Spring til indhold

Livet efter døden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Efterliv)

Livet efter døden eller efterlivet er forestillingen om, at en del af mennesket fortsætter med at eksistere efter døden. I religion, filosofi, videnskab og kunst er livet efter døden begrebet om en tilværelse, hvor den væsentlige del af et menneskes identitet eller bevidsthed fortsat findes, efter at døden er indtruffet. Troen på et liv efter døden står i modsætning til troen på et ophør af bevidstheden efter døden.

Troen på et liv efter døden er stigende i den vestlige verden. Ifølge den danske værdiundersøgelse fra 2017 mener 39% af den danske befolkning, at der findes et liv efter døden.[1] Ifølge en amerikansk undersøgelse fra 2014 tror 80% af den amerikanske befolkning, at der er et liv efter døden.[2]

Religion

[redigér | rediger kildetekst]

Adskillige religioner mener, at dele af eller hele det enkelte individs sjæl lever videre efter døden.

I den nordiske mytologi kommer folk, der dør i kamp, til Valhal - og andre til Hel. Hvis man drukner, kan ens sjæl sidde fast i gudinden Rans net.

I jødedommens hellige bog, Tanakh (Det Gamle Testamente), opfattes "sjeol" (dødsriget) som et opholdssted for dem, der er døde. Sjeol er et sted, hvor de døde levede en bleg og skyggeagtig tilværelse.[3]

Kristendommen har forestillingen om kødets opstandelse: De døde opstår ved verdens ende med et fysisk legeme, hvorefter de alle dømmes til frelse eller fortabelse.

For muslimer betyder døden, at legeme og sjæl adskilles. I Koranen nævnes Paradis flere gange som stedet, hvor mad, drikke og hourier findes i overflod.

Rejsen ind i efterlivet, afbildet på en egyptisk papyrus.

Filosofi

[redigér | rediger kildetekst]

Erfaringer af efterlivet har siden antikken spillet forskellige roller i filosofiens historien. Troen på et liv efter døden er blandt andet fremtrædende i Platons filosofi,[4] hvor tanken om reinkarnation også findes.[5] I den vestlige filosofihistorie findes tanken om livet efter døden også hos blandt andre Plotin, Augustin, Rene Descartes, David Hume og George Berkeley.[6] I moderne tid er tanken om efterlivet blandt andet blevet forsvaret af filosoffer som Arthur Schopenhauer, H. H. Price og Curt John Ducasse samt fysikere som Erwin Schrödinger og Freeman Dyson.[7][8]

Videnskab

[redigér | rediger kildetekst]

Parapsykologi er et fagområde, der har til formål at undersøge forekomsten og årsagerne til synske evner og et liv efter døden ved hjælp af videnskabelige metoder. Parapsykologiske eksperimenter har f.eks. benyttet tilfældige talgeneratorer til at teste for tegn på prækognition og psykokinese med både mennesker og dyr som forsøgsemner.[9][10][11]

Nærdødsoplevelser

[redigér | rediger kildetekst]

Nærdødsoplevelser er oplevelser, som mennesker har haft, når de har været tæt ved at dø. De oplever herunder, at de har en immateriel sjæl, som forlader den fysiske verden og bevæger sig ind i en immateriel, åndelig verden. Her oplever de fleste, at de får en oplevelse af himlen eller saligheden. Nogle få kan dog få helvedesagtige oplevelser. For disse sidste gælder det dog, at de også på et tidspunkt bliver frelst ud af deres ubehagelige tilstand. Alle sjæle vil til sidst vende tilbage til lyset og Gud. For det er her, de egentlig har hjemme, siger nærdødsoplevelserne.[12]

Kunst

[redigér | rediger kildetekst]

I Brødrene Løvehjerte, der er en børnebog, skrevet af den svenske forfatter Astrid Lindgren, kommer begge brødre efter deres død til landet Nangijala.[13]

Da Kerghan rejser til efterlivet i computerspillet Arcanum, opdager han et sted med fred og evig lykke,[14] hvilket får ham til at tro, at livet er en konstruktionsfejl ved universet.

I Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark er troen på livet efter døden voksende og findes hos fire ud af ti danskere.[1] Tanken om efterlivet har været en vigtig del af kristendommen i Danmark, og i nyere tid er troen på reinkarnation stigende under indflydelse fra østlig religion og spiritualitet.[1] Tanken om efterliv og reinkarnation findes også blandt flere moderne danske filosoffer, såsom Erich Klawonn,[15] Martinus og Alex Riel.[16]

Kritik

[redigér | rediger kildetekst]

Inden for den naturalistiske filosofi ses psyken som et produkt af en fungerende hjerne, og når hjernen efter døden ikke længere fungerer, forsvinder de psykiske funktioner.[17] For nogle betyder dette dog blot, at andet ikke kan eftervises naturvidenskabeligt. Der er således tale om et filosofisk spørgsmål: Har man den filosofiske opfattelse, at bevidstheden er et produkt af hjernen (og nervesystemet), eller har man den filosofiske opfattelse, at bevidstheden er en selvstændig substans i mennesket? [18] Inden for naturalisme og megen naturvidenskab findes der generelt kritiske forbehold over for parapsykologi.[19][20][21][22][23] [24] [25][26][27][28]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c Ny undersøgelse: Hver fjerde dansker tror på reinkarnation | Kristeligt Dagblad
  2. ^ https://www.nbcnews.com/better/amp/ncna542966
  3. ^ Benedikt Otzen: Den antikke jødedom, s. 178.
  4. ^ Campbell, Douglas R. "Plato's Theory of Reincarnation: Eschatology and Natural Philosophy," Review of Metaphysics 75 (4): 643–665. 2022.
  5. ^ F.eks. i Menon, 81 B-C og Faidon 72 A.
  6. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 1. oktober 2022. Hentet 1. oktober 2022.
  7. ^ Afterlife in Modern Philosophy
  8. ^ Schopenhauer on Death and After-life | that-which
  9. ^ Schmidt, Helmut (1969). "Clairvoyance Tests with a Machine'". Journal of Parapsychology. 33.
  10. ^ Schmidt, Helmut (1970). "PK Experiments with Animals as Subjects". Journal of Parapsychology. 34.
  11. ^ Schmidt, Helmut (1973). "PK Tests with a High Speed Random Number Generator'". Journal of Parapsychology. 37.
  12. ^ Eben Alexander: Til Himlen og tilbage, s. 64. [1] Arkiveret 24. november 2017 hos Wayback Machine
  13. ^ Trailer: Bröderna Lejonhjärta (1977)
  14. ^ "Kerghan's view of life"
  15. ^ Professor: Mennesket har en sjæl - Religion.dk
  16. ^ Alex Riel (2020): Livets største mirakel. Hedwig
  17. ^ Rosenberger, P. B. MD & H. R. Adams PhD. Big Brain/Smart Brain. (18. oktober 2011.)
  18. ^ https://psy.au.dk/fileadmin/Psykologi/Forskning/Preben_Bertelsen/bevidsthed.pdf
  19. ^ Science Framework for California Public Schools. California State Board of Education. 1990.
  20. ^ Wheeler, J. A. (1979). "Point of View: Drive the Pseudos Out...". Skeptical Inquirer. 3: 12-13.
  21. ^ Kurtz, P. (1978). "Is Parapsychology a Science?". Skeptical Inquirer. 3: 14-32.
  22. ^ Druckman, D. and Swets, J. A. eds. (1988). Enhancing Human Performance: Issues, Theories and Techniques. National Academy Press, Washington, D.C. s. 22. ISBN 0-309-07465-7. {{cite book}}: |author= har et generisk navn (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  23. ^ Reuters (5. september 2003). "Telepathy gets academic in Sweden". CNN. Arkiveret fra originalen 28. juni 2009. Hentet 9. marts 2009. Despite decades of experimental research ... there is still no proof that gifts such as telepathy and the ability to see the future exist, mainstream scientists say.
  24. ^ Hyman, R. "Parapsychological research: A tutorial review and critical appraisal" (PDF). Hentet 20. september 2008.
  25. ^ Flew, Antony (1982), "Parapsychology: Science or Pseudoscience?", i Grim, Patrick (red.), Philosophy of Science and the Occult
  26. ^ Cordón, Luis A. (2005). Popular psychology: an encyclopedia. Westport, Conn: Greenwood Press. s. 182. ISBN 0-313-32457-3. The essential problem is that a large portion of the scientific community, including most research psychologists, regards parapsychology as a pseudoscience, due largely to its failure to move beyond null results in the way science usually does. Ordinarily, when experimental evidence fails repeatedly to support a hypothesis, that hypothesis is abandoned. Within parapsychology, however, more than a century of experimentation has failed even to conclusively demonstrate the mere existence of paranormal phenomenon, yet parapsychologists continue to pursue that elusive goal.
  27. ^ Bunge, Mario (1991). "A skeptic's beliefs and disbeliefs". New Ideas in Psychology. 9 (2): 131-149.
  28. ^ Blitz, David (1991). "The line of demarcation between science and nonscience: The case of psychoanalysis and parapsychology". New Ideas in Psychology. 9: 163-170.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Afterlife: A History of Life after Death. Af Philip C Almond (London and Ithaca NY: I.B. Tauris and Cornell University Press, 2015).
  • Campbell, Douglas R. "Plato's Theory of Reincarnation: Eschatology and Natural Philosophy," Review of Metaphysics 75 (4): 643–665. 2022.
  • Death and Afterlife: Perspectives of World Religions edited by Hiroshi Obayashi, Praeger, 1991.
  • Den antikke jødedom. Af Benedikt Otzen. Gads Forlag 1984. ISBN 87-12-67-872-4
  • Beyond Death: Theological and Philosophical Reflections on Life after Death. Edited by Dan Cohn-Sherbok and Christopher Lewis, Pelgrave-MacMillan, 1995.
  • The Islamic Understanding of Death and Resurrection. Af Jane Idelman Smith and Yazbeck Haddad, Oxford UP, 2002.
  • Life After Death: A History of the Afterlife in Western Religion. Af Alan F. Segal, Doubleday, 2004.
  • Brain & Belief: An Exploration of the Human Soul. Af John J. McGraw, Aegis Press, 2004.
  • Beyond the Threshold: Afterlife Beliefs and Experiences in World Religions. Af Christopher M. Moreman, Rowman & Littlefield, 2008.
  • Is there an afterlife: a comprehensive overview of the evidence. Af David Fontana, O Books 2005.
  • Death and the Afterlife. Af Robert A. Morey. Minneapolis, Minn.: Bethany House Publishers, 1984. 315 p. ISBN 0-87123-433-5
  • Conceptions of the Afterlife in Early Civilizations: Universalism, Constructivism and Near-Death Experience. Af Gregory Shushan, New York & London, Continuum, 2009. ISBN 978-0-8264-4073-0.
  • The Myth of an Afterlife: The Case against Life After Death, edited by Michael Martin and Keith Augustine, Rowman & Littlefield, 2015. ISBN 978-0-8108-8677-3.
  • A Traveler's Guide to the Afterlife: Traditions and Beliefs on Death, Dying, and What Lies Beyond. Af Mark Mirabello, PhD Inner Traditions. 2016  ISBN 978-1-62055-597-2
  • Conceptions of the Afterlife in Early Civilizations: Universalism, Constructivism, and near-Death Experience, Gregory Shushan, Continuum, 2009.
[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Livet_efter_døden&oldid=11905945"