Sejrens dag
9. maj, fredag
Historisk baggrund
Sejrens dag blev første gang markeret i 1945, men det var først i 1965, under Leonid Bresjnevs ledelse, at dagen blev en officiel helligdag med store offentlige fejringer. Den blev en vigtig del af den sovjetiske identitet og blev brugt til at styrke patriotismen og hylde de væbnede styrker. Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 fortsatte mange af de tidligere sovjetrepublikker med at markere dagen, selvom nogle lande har ændret datoen eller betydningen af fejringen.
Fejringen i dag
I Rusland er Sejrens dag en af de vigtigste nationale helligdage. Den fejres med stor pomp og pragt, herunder:
* Militærparader, især den store parade på Den Røde Plads i Moskva, hvor soldater, kampvogne og militært isenkram præsenteres.
* Lægning af blomster og kranse ved krigsmonumenter og grave for faldne soldater.
* Officielle taler fra præsidenten og andre højtstående embedsmænd.
* Fyrværkeri og kulturelle arrangementer i hele landet.
* "Den Udødelige Regiment"-marcher, hvor borgere bærer portrætter af familiemedlemmer, der deltog i krigen.
Symbolik og betydning
Sejrens dag er ikke blot en fejring af militær sejr, men også en dag for sorg og refleksion. Den symboliserer modstandskraft, ofre og national stolthed. I Rusland og andre lande bruges dagen også til at styrke den nationale identitet og minde befolkningen om landets historiske rolle i verdenskrigen.
Kontroverser og politisk brug
I nyere tid er Sejrens dag blevet genstand for politisk debat, især i forhold til Ruslands brug af højtiden til at fremme patriotisme og retfærdiggøre udenrigspolitiske handlinger. I nogle nabolande, som Ukraine og de baltiske stater, er dagen blevet nedtonet eller ændret til at fokusere på fred og forsoning snarere end militær sejr.
Sejrens dag forbliver dog en dybt følelsesladet og betydningsfuld dag for millioner af mennesker, især for dem, der har personlige forbindelser til Anden Verdenskrigs begivenheder.
Sejrens dag i andre år
Sejrens dag i andre lande
Vis mere