Spring til indhold

Silkehejre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Silkehejre
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia
KlasseAves
OrdenPelecaniformes
FamilieArdeidae (Hejrer)
SlægtEgretta
ArtE. garzetta
Videnskabeligt artsnavn
Egretta garzetta
(Linnaeus, 1766)
Kort
Udbredelse      Sommer      Året rundt      Vinter      Tilfældig besøgende
Udbredelse      Sommer      Året rundt      Vinter      Tilfældig besøgende
Hjælp til læsning af taksobokse

Silkehejren (Egretta garzetta) er en lille hvid hejre. Denne hejre har sort næb, sorte ben og gule fødder. I yngletiden har den lange trådformede fjerskuldre, ryg og bryst samt to lange nakkefjer. Dens føde består af fisk, krebsdyr, padder og vandinsekter. Fuglen ruger i kolonier i træer og buske, den bygger sin rede af grene og lægger 3-5 æg.

Den har en længde på 55-65 cm og et vingefang på 88-106 cm. Dens levealder er op til 10 år.[1] Silkehejren minder meget om sølvhejren, men den art er større, har helt mørke ben og fødder, og næbbet er kun sort i yngleperioden (ellers er det gult).[2]

Silkehejren har en stor udbredelse i varmere dele af Europa, Asien, Afrika og Australia. Dens europæiske ynglebestand er på på 68.000-94.000 par, hovedsageligt i det sydlige Europa, men også så langt mod nord som De Britiske Øer og Holland yngler den.[3]

I Danmark blev silkehejren først truffet i 1952, og den har siden været en sjælden besøgende. Dens europæiske udbredelse har rykket sig nordpå i de senere årtier, og antallet af besøgende i Danmark er stigende med flere individer set hver år, hovedsageligt om sommeren. Det forventes, at den med tiden vil begynde at yngle i Danmark (ligesom en række andre varmeelskende arter).[2][4]

Silkehejre
Egretta garzetta

Eksterne kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Politikens store fuglebog
  2. ^ a b "Silkehejre". Dansk Ornitologisk Forening. Hentet 10. juli 2023.
  3. ^ "Om hvide hejrer" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 28. december 2013. Hentet 26. maj 2012.
  4. ^ "Ændringer i fuglebestande som følge af klimaforandringer". klimatilpasning.dk. 14. september 2022. Hentet 10. juli 2023.
Spire
Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.