404: Kunne ikke finde artiklen

351 over oprøreren Magnentius (der døde i 353) var Constantius til sin død enekejser med først fætteren Gallus (i årene 351-354), dernæst fætteren Julian (fra 355) som medregent. Constantius, der bedømmes hårdt i samtidens tendentiøse litteratur, synes at have

351 f.Kr.), Fayllos (d. 351 f.Kr.) og Falaikos (d. ca. 342 f.Kr.) lykkedes det fokaiernes lejetropper i ni år at holde stand mod alle nabostaternes hære, og de blev først definitivt besejret, da amfiktyonerne i 346 f.Kr. overdrog ledelsen af

351 uv excimer nitrogen 0,337 uv molekylær helium-cadmium 0,442 violet metalion kumarin 0,450-0,470 blå farvestof krypton 0,476 blå ædelgas ion argon 0,488 blå ædelgas ion ZnCdSe kvantebrønd 0,490 blå halvleder ZnCdSe

351 og 378, vedtaget ved kirkemøder i den kejserlige hovedstad Sirmium ved Romerrigets nordøstgrænse (det nuværende Sremska Mitrovica nordvest for Beograd i Serbien). De sirmiske trosbekendelser står centralt i den arianske strid. Som reaktion imod den nikænske trosbekendelse fra 325 afviste

351 og E 352, afhængig af om tilsætningsstoffet er et natriumsalt, et kaliumsalt eller et calciumsalt. Det har været diskuteret, om anvendelse som tilsætningsstof af den ikke-naturligt forekommende R-isomer, som del af den R,S-racemiske blanding, helt

Han var brorsøn af Konstantin 1. den Store og halvbror til kejser Julian. Constantius Gallus blev i 351 af sin fætter kejser Constantius 2. udnævnt til medregent (cæsar) i rigets østlige del. Da han ikke magtede opgaven, blev han henrettet.

351 f.v.t. deltog de i endnu et mislykket oprør mod perserne. Efter Slaget ved Issos overgav de sig frivilligt til Alexander den Store, men da han døde i 323 f.v.t., blev øen slagmark for hans efterfølgere. I 294 f.v.t. blev

De Filippiske Taler, de 14 taler, som Cicero holdt i det romerske Senat mod Marcus Antonius efter Cæsars død 44-43 f.Kr. Navnet stammer fra Demosthenes' fire taler mod Filip 2. af Makedonien, holdt i Athen 351-341 f.Kr.

351 f.v.t. og til nederlaget ved Chaironeia i 338 f.v.t. arbejdede han sig frem til at blive den ledende antimakedonske politiker i Athen, og under den afgørende krig mod Filip 2. i 340-338 f.v.t. var Demosthenes de hellenske bystaters

351 blev Filip alvorligt syg og måtte ved nye felttog i 350 konsolidere sit overherredømme over Illyrien, Paionien og Epiros. Derefter kunne Filip koncentrere sig om et opgør med de græske bystater. I 349-48 førte han krig mod sin