SIG Sauer P320
SIG Sauer P320 | |
---|---|
Type | Semi-automatisk pistol |
Oprindelsesland | USA |
Tjenestehistorie | |
I tjeneste | 2014 |
Benyttet af | Forsvaret Politiet USA's militær |
Produktionshistorie | |
Konstruktør | Adrian Thomele, Thomas Metzger, Michael Mayerl, Ethan Lessard |
Konstrueret | 2014 |
Producent | SIG Sauer |
Produktionsperiode | 2014-nu |
Udgaver | Full Size Carry Compact Subcompact |
Specifikationer (P320 Carry) | |
Vægt | 760 g |
Længde | 188 mm |
Løbslængde | 100 mm |
Bredde | 35,5 mm |
Højde | 140 mm |
Kaliber | 9 mm Parabellum .40 S&W .357 SIG .45 ACP .380 ACP |
SIG Sauer P320 er en 9 mm semi-automatisk pistol fremstillet af SIG Sauer.
Primære brugere
[redigér | rediger kildetekst]Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Forsvaret introducerede i 2019 P320 X-Carry som erstatning for den aldrende SIG P210 (benævnt Pistol M/49 med kælenavnet Neuhausen) som har været i brug i Forsvaret siden 1949. I alt er der indkøbt over 7000 pistoler til en samlet pris på 25 millioner kroner igennem mellemhandleren CT Solutions Aps og det forventes at pistolen er fuldt indfaset ved udgangen af 2019.[1][2]
Politiet introducerede d.08/11/2023 SIG Sauer P320 som skal erstatte den nuværende tjeneste pistol H&K USP Compact aftalen er lavet med CT Solutions Aps politiet forventer at den nye pistol er indfaset i slutningen af 2027 [3]
USA
[redigér | rediger kildetekst]Den 19. januar 2017 offentliggjorde USA's militær at P320 havde vundet konkurrencen om at erstatte Beretta 92FS som standardhåndvåben i de amerikanske væbnede styrker og at man forventede at anskaffe samlet omkring 500.000 modificerede pistoler af typerne Full Size og Carry (benævnt henholdsvis M17 og M18).[4]
Varianter
[redigér | rediger kildetekst]Det grundlæggende træk ved P320-familien er den modulære opbygning. Pistolens styreramme fås i fire forskellige grundlæggende varianter (Full Size, Carry, Compact og Subcompact) samt en række modificerede versioner af disse varianter. Disse modifikationer kan være forskellige versioner af pistolgrebet, magasinstørrelser, lyddæmper, pibelængde og forskelligt tilbehør der kan monteres på pistolens STANAG-certificerede Picatinny-skinner (såsom taktisk sigtelaser, hvidtlyslygte og rødpunktssigte). Dog er Subcompact versionen ikke udstyret med skinner.
Våbnet kan med et specielt konverteringssæt hurtigt ændres til at benytte tre andre kalibre (.40 S&W, .357 SIG, og .380 ACP) uden brug af værktøj. Derudover kan pistolen også modificeres til at benytte den noget større kaliber .45 ACP.[5]
Betjening af slædelås og magasinudløser findes på begge sider af pistolen. P320 er ikke udstyret med en traditionel hane, men har i stedet en slagstift. Pistolen har ikke en ekstern sikring, blot en intern sikring som gør at et skud kun kan afgives såfremt aftrækkeren er påvirket. De første version af P32 der kom på markedet risikerede af gå af hvis de blev tabt, og SIG Sauer måtte trække dem tilbage og tilbyde alle ejere en opgradering, som skulle løse dette problem [6].
Retssager i USA
[redigér | rediger kildetekst]I USA har en række politifolk i 2023 lagt sag an mod SIG Sauer, med den påstand at pistolen, som ikke har nogen sikring, er gået af mens den har siddet i hylsteret og har ført til forskellige alvorlige skader. SIG Sauer påstår at dette er umuligt, men en del af sagerne kan dokumenteres med videoovervågning. Retssagen er bl.a. dækket af The Washington Post [7], [8].
I Danmark har der også været episoder med utilsigtede affyringer, heraf et antal med legemsbeskadigelse. [9].
Militær model M17
[redigér | rediger kildetekst]Amerikansk militær benytter P320 i en modificeret version, som blandt andet har en manuel sikring, i modsætning til den version der benyttes af politi og forsvar i Danmark.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "fmi.dk: Den nye pistol er valgt". Arkiveret fra originalen 7. maj 2018. Hentet 26. januar 2019.
- ^ kristeligt dagblad: Forsvaret vinker farvel til pistol fra anden verdenskrig
- ^ Politiet har underskrevet kontrakt om indkøb af ny pistol | Nyheder | Rigspolitiet
- ^ "After 10-year effort, Army selects new pistol maker". CNN.com. 20. januar 2017.
- ^ "Meet the P320". www.sigsauer.com. Arkiveret fra originalen 27. januar 2019. Hentet 26. januar 2019.
- ^ "P320 Voluntary Upgrade Program".
- ^ "Popular handgun fires without anyone pulling the trigger, victims say".
- ^ "Seven more gun owners allege Sig Sauer's P320 fired without trigger pull".
- ^ "I 2020 skød konstabel utilsigtet sig selv i benet med P320 og fik overfladisk kødsår".
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- sigsauer.com: meet the p320 Arkiveret 27. januar 2019 hos Wayback Machine