Opslag

Viser opslag med etiketten Julepynt

Snow for Christmas

Billede
Glædelig bag(jul) til alle i Blogland. Vi hygger og nyder det stadig herhjemme. Selvom vi idag tog på kro i Rungsted, hvor vi skulle mødes med familien. Det var også en skøn frokost, og meget smuk kro, der ligger så man lige kan gå en tur langs strandvejen eller i havnen efter maden. Så er juledagene nærmest forbi allerede. Har nydt dem med familien. Prøvede at have et hvidt tema i stuen Kun med grønt og hvidt. Det ser så fint ud. Men i midten af huset er der gang i farverne... Alt julepyntet er et kaleidoskop af farvet glas. Så smukt at vågne op til en pudret have - med det fineste nysne.

Træet kommer først ind ...

Billede
I mit barndomshjem pyntede mor og far altid først træet, når vi var kommet i seng den 23. december. Jeg glemmer aldrig forventningens glæde, og synet der mødte os når vi, min kære bror og jeg vågende op - til et træ pyntet med alskens fine ting og hjemmelavede lækkerier, som chokolade rosiner og andet konfekt. Det var virkeligt noget ganske særligt. Der var heller ikke noget med, at man havde træet stående i en hel måned, for mor var så pertentlig, og det måtte ikke drysse.

Bedre humør... Nu vender lyset tilbage

Billede
Jeg håber ikke I er trætte af julerier, - for jeg er nu ved at komme i rigtigt julehumør. Det har været nogle sure måneder på det sidste. Mistede jobbet, men lige om lidt tager vi hul på et nyt år. Så vil jeg sadle min hest, og ride ud i det ganske danske land, og finde drømmejobbet. :) Kender du nogen der mangler en grafiker, er du velkommen til at kontakte mig.  Jo... jeg er helt sikkert i super humør. *Turen idag var lige den energi-indsprøjtning jeg manglede*  Var på en lille og meget humørløftende tur med to gode veninder. Det var til Munkhus, hvor Claus Pedersen , der har en stærk æstetisk sans - og sjældent talent for det skønne har en smuk butik. Det var en overraskende tur, - for jeg havde slet ikke forestillet mig, hvor mange oplevelser for synsnerven jeg ville få - og jeg kom da også til at købe lidt med hjem. Hvad jeg købte, skal jeg nok vise senere. ;) Nåede ikke at fotografere, men det kommer jeg nok til her i løbet af juledagene. Her lidt billeder fr...

Jul - på ægte tysk manér

Billede
Som barn havde jeg i tysk undervisningen en lærerinde der hed Rie, - hun synes vi skulle lære denne sang, og hver gang jeg hører den i radioen, tænker jeg på vores lærerinde, der var en væver lille dame. Håber du har det godt Rie!

Lidt pyntesyg

Billede
Tak - for jeres dejlige julehilsner. Det luner her i kulden. Jeg vil gerne vise lidt billeder fra sidste års pyntesyge omkring denne tid. Har ikke pyntet så meget i år. Men vi kan jo nå det endnu. Hav det godt derude. Imorgen skal træet hentes. En hurtig men sød dekoration som ikke fylder så meget er disse tidselgrene, i min smukke Fabienne Jouvin vase. Glaspynt - hellig 3 konger Glaspynt - hellig 3 konger Glaspynt - en lilla rose med glitter. Min absolutte favorit.

Jeg har fået min julebog....

Billede
Bogen:   S A N S E L I G   J U L    af Franciska Franciska - der har den smukke interiørblog - Franciscas Vakre Verden - har gjort det igen! Nu er årets store julebog nemlig trykt og jeg glæder mig som et lille barn til at få den i hænderne. Vores julehjem anno 2011 er også at finde i denne bog. uhhhhm - lige til at sætte tænderne i. Sikke flotte kager.  " Sanselig Jul" er en hyldest til julen med smukke billeder og herlige juleideer fra de mest spændende interiørbloggere. Gå på opdagelse i snedækkede vinterhaver, smukke rum og eventyrlige julehjem og lad dig inspirere til at skabe akkurat den jul, du ønsker dig. Trænger du også til at få piftet juletraditionerne lidt op. Sat lidt nyt på programmet, - finder du helt sikkert ikke noget smukkere bud end i denne bog. Du kan godt begynde at glæde dig. Den kan nemlig bestilles nu. Levering bliver i november. KLIK HER - OG BESTIL BOGEN! Bogen indeholder ud over fantastisk flotte billeder og smuk...

Mine allerbedste julehilsner

Billede
og varme tanker går til alle I dejlige blogvenner derude... Herhjemme er vi stadig i hyggemode. Dagen er gået med at lege, læse, slappe af og bare nyde det. Jeg håber I alle havde en god aften, og at I får nogle hyggelige dage. Vi holder juleferie, og måske kommer jeg endda i haven. Når træet har stået lidt endnu plejer vi at tage det ud af stuerne inden nytår. Det er med til at markere overgangen, at vi skifter ud og - grenene dækker typisk roser og sarte vækster i haven. Så venter vi blog på lysere tider. Men kønt er træet, lige som i yndlingsjulesangen: Juletræet med sin pynt Stjernen var desværre gået i stykker, så vi skal nok se om vi kan lave en eller finde en i gammel stil. Jeg bryder mig ikke så meget om nye. Så måske kan vi være heldige at finde en gammel på loppemarked eller lignende. Maden var genial...Prins Kaare (min søde mand) grillede svinekammen,så der lød åhhh og aaaahhh. Håber at din julemiddag også var julet og lækker.

En af de mange smukke ting du kan se

Billede
hvis du besøger Pinterest , er denne skønne krans af sukkulenter. Jeg har ikke særligt mange sukkulenter, men havde jeg, ville min lykke da være gjort, for så kunne jeg lave sådan en skøn krans. Kig her hos Better Homes and Gardens, hvor billedet originalt er postet fra og se hvordan du selv kan lave den! Du kan også bare søge på http://pinterest.com/search/?q=succulent Her er nogle af de smukkeste sukkulent fotos jeg nogle sinde har set. Det er sådan en grafisk smuk plante. Den ønsker jeg mig mange flere af.

Engle og basuner

Billede
Jeg holder så meget af denne lille messing lysestage, som jeg kan huske vi havde i mit barndomshjem. Det var det store højdepunkt når den blev tændt hver aften i december, - og min storebror, Ole - og jeg sad foran og kiggede på den. Den sagde ding-dinge-ding-dinge-ding-dinge-ding - og så var man bare glad og tilfreds. Jeg fandt min i en lille butik i København, - for 12 år siden. Og hvert år fryder jeg mig når jeg pakker den ud, - og husker på stemningen fra barndommen. Tak for det mor. Jeg håber I alle har nogle specielle ting, I husker der var noget at det magiske ved julen. Det er jo minder man værner om, - det gør jeg i hvert fald.

Årets nye julepynt

Billede
Hvert år køber jeg lidt nyt julepynt, - ikke i store mængder, for jeg kan godt lide at have forskellige ting på træet, - og er ikke til det store konceptuelle jylepyntede træ. Ens julepynt på et træ minder mig for meget om den kommercielle jul, og butikkernes pyntning med 30 ens kugler. I år faldt valget, - som det ofte har gjort - på glaspynt i den mindre dyre ende af skalaen. Det er nok også fordi jeg kvier mig ved at betale 80 og 90 kroner for glaspynt - som købes i de finere butikker inde i byen. Gennem årene har jeg fundet mange søde ting, - og i år var det disse to ting, en lille turkis blomst til ca. 4 kr. og den lilla halvkugle med glitter til ca 7 kr. Har du købt nogle fine nye ting til træet i år? Dooo tell ;)

Hr. Storm er på vej

Billede
I Hornbæk Plantage finder man denne røde udsigtsbænk. Den er så fin. Jeg har tænkt mig at vende tilbage hertil mange gange, og håber på at sidde og nyde solnedgangen her på denne skønne plet - når sommeren kommer igen. Lige nu rusker det godt derude. Vi venter igen storm. Her i haven har vi fjernet alt det løse. Lad os håbe, at denne omgang ikke bliver så slem som sidst. Stakkels I godtfolk derude, som har bøvlet med stormens gener. Jeg håber I alle kommer i orden inden jul. I indkørslen har vi pyntet med kogler om kirsebærtræets fødder, og røde pigeonæbler. Det er dejligt julet, og når julen er ovre, har pipperne lidt æbler. I morgen har jeg en overraskelse til alle I dejlige læsere. Rigtig god torsdag aften. :)

grene og glaspynt

Billede
Jeg kan godt lide bare grene - og juleglaspynt. Det må ikke være alt for arrangeret. Men her et lille stemningsbillede fra tidligere julemåneder.

Så kom der en grøn krans op ;)

Billede
Det er en helt enkel grøn moskrans, som får lov at hænge på mit bare espalier. Jeg måtte i sommer klippe min smukke blå klematis ned - og det står nu helt nøgent og lidt for bart til min smag. Så her i vinter skal den da liiiige pyntes lidt. Måske der kommer lidt mere pynt på i løbet af december. Til sommer har jeg sat en Alchymist rose op ad huset, jeg håber den bliver lige så stor som i min gamle have. Bilka havde fem roser i et bundt og det var nogle ordentlige krabater der kom. Det glæder jeg mig rigtig meget til at se i juni. Til foråret skal der også plantes nye klematis, for det vil jeg have op ad huset. I det hele taget er jeg blevet smittet med den vilde klematis feber, så til næste år, tror jeg at jeg vil plante flere klematis end nogensinde før. Klik på billederne for at se lidt nærmere ;)