Befrielsesdagen
15. august, fredag
Historisk baggrund
Tyskland besatte Danmark den 9. april 1940, og besættelsen varede i fem år. I denne periode oplevede danskerne både samarbejde og modstand mod den tyske besættelsesmagt. Befrielsen kom som en del af de allieredes fremmarch i Europa, og den britiske feltmarskal Bernard Montgomery meddelte den 4. maj 1945, at de tyske styrker i Danmark, Nordvesttyskland og Holland havde overgivet sig med virkning fra den følgende dag.
Traditioner og markeringer
Befrielsesdagen fejres ikke som en officiel helligdag, men den markeres stadig mange steder i landet med ceremonier, flagning og mindearrangementer. En af de mest udbredte traditioner er at sætte levende lys i vinduerne om aftenen den 4. maj for at mindes den aften i 1945, hvor mørklægningsgardinerne blev trukket fra, og lysene blev tændt som et symbol på frihed.
Betydning i dag
Selvom der er gået mange år siden befrielsen, har dagen stadig stor betydning i Danmark. Den bruges som anledning til at reflektere over frihed, demokrati og de ofre, der blev bragt under krigen. Skoler, museer og medier benytter ofte dagen til at formidle historien om besættelsen og befrielsen til nye generationer.
Mindesmærker og arrangementer
Flere steder i landet findes mindesmærker for faldne modstandsfolk og ofre for besættelsen, og disse besøges ofte på Befrielsesdagen. Der afholdes også arrangementer med taler, musik og kransenedlæggelser, særligt ved mindelunde og på historiske steder som Mindelunden i Ryvangen i København.
Befrielsesdagen er således en vigtig del af den danske kollektive erindring og en årlig påmindelse om værdien af frihed og fred.
Befrielsesdagen i andre år
- 2021 15. august, søndag
- 2022 15. august, mandag
- 2023 15. august, tirsdag
- 2024 15. august, torsdag
- 2026 15. august, lørdag