelser fra felten, fjeldene og fjordene – med både håb og alvor. Vi er særlig stolt af de tre bidrag fra Institut for Ecoscience - Aarhus Universitet: 🌊 Stiig Markager: Bøgen spejler sin top i bølgen brun – om forureningen af vores kystvande og tabet af det klare blå. ❄️ Peter Bondo Christensen: Tøbrud i Arktis – en dramatisk dykkerberetning fra Østgrønland med hvalrosser og minusgrader. 🦅 Hans Meltofte: Et halvt liv på Grønlands højarktiske tundra – om fugleliv, feltarbejde og livslang dedikation til Arktis. 🔗 gad.dk/forunderlig-natur

Arktis er et ”hotspot” for klimaforandringer. Det er et af de steder på jorden, hvor klimaet ændrer sig allerhurtigst og mest drastisk. I Arktis stiger temperaturerne tre til syv gange hurtigere end det globale gennemsnit og konsekvenserne ses allerede tydeligt i regionen: den arktiske tundra bliver grønnere og permafrostkystlinjer eroderer. Flere klimamodeller forudsiger desuden, at Det Arktiske Hav kan blive helt isfrit fra september allerede i 2035. Gletsjere trækker sig tilbage og skaber nye ustabile kystlinjer. Den isfod, der om vinteren dannes langs kysterne, smelter tidligere på året, hvilket udsætter arter for ekstreme temperaturer. Det er begge eksempler på ændringer i arktiske kystsystemer, der skyldes klimaforandringer og som påvirker de arter, der lever i regionen. Trods den drastiske overgang fra et ishvidt til et mere isfrit Arktisk hav - og et grønnere landskab - mangler vi viden om, hvordan havets økosystemer langs de arktiske kyster bliver påvirket af de hastige forandringer. Hvis vi vil forstå fremtidens Arktis, kræver det derfor et styrket internationalt samarbejde, en langsigtet overvågning og inddragelse af oprindelig viden. Det har jeg skrevet en artikel om i Nature Climate Change ”Emerging risks along Arctic coastlines”: https://lnkd.in/dADHFcnq

🌊 Tang, Arktis og klima - forskning i Grønlands tangskove! Vidste du, at tang ikke kun er en delikatesse, men også bidrager til havets kulstofpuljer og afspejler klimaforandringer i Arktis? I en ny podcast fra Danmarks Frie Forskningsfond dykker forskere ned i Grønlands tangskove, hvordan tang bevæger sig med havstrømme fra kysten ud på det dybe hav – og hvilken rolle det spiller i havets kulstoflagring. Det er fascinerende forskning, der giver ny indsigt i de undersøiske skove i Arktis. 🎧 Lyt med når professor Dorte Søndergaard Krause-Jensen fortæller og bliv klogere på: - Hvordan tang kan bidrage til klimavidenskaben - Hvad forskningen afslører om tangs rolle i kulstofkredsløbet - Hvorfor vi bør passe på havets økosystemer 🔗 Lyt til podcasten her: https://lnkd.in/dVAN9SbC #EcoscienceAU #TechSciAU #AU #Forskning #Klima #Tang #Kulstoflagring #DanmarksFrieForskningsfond #VidenDerForandrerVerden Independent Research Fund Denmark

🎯 Temadag 2025: Jagt, regulering og biodiversitet – teori og praksis Jægernes rolle i vildtforvaltningen er kompleks. De kan være afgørende medspillere i naturforvaltningen – som dataleverandører, bæredygtige forvaltere og engagerede aktører. Men jagt, der ikke er korrekt tilrettelagt, kan også have utilsigtede effekter på dyrenes adfærd, habitatudnyttelse og populationsstruktur. 🔍 På årets temadag stiller vi skarpt på, hvordan jagt og regulering bedst praktiseres i overensstemmelse med lovgivningens formål – og med blik for både økologiske og samfundsmæssige konsekvenser. 📅 6. november 2025 📍 Centralværkstedet, Aarhus 🗣️ Oplæg fra førende eksperter + debat 🍽️ Fællesspisning efter dagens program 📌 Mulighed for at medbringe relevante posters 👉 Tilmeld dig her: ecos.au.dk/temadage #jagt #biodiversitet #vildtforvaltning #temadag #ecoscience #aarhusuniversitet #naturforvaltning #ecoscienceAU

🌿 14th Nordic Seaweed Conference i Grenaa 🌿   AlgeCenter Danmark – et samarbejde mellem Institut for Ecoscience - Aarhus Universitet, Danish Technological Institute, Kattegatcentret og Københavns Universitet - University of Copenhagen – har netop afholdt 14. Nordic Seaweed Conference i Grenaa. Konferencen samlede forskere, virksomheder, NGO’er og myndigheder fra hele verden for at dele den nyeste viden om dyrkning, forarbejdning og anvendelse af tang 🌊 Konferencen er nordisk, men der deltog også repræsentanter fra bl.a. USA, Kina og Oman 🗺️ Årets keynote speakers kom fra Frankrig, Norge og Sverige og satte fokus på alt fra den globale tangrevolution (Vincent Doumeizel, United Nations Global Compact) til optimering af tangproduktion og industriudvikling i Norden. 🔗 Læs mere: https://lnkd.in/engw_AEJ Efter konferencen blev der afholdt det årlige erhvervsnetværksmøde med 50 deltagere – støttet af GUDP - Grønt Udviklings- & Demonstrationsprogram – hvor forskning og erhverv mødtes om fremtidens tangsektor. Tak til alle oplægsholdere, deltagere og samarbejdspartnere for to inspirerende dage fyldt med viden, netværk og havets grønne potentiale 💚 #NordicSeaweedConference #AlgeCenterDenmark #EcoscienceAU #Tang #Seaweed #BlueBioeconomy #MarineResearch #TechSciAU Faculty of Technical Sciences - Aarhus University Annette Bruhn Kiara Franke Luisa Düsedau Lene Rechnagel Teis Boderskov Sofie Laage Christiansen Michael Bo Rasmussen 

Halvdelen af Danmarks ynglefugle i tilbagegang! Mange arter breder sig og truede fugle vender tilbage som ynglefugle, men ny national opgørelse viser, at 46 % af Danmarks ynglefugle er i tilbagegang, og at enkelte arter er helt forsvundet som ynglefugle. Udviklingen af fuglebestandene i Danmark er i markant bevægelse. Nye arter spreder sig, truede arter oplever fremgang – men samtidig går næsten halvdelen af ynglefuglene tilbage i antal. Det viser en aktuel videnskabelig rapport, som kortlægger fuglebestandene i Danmark. Rapporten er udarbejdet af DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus University – på vegne af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. https://lnkd.in/dRHm4V9z #EcoscienceAU #TechSciAU Faculty of Technical Sciences - Aarhus University #dkgreen #naturovervågning #NOVANA #natur #fugle #ynglefugle Thomas Eske Holm

Danmark mister fortsat biodiversitet! 20 års Natura 2000-forvaltning har ikke kunnet standse tabet af biodiversitet, viser ny status. Danmark har netop rapporteret til EU om bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som er beskyttet af EU’s Habitatdirektiv. Data skal indrapporteres hvert sjette år, og disse er baseret på data fra det nationale overvågningsprogram, der bliver analyseret og vurderet af forskere fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus University. https://lnkd.in/dVd9pCEW #EcoscienceAU #TechSciAU Faculty of Technical Sciences - Aarhus University #dkgreen #artikel17 #naturovervågning #NOVANA #natur #arter #bevaringsstatus Jesper Erenskjold Moeslund

Stiig Markager ved rigtig meget om havmiljøets tilstand. Om hvordan der mangler fisk i havet, vandet er uklart, og økosystemet er kollapset i mange danske fjorde. Men også om, hvordan vi kan rette op på tilstandene under vandoverfladen. Stiig Markager er professor i marin økologi og biogeokemi på Aarhus Universitet og har i årtier beskæftiget sig med, hvordan udledning af kvælstof påvirker fjorde og kystområder.  I næste uge står han på scenen til Offentlige foredrag i Naturvidenskab 🎤 Hvorfor er havmiljøets tilstand vigtigt? Der er tre grunde: - Livskvalitet: Det fylder hos mange, at fjordene og det nære kystmiljø omkring dem har det så dårligt. - Juridisk: Vi skal leve op til EU’s vandrammedirektiv i 2027. Det kan vi ikke nu. - Økonomisk: Manglende handling kan koste landbrugsstøtte og bøder i milliardklassen. 🎤 Kan du nævne tre pointer fra dit foredrag? 🔹Kvælstofudledninger fra landbruget er hovedårsagen til det dårlige havmiljø. 🔹Løsningen er at give naturen mere plads og reducere udledningerne. Det gavner både havet, klimaet og vores rekreative oplevelser og vores sundhed. Omkring 330 mennesker dør hvert år pga. landbrugets brug af kvælstof. 🔹Diskussionen er langt fra slut. Der er stadig en lang række uafklarede politiske og juridiske spørgsmål. Hvem skal betale? Hvornår er det godt nok? Hvordan skal landskabet se ud fremover? 🎤 Hvad håber du, folk tager med sig? At vi har et meget, meget forarmet havmiljø, men sådan behøver det ikke at være. Det er ikke uopretteligt. Det kan blive meget bedre, også i vores levetid. 📍 Hvis du vil vide mere om vores havmiljø, så skal du høre Stiig Markagers foredrag ”Havets kollaps og vejen tilbage” d. 7. oktober til Offentlige Foredrag i Naturvidenskab. ___________________________________________________________________ Til Offentlige Foredrag i Naturvidenskab kan du opleve forskere formidle den nyeste viden om alt fra klima og miljø til teknologi og medicin. Foredragene afholdes på Aarhus Universitet og livestreames til biografer, kulturhuse og biblioteker over hele landet. Læs mere om foredragene og hvor du finder dem: https://ofn.au.dk/sted/