Sider

HL - keramik

HL - keramik
Keramik
Viser opslag med etiketten frugtfestival. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frugtfestival. Vis alle opslag

torsdag den 13. september 2012

 


Sydhavsøernes Frugtfestival.



D 15. og 16. sep. afholdes frugtfestival i Sakskøbing. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed af de helt store for egnen, som der lægges mange kræfter i og som belønnes med et stort deltagerantal fra nær og fjern.
Jeg beskrev begivenheden i et indlæg sidste år. Konceptet er det samme i år med den undtagelse, at der fokoseres på flere børneaktiviteter i år.
Børn og sundhed er "opppe i tiden" og sund kost og aktivitet er vigtige elementer.
I de rakubrændte klovnefigurer, som udgør præmierne ved årets kampspisning af frugt, indgår derfor også børneklovne, som I ser på billederne.
Det samlede program for hele weekenden kan ses på www.frugtfestival.dk

 
Har du tid og lyst,  så drej af motorvejen i Sakskøbing og kig ind i wekenden.
Der er meget at opleve.
 
 

søndag den 18. september 2011


Frugtfestival i Sakskøbing

Her indvies festivalen med frugtsnoren der klippes over af Guldborgsunds
borgmester samt Adam Prise, mens Claus Meyer ser til i baggrunden

Hvert år i september afholdes frugtfestival i Sakskøbing by, hvor Sydhavsøernes  frugthøst fejres og festligholdes. Det var oprindelig Claus Meyer, der iværksatte projektet for 4 år siden. Med Turistforeningens, handelstandsforeningen og en masse lokale ildsjæle har projektet vokset sig større for hvert år og er nu en af de store lokale begivenheder, der har bidt sig fast.
 I år er der henved 60 udstillere og et hav af aktiviteter hen over de to dage festivalen varer. Folk strømmer til fra nær og fjern og de fleste har favnen fuld af frisk frugt og forædlede produkter, når de drager hjem - foruden alle de smagsprøver og andre kulinariske nydelser, der rumsterer i maven.
Jeg har taget et par fotos jeg gerne vil vise jer på bloggen.

Trængsel ved kogeø og boder.

Et af de festlige indslag er når der kampspises frugt. Syv kendte herrer dyster om hvem der kan spise mest frugt på 20 min.


Peter Larsen, som passer Claus Meiers frugtplantage på Lilleø, vandt i år, tæt forfulgt af fødevarerminister Henrik Høegh. I forgrunden kan man lige skimte to af mine klovne, som var præmierne til de to vindere.


Egentlig var frugtpigen tiltænkt som 1. præmie, men i kampens hede faldt hun ned fra frugtbordet og tabte sit æble, så hun blev erstattet af svampesamleren. Rakuklovnene er ca. 35 cm høje og de største jeg endnu har fremstillet i min primitive rakuovn.