Systemindstillinger på din Mac
I Systemindstillinger kan du tilpasse din MacBook Air og justere indstillingerne, så de passer til dine behov. Du kan f.eks. tilføje en skærmskåner, som også kan blive din baggrund, administrere notifikationer, ændre lysstyrken eller opløsningen med skærmindstillinger, justere indstillingerne til Tilgængelighed m.m. Du kan også hente den nyeste softwareopdatering.
Du kan komme i gang ved at klikke på i Dock eller vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på indstillingen i indholdsoversigten, du vil justere. Du skal måske rulle nedad for at se alle indstillinger i Indholdsoversigten.
Tip: Hvis du vil justere en bestemt indstilling, men ikke er sikker på, hvor den er, kan du bruge søgefeltet. Resultater vises i Indholdsoversigten, mens du skriver.
Lås din skærm. Du kan indstille MacBook Air til at slukke for skærmen eller starte en skærmskåner efter en periode uden aktivitet. Du kan også vælge, at der skal bruges en adgangskode til at låse skærmen op, når du vender tilbage til din Mac. Gå til Lås skærm i Systemindstillinger for at indstille.
Vælg en skærmskåner. Skærmskånere i slowmotion kan få din MacBook Air til at ligne et kunstværk, både når du er væk fra din Mac og som din baggrund. Gå til Skærmskåner i Systemindstillinger for at indstille. Hvis du vælger en skærmskåner fra kategorierne Landskab, Bylandskab, Under vandet, Jorden eller Bland luftfotos, kan du også bruge billedet som baggrund ved at slå “Vis som baggrund” til.
Tilpas Kontrolcenter og menulinjen. Vælg, hvilke indstillinger der skal vises i Kontrolcenter eller på menulinjen. Klik på Kontrolcenter i Indholdsoversigten i Systemindstillinger, og vælg derefter dine indstillinger.
Opdater macOS. Klik på Generelt i Systemindstillinger, og klik derefter på Softwareopdatering for at se, om din Mac har den nyeste version af macOS-softwaren. Du kan vælge indstillinger til automatiske softwareopdateringer.
Indstillinger til iCloud og Familiedeling. Log ind på iCloud med din Apple-konto på MacBook Air, administrer, hvordan dine apps bruger iCloud, og indstil og administrer Familiedeling. Du kan få flere oplysninger i Apple-konto på Mac og Brug iCloud med din MacBook Air.
Læs mere. Du kan få flere oplysninger om Systemindstillinger i Tilpas din Mac med Systemindstillinger.