blåbær

Dansk

Etymologi

blå +‎ bær

Substantiv

blåbær intetkøn

1. Bær fra blåbærbusken.

Bøjning

Ental ubestemt et blåbær

Ental bestemt blåbærret

Flertal ubestemt blåbær

Flertal bestemt blåbærrene

Oversættelser

frugt

Engelsk: blueberry (en) Finsk: mustikka (fi) Færøsk bláber  (fo) Islandsk bláber  (is) Norsk: blåbær (no) intetkøn Nederlandsk: blauwe bosbes (nl)

Nynorsk: blåbær (nn) intetkøn Russisk черника  (ru) Svensk blåbär  (sv) fælleskøn Tjekkisk: borůvka (cs) intetkøn Tysk: Heidelbeere (de) hunkøn

Kilder

• "blåbær" i Den Danske Ordbog

Norsk bokmål

Etymologi

Fra oldnordisk bláber

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈbloːbæːr/

Substantiv

blåbær intetkøn

1. (frugt) blåbær
2. (plante) blåbær

Bøjning

Bokmål
Ental ubestemt et blåbær		Ental bestemt blåbæret		Flertal ubestemt blåbær		Flertal bestemt blåbærene el. blåbæra

Kilder

• «blåbær» i Det Norske Akademis ordbok (NAOB).
• «blåbær» i Nynorskordboka og Bokmålsordboka

Nynorsk

Substantiv

blåbær intetkøn

1. (frugt) blåbær
2. (plante) blåbær

Bøjning

Nynorsk
Ental ubestemt eit blåbær		Ental bestemt blåbæret		Flertal ubestemt blåbær		Flertal bestemt blåbæra

Kilder

• «blåbær» i Nynorskordboka og Bokmålsordboka