Intifada
Intifada (også stavet intifadah) (Arabisk: انتفاضة, transskription: intifāḍah, oversat: "opstand") er et arabisk udtryk for opstand eller oprør. Ordet bliver også brugt i den almindelige betydning "at ryste snavset af sig". Det er et nøglebegreb i nutidig arabisk brug, der henviser til et legitimt oprør mod undertrykkelse.[1]
Udtrykket fik international udbredelse i forbindelse med to palæstinensiske opstande rettet mod Israel og dets kontrol eller besættelse af palæstinensiske områder – en del af den bredere israelsk-palæstinensiske konflikt. Udtrykket Intifada er også blevet brugt i forbindelse med arabiske og muslimske opstande rundt omkring i verdenen, blandt andet i Irak i 1952 og Frankrig 2005.[2]
Etymologi
[redigér | rediger kildetekst]Intifada er et arabisk ord, der bogstaveligt talt betyder "skælven", "gysende", "gysende".[3][4] Det er afledt af et arabisk udtryk nafada , der betyder "at ryste", "ryste af", "slippe af med",[3] som en hund kan ryste vandet af, eller som man kan ryste søvn eller snavs fra sine sandaler.[5]
Palæstinensiske intifadaer
[redigér | rediger kildetekst]Første intifada
[redigér | rediger kildetekst]Den første intifada (1987–1992) var et omfattende palæstinensisk oprør mod de israelske magthaver. Det startede i Jabalya flygtningelejr i Gaza den 9. december 1987, efter en israelsk lastbil havde kollideret med en civil bil og dræbt fire palæstinensiske arbejdere.[6] Dette udløst efterfølgende et oprør, hvor indbyggerne kastede sten og benzinbomber mod israelske patruljer. Urolighederne spredte sig hurtigt til de resterende palæstinensiske områder.
Den palæstinensiske modstand udmøntede sig i blandt andet civil ulydighed, boykot af israelske varer, graffiti, barrikader og stenkast mod israelsk militær. Sidstnævnte – særligt med billeder af stenkastende børn – var årsagen til at intifadaen fik stor opmærksomhed internationalt.[7] Israel besvarede angrebene med skarpladte våben og tåregas.
Intifadaen var med til at fremskyde processen, som ledte til Oslo-aftalerne i august 1993, hvor PLO erkendte Israels ret til at eksistere, og det palæstinensiske selvstyre blev etableret. Volden blev først nedtrappet i 1991 og intifadaen standsede med underskrivelsen af Oslo-aftalerne.
Anden intifada
[redigér | rediger kildetekst]Den anden intifada – også kendt som al-Aqsa-intifadaen – refererer til den anden palæstinensiske opstand, der begyndte den 28. september 2000. Intifadaen opstod som følge af et kontroversielt besøg af den daværende oppositionspolitiker Ariel Sharon på Tempelbjerget i den gamle bydel i Jerusalem, hvor Al-Aqsa-moskéen bl.a. er beliggende.
Den anden intifada forårsagede et højt antal ofre – både blandt civile såvel som kombattanter. Israelske styrker gjorde bl.a. brug af skydevåben, kampvogne, luftangreb og målrettede drab, mens palæstinenserne gjorde brug af bl.a. skydevåben, selvmordsbomber, stenkast og raketangreb.[8][9] Generelt var den anden intifada karakteriseret som mere voldelige sammenlignet med den første.[10][11][12][13][14]
Flere anser Sharm el-Sheikh-topmødet i 2005 for at have markeret afslutningen på den anden intifada.[15] Den anden intifada resulterede yderligere i, at Israel konstruerede separationsbarrieren.
Andre begivenheder omtalt som en intifada
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Ute Meinel, Die Intifada im Ölscheichtum Bahrain: Hintergründe des Aufbegehrens von 1994-1998, LIT Verlag Münster, 2003 p.10: 'Der Begriff der Intifada, der die Vorstellung eines legitimen Ausbebegehrens gegen Unterdrückung enthält, ist gegenwärtig ein Schlüsselbegriff in der arabischen Welt, von dem eine grosse emotionale Anziehungskraft ausgeht.'
- ^ a b Hussey, Andrew. The French Intifada: the long war between France and its Arabs (Macmillan, 2014).
- ^ a b Mary K.Roberson, 'Birth, Transformation, and Death of Refugee Identity: Women and Girls of the Intifada,' in Ellen Cole,Esther D Rothblum,Oliva M Espin (eds.) Refugee Women and Their Mental Health: Shattered Societies, Shattered Lives, Routledge, 2013 p.42.
- ^ Ellen Canterow, 'Beita,' in Zachary Lockman, Joel Beinin, (eds), Intifada: The Palestinian Uprising Against Israeli Occupation, South End Press, 1989 pp.81-98 p.81
- ^ Mary Elizabeth King, A Quiet Revolution: The First Palestinian Intifada and Nonviolent Resistance, Nation Books 2007 p.208
- ^ Michael Omer-Man The accident that sparked an Intifada, 12/04/2011
- ^ BBC: A History of Conflict
- ^ Cohen, Samy (2010), "Botched Engagement in the Intifada", Israel's Asymmetric Wars, New York: Palgrave Macmillan US, s. 73-91, doi:10.1057/9780230112971_6, ISBN 978-1-349-28896-0, arkiveret fra originalen 27. juni 2022, hentet 2022-04-05"The al-Aqsa Intifada ushered in an era with a new brand of violence.1 It began with a popular uprising following Ariel Sharon’s visit to Temple Mount on September 28, 2000.
- ^ "Targeted Killing during the Second Intifada:: The Quest for Effectiveness". Journal of Conflict Studies. ISSN 1198-8614.
{{cite journal}}:|archive-url=kræver|url=også er angivet (hjælp) - ^ "The Second Intifada: A Dual Strategy Arena". European Journal of Sociology / Archives Européennes de Sociologie. ISSN 0003-9756.
{{cite journal}}:|archive-url=kræver|url=også er angivet (hjælp) - ^ "Suicide Bombing as Strategy and Interaction: The Case of the Second Intifada". Social Forces. ISSN 0037-7732.
{{cite journal}}:|archive-url=kræver|url=også er angivet (hjælp) - ^ Schweitzer, Y. (2010).
- ^ Schachter, J. (2010).
- ^ Sela-Shayovitz, R. (2007).
- ^ Tucker 2019, s. 958.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Tucker, Spencer C. (31. august 2019). Middle East Conflicts from Ancient Egypt to the 21st Century: An Encyclopedia and Document Collection [4 volumes]. ABC-CLIO. s. 958–. ISBN 978-1-4408-5353-1. Arkiveret fra originalen 18. november 2021. Hentet 29. oktober 2020.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |