BRUXELLES – Det tog fart med covid-19-krisen.

Med nye sundhedsberedskaber, vaccineindkøb i milliardklassen, større beføjelser til EMA, og hurtigere godkendelser har EU på få år taget en mere aktiv rolle på det europæiske sundhedsmarked.

Står det til Ursula von der Leyen, skal EU dog ikke kun være et bolværk på sundhedsmarkedet i krisetider. Kort før sommerferien blev den tyske læge og karrierepolitiker genvalgt til yderligere fem år som øverste chef for EU’s magtfulde embedsværk, Europa-Kommissionen, hvor hun i et 31 sider langt program nu skitserer bl.a. en mere aktiv rolle for Bruxelles i den europæiske sundhedsøkonomi.

Under hendes fortsatte lederskab vil EU ikke blot fokusere på lancering, tilgængelighed og sikring af kritisk medicin – herunder gennem en dedikeret “Critical Medicines Act”.

“Vi vil også intensivere vores arbejde med forebyggende sundhed, især for mental sundhed, (...), og hjerte-kar-sygdomme, samt med behandlinger af degenerative sygdomme og forskning i autisme.”

Udsigten til udbygningen af en sundhedsunion møder allerede nu opbakning internt i den danske life science-branche.

Blandt dem finder man Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, hvor underdirektør for life science Peder Søgaard-Pedersen peger på, at der sagtens kan være positive følgevirkninger ved et større EU-politisk fokus på forebyggelse.

“Det er klart, at hvis Kommissionen vælger at sætte ind på forebyggende sundhed fra europæisk plan, vil det alt andet lige være godt for efterspørgslen på danske løsninger,” vurderer Peder Søgaard-Pedersen.

Kort fortalt, bemærker han, står “alle EU-lande står med samme udfordring”.

“Vi blive stadig flere ældre, og vi vil gerne have flere sunde og værdige leveår med færre indlæggelser. Der er ingen tvivl om, at det kan skabe muligheder for dansk life science, da vi også står stærkt ift. forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af kroniske sygdomme. Det vil også kunne give muligheder her,” siger Peder Søgaard-Pedersen.

Lignende takter finder man hos handelspolitisk chef i brancheorganisationen Lif, Thomas Klit Christensen, der særligt fokuserer på de strategiske muligheder ved at se sundhedsindustrien som led i en større indsats.

“Det (von der Leyens ambition, red.) har fortsat lidt karakter af en skåltale, men grundlæggende er det utrolig positivt, at man også begynder at se mere holistisk på den europæiske sundhedsindsats,” siger Thomas Klit Christensen til MedWatch.

Han henviser til, at siden covid-krisen har EU’s udvikling af sundhedsunionen flere gange vist sig som et effektivt koordineringsværktøj. Senest indenfor håndteringen af antimikrobiel resistens (AMR).

“Det er bare et eksempel på et område, der kræver samarbejde på tværs af EU, og hvis der findes flere inden for præventiv behandling, er vi positivt stemte for at få dem udforsket,” siger Christensen og tilføjer:

“Der har vi jo bl.a. Novo Nordisk og andre, som allerede har flere initiativer igang.”

Bekymring for byrderegn

Det er ikke helt ud af det blå, når Ursula von der Leyen i disse år ønsker at knytte tættere bånd mellem sundhedsindustrien og det europæiske embedsværk. Allerede i foråret indledte Europa-Kommissionen en “industrialliance“, der ville bringe brancheaktører tættere på maskinrummet i EU’s arbejde med at sikre kritisk medicin.

Med andre ord et forsøg på at tilføje “en industriel dimension til vores europæiske sundhedsunion”, som sundhedskommissær Stella Kyriakides efterfølgende formulerede det.

Håndsrækningen kom sideløbende med, at regulerings- og konkurrencemæssigt pres allerede har fået flere af verdens største life science aktører til i større grad at vende blikket væk fra Europa og over Atlanten.

Selv betonede adm. direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, i et interview med MedWatch i fjor, at den danske aktør fremover kommer til at satse sine investeringer i Boston frem for Europa.

”Det er simpelthen der, det foregår. Ikke Europa,” opsummerede Lars Fruergaard Jørgensen.

Lidt over et år og et europaparlamentsvalg senere, lægger Peder Søgaard-Pedersen heller ikke skjul på, at en lignende problemstilling potentielt kan stikke en kæp i hjulet på ambitioner som en mere præventiv sundhedsunion.

“Det kommer meget an på, hvordan man går til opgaven,” indleder underdirektøren i DI Life Science.

“Godt nok kan det forhåbentligt give nogle incitamenter, men udfordringen bliver, hvis man begynder at pålægge nye administrative byrder til sundhedssektoren eller virksomheder i nogle specifikke behandlingskategorier,” sig han.

“Det har vi brændt os på før på andre områder.”

Hvornår og hvordan sundhedsunionen i praksis vil begynde at blive udvidet er endnu uvist. MedWatch har i forbindelse med denne artikel forsøgt at indhente yderligere kommentarer hos Europa-Kommissionen, som henviser til man på nuværende tidspunkt ikke kan uddybe yderligere.