jord

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk jörð.

Substantiv

jord fælleskøn

1. materiale bestående af en løs blanding af organiske og mineralske stoffer, som planter kan gro i

   Kartofler kan dyrkes på al slags jord.

   Han har aldrig prøvet at have jord under neglene.

2. stykke land egnet til opdyrkning

   Hvor meget jord hører der til ejendommen?

Beslægtede ord og fraser

• jordbund
• jordslået

Oversættelser

    materiale

Catalansk: sòl (ca) hankøn, terra  (ca) hunkøn Engelsk: soil  (en), earth  (en) Esperanto: tero  (eo)

Fransk: terre  (fr) hunkøn Tysk: Erde  (de) hunkøn

Kilder

• "jord" i Den Danske Ordbog