Det Forenede Venstre
Udseende
(Omdirigeret fra Det forenede Venstre)
Det Forenede Venstre var et dansk politisk parti, der stiftedes i 1870 ved en samling af forskellige venstregrupper i Rigsdagen under ledelse af Christen Berg. Partiet havde ved dannelsen omkring halvdelen af medlemmerne i Folketinget og fik valgt Christopher Krabbe til Folketingets formand. Efter folketingsvalget 1872 fik Det Forenede Venstre absolut flertal i Folketinget. Partiet begyndte fra 1875, da Regeringen Estrup tiltrådte, at blive splittet mellem moderate grupper som ville forhandle med regeringen og mere radikale grupper. Bruddet blev åbenlyst omkring 1878-79.[1] Den moderate del af Det Forenede Venstre blev kaldt Moderate Venstre.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Claus Bjørn (29. juni 2015), "Det Forenede Venstre", Den Store Danske, hentet 30. december 2022
- ^ Claus Bjørn (3. oktober 2010), "Moderate Venstre", Den Store Danske, hentet 30. december 2022
Spire Denne artikel om dansk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |