Fjern eller udskift SIM-kortet i din iPhone
Her kan du se, hvordan du fjerner eller udskifter SIM-kortet i din iPhone.
Brug kun den SIM-kortholder, der fulgte med enheden. En SIM-kortholder fra en iPhone 6s passer f.eks. ikke i en iPhone 7. Find ud af, hvilken type SIM din iPhone bruger
Hvis din iPhone-model ikke har en SIM-kortholder, understøtter den kun eSIM. Find ud af, hvordan du indstiller et eSIM i stedet.
Find din model nedenfor for at se, hvor SIM-kortholderen sidder. Du åbner SIM-kortholderen ved at sætte en papirclips eller værktøjet til udskubning af SIM-kortet i hullet ved siden af kortholderen. Skub ind mod din iPhone, men ikke for hårdt. Hvis du har problemer med at skubbe SIM-kortholderen ud, kan du tage enheden med til din operatør eller en Apple Store for at få hjælp.
Når du har fjernet dit SIM-kort fra holderen, skal du lægge mærke til hakket i det ene hjørne af det nye SIM-kort. Sæt det nye SIM-kort i holderen. Det kan kun sidde på én måde på grund af hakket. Indsæt derefter holderen i enheden helt og i samme retning, som da du tog den ud. Holderen kan også kun sidde på én måde.
SIM-kortholderen sidder i venstre side på følgende modeller
- iPhone 17 Pro Max* 
- iPhone 17 Pro* 
- iPhone 17* 
- iPhone 16e* 
- iPhone 16 Pro Max* 
- iPhone 16 Pro* 
- iPhone 16 Plus* 
- iPhone 16* 
- iPhone 15 Pro Max* 
- iPhone 15 Pro* 
- iPhone 15 Plus* 
- iPhone 15* 
- iPhone 14 Pro Max* 
- iPhone 14 Pro* 
- iPhone 14 Plus* 
- iPhone 14* 
- iPhone 13 Pro Max 
- iPhone 13 Pro 
- iPhone 13 
- iPhone 13 mini 
- iPhone 12 Pro Max 
- iPhone 12 Pro 
- iPhone 12 
- iPhone 12 mini 
*iPhone 14-modeller eller nyere, der er købt i USA, kan kun aktiveres med et eSIM. iPhone 17-, iPhone 17 Pro-, iPhone 17 Pro Max-modeller, der ikke har en fysisk SIM-kortholder kan kun aktiveres med et eSIM. I Hongkong og Macao har visse iPhone-modeller dobbelt-SIM med to nano-SIM-kort.
Sim-kortholderen sidder i højre side på følgende modeller
- iPhone 11 Pro Max 
- iPhone 11 Pro 
- iPhone 11 
- iPhone XS Max 
- iPhone XS 
- iPhone XR 
- iPhone X 
- iPhone SE (1., 2. og 3. generation) 
- iPhone 8 Plus 
- iPhone 8 
- iPhone 7 Plus 
- iPhone 7 
- iPhone 6s Plus 
- iPhone 6s 
- iPhone 6 Plus 
- iPhone 6 
- iPhone 5s 
- iPhone 5c 
- iPhone 5 
- iPhone 4s 
- iPhone 4 (GSM-model) 
SIM-kortholderen sidder øverst på følgende modeller
- iPhone 3GS 
- iPhone 3G 
- Oprindelig iPhone 
Læs mere
- Find ud af, hvordan du fjerner eller udskifter SIM-kortet i din iPad 
- Find ud af, hvordan du kan importere kontakter fra dit SIM-kort til din iPhone 
- Dine telefonbeskeder er muligvis ikke tilgængelige, når du har udskiftet et SIM-kort, så det er en god ide at starte med at dele dine telefonbeskeder med en anden enhed