Opslag

Viser opslag med etiketten Picnic

Førsteklasses haveoplevelse

Billede
Igår var jeg med en veninde - som havde en masse planter med på byttemarked - inde i Det Kongelige Danske Haveselskabs have på Frederiksberg. Jeg har skrevet om denne vidunderlige plet før, og vil lige vise hvor fin den er nu. Nogle af træerne - ville jeg dog ønske at jeg var kommet for at se for bare et par dage siden, da de havde smidt pragten, men det har jo også sin charme. Jeg vil opfordre alle der har mulighed for det at kigge ind i haven, - og det gerne på forskellige årstider, da der ALTID er en masse at se og lære af. Her kommer mine billeder fra den flotte have - i tilfældig rækkefølge. Mange smukke anlæg  der tager vejret fra en. Trækroner, som har antaget smukke efterårsfarver Græsser, - der minder mig om mit besøg på Overdam Planteskole  Trækroner med blade der næsten ligner blomster Vidunderlige bede, der har formerne i orden. Med det mener jeg at de forskellige planter smukt klæder hinanden, - også når de er afblomstret. Det gør intet at noget af det er...

Intet skummelt ved vores søndags gåtur

Billede
I søndags gik vi en tur i Hornbæk Plantage i Nordsjælland. Her var fint med flotte fyre. Og jo - her mener jeg træerne ;) Hundene fik sig en ordentlig løbetur. Vi fulgtes med en kær veninde, og hendes søde hund. Her er lidt billeder fra vores november tur i skumringen. Der var nogle meget flotte silhouetter, og ude i vandet stod et par fiskere i waders. Det var ren idyl.

Flere skovtursbilleder

Billede
Jeg må lige vise lidt flere af billederne fra skovturen forleden. Trykker du på det grønne link kan du se hvor dette smukke sted er. Det er nok faktisk mere en park end en egentlig skov. Der er fine alleer og smukke broer og dejlige steder at løbe rundt og måske gå en tur til vandet bagefter.

Improviseret skovtur

Billede
Forleden nåede vi et herligt smut i skoven. Det var meget smukt og lyset i trækronerne var flimrende og drømmeagtigt. Vi havde ikke madpakker med, for det var der ikke tid til, men nogle gange er det også rart bare at køre afsted og GØRE DET! Ikke for meget planlægning, - men bare kaste sig ud i det. Det kan jeg godt lide. Så kan det godt være, at det bare bliver til et par håndmadder, når man kommer hjem igen, men så har vi da minder om efterår og skov. Det er jo skønt, og dejligt afslappende. Raslen af blade om fødderne og solstråler i håret. Jo - det kan vi godt li´!

Sneak peak i Paradis - Orangeriet i Gisselfeld

Billede
Jeg har skrevet om dette eventyrlige sted før. Men har du endnu ikke set Gisselfeld Paradehus , må du lige have et sneak peak - ind i Paradis... Det er skabt - eller måske skulle man sige genskabt af Stig Lauritsen og Greg Kobett, der har sørget for at det smukke gamle orangeri blev restaureret - og nu rigtigt kommer til sin ret. Orangeriet er originalt, men det trængte til en gevaldig kærlig hånd, - da Stig og Greg faldt for stedet. Nu er det flottere end nogensinde. Jeg kan kun opfordre dig til at besøge stedet. Jeg var der selv sidst i september, men vil gerne derned igen inden jul. Bevares - jeg misser ikke julemarkedet på Gisselfeld. Det er OBLIGATORISK - og er landets smukkeste. Men da det er så godt besøgt til jul, vil jeg faktisk anbefale dig, som godt kan lide at gå rundt og rigtigt nyde stedet at komme lidt før - kom gerne også til jul. Køreturen til Rønnede og videre til Gisselfeld byder på nogle meget smukke gamle træer, og man mærker tydeligt ...

Sommeren er snart slut

Billede
Det har været den vådeste sommer jeg kan huske. Vi boede i år i sommerhus ved Rødvig på Stevns, og jeg havde glædet mig til at liste ned til talrige aftenbadninger, men desværre blev det kun til en. Her er lidt billeder fra vores ferie i Rødvig, og området ved Stevns, som er en køretur værd. Jeg har set Stevns før, men aldrig herfra. Det er et smukt land vi bor i. Her er Rødvig havns vartegn, Flinteovnen som står ved ishuset på havnen: Her lidt aftenstemning, - det var en smuk aften. Og vandet hernede er skønt og rent. Fyret, som man kan komme op i. Stevns Klint ved Boesdal Kalkbrud . Herunder lidt af de blomster der var på stedet.

En vidunderlig sommerdag var det

Billede
I tirsdags var vi på udflugt til Gjorslev , som nogle måske kender som Bøgeskoven . Det må klart siges at være en af Danmarks perler - og så er der oveni det skønne sted - også en rigtigt godt spisested i den lille by ved havet - og herligheden ligger kun 1/2 time syd for Køge i bil Spisestedet er det populære Gjorslev Traktørsted . Vi fik frokost, og nød den skønne udsigt. Der var et imponerende tag-selv-bord med alt det der bare smager. Her er lidt billeder fra det smukke Traktørsted og lidt stemningsbilleder fra dagen i Bøgeskoven. Traktørstedet gør meget ud af, at haven er så smuk som man næsten kan tænke sig. Se blot her. Jeg synes det er en af de skønneste og mest autentiske gamle skovpavillioner, jeg kender.