Viser opslag med etiketten vw. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vw. Vis alle opslag

onsdag den 15. februar 2017

Mad og køkkengrej - livet i autocamperen

Livet i og omkring autocamperen i de fire uger vi var afsted, som jeg viste billeder fra i sidste indlæg, bød naturligvis også på mange spisesituationer. En VW-autocamper har ikke ubegrænset plads, når to voksne og tre børn flytter ind. Vi havde prioriteret at have plads til køkkenudstyr, som fylder en del, men gør, at budgettet kan holdes nede på et helt andet niveau, end hvis alle måltider skulle købes. Morgenmad og frokost bestod fortrinsvis af friskbagt baguettes eller andet brød, skinke, pølse og et par forskellige oste. Det søde input til morgenmaden var ofte nutella (selvfølgelig) eller marmelade og frisk frugt.
Aftensmaden varierede meget, men blev lavet på trangia med spritbrænder, et transportabelt gasblus og en lille pop-up grill, som varmt kan anbefales, hvis man har brug for en lille og kompakt grill, som varmer godt og ikke brænder maden. 
For at holde maden kølig havde vi en helt almindelig køletaske til 12 volt, som vi købte en omformer til, så den kunne sluttes til almindelig 220 volts-stik, når vi overnattede, hvor der var mulighed for at få strøm. 

Indlægget indeholder links. Det er ikke reklame for bestemte produkter - bare vores gode erfaringer vi giver videre til dig. 

Typisk morgenmad - her ved den franske riviera.

Frokost på en rasteplads i Belgien i 29 graders varme... 

Grillede baguette-burgere i Bordeaux

Eftervarmen fra grillen kan ALTID bruges til at riste skumfiduser. Her ved Loirefloden i Frankrig.

Perfektion

Jeg tager en for holdet - billeder med mad i munden er sjældent kønne, men dette billede viser, hvordan vores frokost ofte forgik de dage, hvor vi kørte. Her ved en tankstation midt i Spanien i 39 graders varme.

Brød, pølse, ost og oliven medbragt fra Portugal. Uhm....
Der vaskes op i nærheden af Porto i det nordlige Portugal. 

Halfdan spiser spaghetti med kødsovs - altid nemt at lave - selv på Trangia og gasblus. 
Ind imellem spiste vi selvfølgelig også mad ude. Her til Blue Balls Festival i Luzern i Schweiz. 
På Hjaltes fødselsdag skulle morgenmaden selvfølgelig være noget særligt, så der blev serveret både scrambled eggs, bacon og donuts. 
Rasmus laver aftensmad med en ret fantastisk udsigt.

Jeg laver studentermad på grænsen mellem Tyskland og Holland - spaghetti og pølser.

Der var selvfølgelig også rigtig skøn mad undervejs. Her fra en restaurant i en lille by i Ligurien i det nordlige Italien. 

onsdag den 8. februar 2017

Europa rundt i autocamper

Som jeg skrev i sidste indlæg, har vi rejst en del rundt de sidste år. Tilbage i november 2015 gjorde vi alvor af en drøm, vi har haft længe. Vi købte en VW-autocamper og gjorde os lidt erfaringer på små ture i foråret. I starten af juli pakkede vi stole, borde, soveposer, tøj, mad, gasblus, trangia, lommelygter og tændstikker og kørte ud i Europa. Foran os lå fire uger uden planer, som bragte os vidt omkring. 7500 km. rundt på de europæiske veje.

Jeg har samlet en række billeder af livet i og omkring bilen - værsgo' og se med.

Bilen pakkes efter en overnatning på grænsen mellem Tyskland og Holland 

Bil-tetris i det sydvestligste Frankrig på vej ind i Spanien 

Godnat-øl og kortspil på parkeringsplads i Bilbao

Godmorgen fra øverste hylde 

Gustav slapper af i Normandiet 

Fjollerier på bagsædet

Godmorgen

Vores lille lejr på en plads helt ude ved Atlanterhavet i Nordspanien

To gange, måtte vi forbi et værksted - her i en lille by i Nordspanien, hvor ingen talte engelsk

Højt at flyve 

13-års fødselsdag undervejs

Vi har søgt tilflugt i bilen og ser film i soveposerne under et gigantisk regn- og tordenvejr i nærheden af Barcelona 

Storvask i Sydfrankrig 





torsdag den 2. februar 2017

Nyt liv - rejseliv

Nu sker det - der pustes forsigtigt liv i en blog, der har ligget helt helt stille i mere end tre år nu.

Det sidste indlæg er udgivet den 22. december 2013 - tre dage før vi rejste 8 uger til Thailand, Malaysia og Singapore.

Siden da har vi rejst meget rundt - og vi er slet ikke færdige med at opleve verden endnu.

Jeg håber I har lyst til at følge med igen og høre meget mere om vores rejser, som bliver omdrejningspunktet for bloggen fremover. Vi har bl.a. været 4 uger rundt i Europa med vores VW-autocamper, været i Berlin utallige gange og rejst 4 uger rundt i Cambodia, Vietnam og Thailand.