Hvis der vises en meddelelse om et faktureringsproblem med tidligere køb eller om, at bekræftelse er påkrævet
Hvis disse meddelelser vises, har du en ubetalt saldo. Skift betalingsmetode, eller indløs et gavekort, og brug saldoen til at betale for eventuelle ubetalte ordrer.
Hvis du har en ubetalt saldo
Hvis du får vist en meddelelse om et faktureringsproblem i forbindelse med et tidligere køb, eller at bekræftelse er påkrævet, har du en ubetalt saldo, fordi Apple ikke kunne debitere din betalingsmetode for et tidligere køb. Du kan muligvis ikke gøre følgende, før din saldo er blevet betalt:
- Foretage nye køb 
- Downloade gratis apps 
- Bruge abonnementer 
Når den udestående saldo er betalt, kan du foretage nye køb eller bruge abonnementer igen.
Sådan betaler du en ubetalt saldo
Du kan betale en ubetalt saldo ved hjælp af en ny, gyldig betalingsmetode eller ved at købe og indløse et Apple Gift Card eller gavekort til App Store og iTunes.
Sådan ændrer du din betalingsmetode
- Fjern den gamle betalingsmetode. 
- Den nye betalingsmetode debiteres automatisk. 
Brug et Apple Gift Card eller gavekort til App Store og iTunes
- Indløs gavekortet for at indsætte penge på din Apple-konto. 
- På din iPhone eller iPad: Åbn appen Indstillinger, og tryk på dit navn. 
- Tryk på Medier og køb, og tryk derefter på Vis konto. 
- Tryk på Købsoversigt. 
- Tryk på ordren med rød tekst, hvor det skyldige beløb er anført. 
- Tryk på Betal med Apple-kontokredit. 
Når du har betalt den ubetalte ordre, kan du foretage køb med den resterende saldo på din Apple-konto.
* Gavekort er ikke tilgængelige i alle lande eller områder.
Hvis du bruger Familiedeling
Hvis du bruger Familiedeling, og deling af køb er slået til, debiteres familiearrangørens betalingsmetode for alle familiemedlemmers køb.
Hvis du er familiearrangør
Hvis du eller et familiemedlem ikke kan foretage køb, skal du ændre din betalingsmetode.
Hvis du ikke er familiearrangør
Hvis du ikke kan foretage køb:
- Bed familiearrangøren om at ændre sin betalingsmetode. 
- Alternativt kan du indløse et gavekort og betale din ubetalte ordre. 
Hvis du stadig har brug for hjælp
Hvis du stadig ikke kan løse din ubetalte saldo, skal du kontakte Apple-support.