Spring til indhold

Niklas Süle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Niklas Süle
Personlig information
Fulde navn Niklas Süle
Født 3. september 1995 (29 år)
Frankfurt am Main, Tyskland
Højde 195 cm
Position Midterforsvarer
Klubinformation
Nuværende
Borussia Dortmund
Nummer 25
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2012–2013 1899 Hoffenheim II 6 (0)
2013–2017 1899 Hoffenheim 107 (7)
2017–2022 Bayern München 114 (6)
2022– Borussia Dortmund 22 (2)
Landshold
2010–2011 Tyskland U/16 10 (2)
2011–2012 Tyskland U/17 17 (3)
2012–2013 Tyskland U/18 4 (0)
2013 Tyskland U/19 3 (0)
2014– Tyskland U/21 15 (1)
2016– Tyskland 45 (1)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 1. april 2023.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 1. december 2022

Niklas Süle (født 3. september 1995 i Frankfurt am Main) er en tysk fodboldspiller (midterforsvarer). Han spiller for Borussia Dortmund i Bundesligaen. Han har tidligere spillet for 1899 Hoffenheim og Bayern München

Som ungdomsspiller repræsenterede Süle i flere år Hoffenheim, og i 2012 blev han rykket op som en del af klubbens seniortrup.[1] Han fik sin Bundesliga-debut for klubben 11. maj 2013 i et opgør mod Hamburger SV.

Efter mere end 100 Bundesliga-kampe for Hoffenheim blev Süle i januar 2017 solgt til Bayern München for en pris på ca. 20 millioner euro.[2] Han tiltrådte i klubben i sommeren 2017 og debuterede 18. august samme år i en Bundesliga-kamp mod Bayer Leverkusen.

Hos Bayern var Süle med til at blive tysk mester fem sæsoner i træk (2018-2022) og vinde Champions League 2020. Samme år vandt klubben også VM for klubhold, UEFA Super Cup, tyske pokalmesterskab og den tyske supercup.[3]

Ved udløbet af kontrakten med Bayern skiftede Süle i sommeren 2022 til Borussia Dortmund.[4]

Süle har indtil videre spillet 45 kampe for det tyske landshold, som han debuterede for 31. august 2016 i en venskabskamp mod Finland.[5] Han var en del af det tyske hold, der vandt guld ved Confederations Cup 2017, og deltog også ved VM 2018 i Rusland.

Som ungdomsspiller repræsenterede Süle adskillige af de tyske U-landshold. Han var også med på det tyske OL-landshold ved OL 2016 i Rio de Janeiro. Her blev Tyskland nummer to i sin indledende pulje efter to uafgjorte kampe og en 10-0-sejr over Fiji. I kvartfinalen blev det til 4-0 over Portugal og i semifinalen 2-0 over Nigeria. I finalen mødte tyskerne hjemmeholdet fra Brasilien, og her måtte man ud i straffesparkskonkurrencen for at få afgjort kampen. Brasilien vandt denne med 5-4 og fik dermed guld, mens Tyskland fik sølv, og Nigeria vandt kampen om bronze.[6]

  1. ^ "Footballdatabase.eu: Niklas Süle". Hentet 29. maj 2018.
  2. ^ "Spiegel.de: FC Bayern verpflichtet Niklas Süle und Sebastian Rudy" (tysk). 15. januar 2017.
  3. ^ "Flicks Sextuple-Sieger sind die besten Bayern aller Zeiten", Abendzeitung München (tysk), 13. februar 2021, hentet 3. april 2023
  4. ^ BVB verpflichtet Niklas Süle zur Saison 2022/23 (tysk), bvb.de, 7. februar 2022, hentet 3. april 2023
  5. ^ "National-Football-Teams.com: Niklas Süle". Hentet 28. maj 2018.
  6. ^ Football, Men, olympedia.org, hentet 3. april 2023

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]