Nok de allersmukkeste i år
Jeg var ret vild med dem for en 10-15 år siden. Dengang kunne man købe en buket papegøje tulipaner i supermarkeder og hos blomsterhandleren - og de var sådan lidt eksotiske. Måske vil nogle mene de er endda lidt for eksotiske. Men jeg har altid fundet dem smukke og specielle. I efteråret fik jeg en stor pose Black Parrot fra min bror i Holland, - og jeg glædede mig til blomstringen - i mit lille sorte bed. Stor var overraskelsen da de første var hvide, dernest kom den lyserøde og så her til sidst den røde. Jeg har fulgt dem - og det er ikke sidste gang jeg har papegøje tulipaner i haven. Se her hvor stor forandringen har været. Dejligt med en uventet overraskelse. Her er de fanget over tid i de sidste fjorten dage. Det er et smukt syn lige nu. Men desværre kan man ikke sige "freeeezeee!". Det kunne jeg ellers godt have tænkt mig at beholdt i et stykke tid endnu. Smukt er det.