Tang (alge)
For alternative betydninger, se Tang. (Se også artikler, som begynder med Tang)
Tang eller makroalger er en samlebetegnelse for flere forskellige grupper af større, flercellede marine alger.
Betegnelse "tang" bruges om arter fra disse grupper af alger:
- Rige: Stramenopila eller Chromista
- Alle større flercellede arter i dette rige, herunder brunalger
- Rige: Planter
Desuden opfattes Almindelig bændeltang som værende tang, bl.a. qua navnet. Planten hedder også "Ålegræs" og hører til blomsterplanterne, og er altså slet ikke en alge.
Anvendelser
[redigér | rediger kildetekst]Tang blev traditionelt brugt som gødning, enten ved at blive lagt i kompost, eller ved at blive pløjet direkte i marken.[1]
Flere arter af tang bruges i dag indenfor produktion af fødevarer, og finder også en vis anvendelse indenfor energiproduktion, forureningsbekæmpelse og medicin.
Anvendelsen af tang i dagligdagen, har siden industrialiseringen virkelig tog fat og frem til 2010, været en overset mulighed, i det danske køkken. Hvis man her ser bort fra nori plader, som er de traditionelle plader som sushi laves med.
I 2010 begynder de første danskere for alvor igen, at få øjene op for tang, og udviklingen er forsat frem til i dag. En udvikling der i høj grad skyldes kok og kostvejleder Anita Dietz.
I dag er tang fra Danmark, en del af langt de fleste helsekostbutikkers sortiment
Yderligere ses en stor udvikling i brugen af både frisk og tør tang, på de finere danske restauranter.
Indhold[2]
[redigér | rediger kildetekst]Især brunalger indeholder masser af kostfibre, over 50% er påvist, i sorter som blæretang og savtang.
Tangs indhold af fedt overstiger aldrig 4%, ligeledes er indholdet af de eftertragtede omega-3 fedtsyrer godt repræsenteret. Dette er også grunden til, at fisk indholder omega-3, netop fordi at de spiser mikroalger (i daglig tale bare alger) og makroalger(tang).
De vigtige byggesten for kroppen, vitaminer og mineraler er tang rige på, en tommelfingerregel er, at tang indeholder imellem 10 og 100 gange så mange vitaminer og mineraler som frugt og grønt.
En af hovedårsagerne til at bruge tang i madlavningen, er den, til tider, meget eftertragtede umamismag. Især hos veganere er dette meget efterspurgt, da umami smagen fra kød, ikke er en mulighed.
Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Salmonsen, 2. udgave, Tang". Projekt Runeberg.
- ^ Ifølge Dansk Tang
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.