torsdag, oktober 13, 2016
De dejligste gaver
Og hvad var der så i pakken....jo se bare her
Den dejligste strømpebog, med 70 opskrifter på strømper i alle mulige og umulige teknikker (godt jeg har 5 fridage når jeg kommer fra job i aften, for der er en hel del der skal ses på)
Et fed meget lækkert Malabrigo Silky Merino i en vanvittig flot farve
Lækkert Opal strømpegarn.....af alt det strømpegarn jeg efterhånden har afprøvet, er Opal stadig favoritten.
Og sidst men ikke mindst......løbestrømper.....jow jow, selvom jeg ret tit har strikkede strømper på, så har jeg jo den lille ekstra interesse at jeg løber ret meget og der har jeg jo løbestrømper på :D
Jeg er dybt taknemmelig for de fine gaver og tænk jeg blev så glad, at jeg vistnok kom til at tude.....en lille bitte smule :) Igen, så tusind tak Annette <3 nbsp="" p="">3>
torsdag, februar 05, 2015
Nyt garn
tirsdag, marts 26, 2013
Nyt på pinden
Jeg har længe gået og aet og nusset for et garnnøgle jeg har fået af Annette. Nemlig et nøgle af Garnheksens YAK…..100% tibetansk yak, uhmm jeg siger jer, det er det blødeste og lækreste garn, jeg nogensinde har haft i hænderne.
I går da jeg surfede lidt rundt på nettet, faldt jeg pludselig over Chantilly fra Garnstudio og så vidste jeg lige præcis hvad jeg skulle strikke af garnet.
Det viste sig at opskriften er en smule tricky….det er lidt svært at forklare, men efter 3 forsøg lykkedes det mig at bryde koden og nu kører det bare……ja jeg er ikke kommet så langt endnu, men bare vent og se, lige pludselig er jeg færdig.
Jeg har lige 2 arbejdsdage…i morgen og på torsdag og så har jeg fri resten af påsken. Jeg glæder mig til at holde fri sammen med familien og bare hygge, ha´ lidt gæster, slappe af og strikke.
tirsdag, september 18, 2012
En pose garn og et nyt projekt
En pose garn….nok til 3 projekter…..i bunden ligger der noget Arwetta.
Det første projekt er sat i gang….jeg kan desværre ikke fortælle så meget om det da det er et design der gerne skal ende med at komme i en håndarbejdsbog i 2013.
Det er et stort projekt at udvikle opskrifter, så der bliver nok lidt stille her på kanalen i den kommende tid, da det kræver arbejdsro at regne, gange og dividere…..åhh som jeg håber det vil lykkes for mig….én ting er at have idéen i hovedet, noget andet er at få den ned på papir og rent faktisk også få det strikket så det er brugbart. Projektet på billedet skulle gerne blive til en bluse i plus size….og så er resten ellers tys-tys indtil engang i 2013.
På pindene lige nu er også flere par sokker og pulsvarmere som jeg har fået bestillinger på af flere kollegaer i sort, hvid og grå så de matcher vores hjemmepleje-jakker. Så jeg har egentlig nok at give mig til, jeg mangler bare så frygtelig meget TID…..men det kan jeg jo læse mig frem til, at andre bloggere/strikkere også gør.
fredag, marts 30, 2012
Babytrøje af restegarn
Jeg elsker at få brugt mine garnrester og det er lykkes mig at få omdannet 93 gram garn Bumbo Babyuld til en trøje str. 6 mdr. Den ender som det meste af mit babystrik i kassen til mødrehjælpen. Opskriften er en gratis opskrift fra Nøstebarn. Jeg kan sagtens finde på at strikke flere af den slags trøjer, men rullekanterne er jeg egentlig ikke så begejstret over, så en anden gang vil jeg strikke ribkanter i stedet for.
Køkkenprojektet skrider fremad og vi er klar til tømreren kommer mandag morgen og sætter det op. Vi håber at kunne lave mad i vores nye køkken fra på onsdag……bare ærgerligt at jeg lige præcis skal starte på en 5 dages aftenvagt onsdag, så det bliver ikke mig der kommer til at indvie køkkenet. Jeg glæder mig utrolig meget til at kunne bage og lave ordentligt mad igen…..lige nu får vi godt nok mad, men det er noget der er nemt og enkelt at lave, så det skal blive en ren svir at kunne bruge ovnen igen. Kogeøen fra det gamle køkken står i garagen, så jeg har da komfur, men ingen ovn og den mangler jeg….og så min opvaskemaskine he-he.
Mit nye køkken er klar til montering.
Posten har været med en dejlig pakke i dag….uden afsender, så jeg må se om jeg kan gætte hvem den er fra.
2 nøgler strømpegarn i skønne forårsgrønne nuancer…..I LOVE IT….Tusind tak til den hemmelige giver.
tirsdag, august 02, 2011
Gode gaver…fortsat
Hun havde også spændende garn med. Yak garn fra Garnheksen i Vejle. 100% Tibetansk yak med en løbelængde på 450 m/50 gram, så det regner jeg med skal bruges til et lille sjal eller tørklæde. Det er helt utroligt blødt at røre ved og meget meget lækkert, så det glæder jeg mig til at strikke af.
lørdag, juni 04, 2011
Storkøb…
Sindal Marked er godt i gang og jeg har selvfølgelig været derude. Og selvfølgelig har jeg købt garn.
10 nøgler Vital Superwash og 6 nøgler strømpegarn.
Et hæfte med babyopskrifter og 4 nøgler Cotton Mix 60 % bomuld og 40 % acryl som skal bruges til babystrik.
tirsdag, marts 08, 2011
Heldiggrisen…
Det er mig
Jamen det er helt pinligt at sige det, men jeg har vundet igen i en give-away. Denne gang hos Eva, der har sendt mig håndfarvet strømpegarn og en sød og farvestrålende flettet pung/taske og indeni tasken var der sørme chokolade.
Tusind tak Eva, jeg glæder mig rigtig meget til at strikke af garnet.
Det er ellers ikke fordi strikkeriet går alt for godt for tiden. Den perlestrikkede cardigan der skal passe til sparkebukserne driller, så jeg er ved at rive håret af mig selv. Var det ikke fordi det er bestillingsstrik, så var den røget af pindene forlængst og smidt ad H til. Og så kan jeg måske snart lære at bestillingsstrik slet ikke er noget for mig!
torsdag, marts 03, 2011
Endelig nogen der forstår…
Kl 21.30 i aftes bankede det på døren…hvem søren kunne det være?
Sørme om ikke det var pakkeposten fra Post Danmark med pakke fra Rasmilla. Det har jeg alligevel aldrig oplevet før, at få pakkepost så sent, men jeg er godt nok glad for at Post Danmark er klar over at en strikker ikke må gå tør for garn.
lørdag, januar 29, 2011
Jeg har vundet…
…garn!
Tine havde en give-away og jeg var sørme en af de heldige.
Knapt 500 gram tyndt bomuldsgarn 8/2 var min gevinst og tusind tak for det Tine
Jeg er allerede begyndt at tænke på, hvad jeg skal strikke af det. Mon ikke det kan blive til noget babytøj eller måske nogen køkkenhåndklæder eller er der nogen der har andre forslag, så bare kom med dem.
Britta har givet mig en award og den takker jeg for, det er altid skønt når andre sætter pris på én og kan li´ det man laver , men jeg er ikke så vild med de dersens awarder, så jeg tror jeg springer over den, men tak alligevel Britta.
fredag, september 03, 2010
Weekend-lækkerier
Wow, den første uge på ny uddannelse gik stærkt, og jeg er træt som i T-R-Æ-T, men det skal nok blive godt. Hovedet summer af nye informationer og nye mennesker man skal lære at kende, men fra tidligere ved jeg jo, at sådan er det, den første og måske også næste uge, men så går det fremad og man bliver mere tryg ved situationen.
Når man nu er lidt pyllertræt, hvad er så bedre end, at man kan hente en dejlig pakke på posthuset :-)
Jeg var nemlig så heldig, at vinde i en give-away hos Rappedikke, hvor gevinsten var et gavekort på 200 kr til Rasmilla :-)
Jeg har fået 100 gram sjalsgarn og 100 gram rasmilla´s yndlingsgarn. Begge garner skal bruges til sjaler, da jeg mangler 2 for at være færdig med 10 sjaler i 2010.
fredag, august 13, 2010
I skole igen
Det er ikke meget strik jeg kan fremvise lige for nu. Der er nemlig vigtigere ting på programmet.
Ungerne er begyndt i skole igen og det første forældremøde er allerede holdt. Heldigvis af en lærer, der holder af korte forældremøder, så jeg var hjemme igen allerede en time efter jeg var taget hjemmefra. Det er noget jeg kan li´.
Om kort tid er det mig, der skal starte i skole og uddanne mig til Sosu-hjælper, så der er også en del forberedelser til det, bla. indkøb af bøger og andre materialer og et par informationsmøder.
Familiemæssigt er der også noget at se til, da min mors galdestensoperation viste sig at være en hel del mere kompliceret end forventet og diagnosen langt alvorligere.
Og så var det at der måtte et trøstekøb til. I sidste øjeblik fik jeg bestilt 15 nøgler Geilsk tyk uld på tilbud til kun 10 kr pr. nøgle. Hvad det skal blive til ved jeg dog ikke endnu.
lørdag, april 03, 2010
Børnefødselsdag og Mygdalhus
4 af min bror og svigerindes børn har fødselsdag med få ugers mellemrum og havde derfor slået alle fødselsdagene sammen og det var så i dag det skulle fejres. Vi var inviteret til rundstykker og brunsviger i formiddags. Ungerne ønskede sig penge, da de sparer sammen til forskellige ting, bla. Nintendo DS. Det er nu ikke så festligt at komme med penge i en konvolut, så jeg kreerede lige 4 æsker af noget karton og limede et billede på af fødselsdagsbarnet. Indeni æsken kan man skrive en lille fødselsdagshilsen, smart ikke?
På vejen hjem fra fødselsdagen, slog vi lige et smut indenom Mygdalhus, hvor bla. Dorte Lyager fra Knitalot udstiller sine strikdesigns og sælger garn.
Der er masser af andre kunstnere der udstiller deres ting, men jeg må nok indrømme, at jeg stort set kun så på garn……lidt pinligt bagefter, for der var da mange flotte ting som nok var værd at se lidt mere på, men jeg havde altså kun garn og strik i hovedet :-))
Her kan i se hvad jeg købte i denne omgang. 400 gram Knitalot Soft Uld i farven Hyacint, som skal bruges til en Oversized Bolero fra Rasmilla.
lørdag, januar 09, 2010
Sneflokke der kom vrimlende.
Tirsdag aften startede en forrygende snestorm og onsdag morgen så det helt håbløst ud med at komme på job, men når man kun har lige godt 1 km er der jo ikke rigtig nogen undskyldning for ikke at møde op, så jeg gik afsted. Heldigvis gik jeg hjemmefra i god tid for det tog ca 45 min at gå den korte strækning, men jeg gik nu også i sne helt op til måsen (nu er jeg jo ikke så høj). Heldigvis blev skolen lukket, så jeg ikke skulle ha´ ungerne med.
I dag har jeg været i postbutikken og hente pakker, spændende pakker med garn :-)
Så meget fylder 1,6 kg strømpegarn.
Jeg har også købt Supersoft i farverne Clementine og Chiffon hos Marianne Svit
lørdag, december 19, 2009
Ingen sne....
I ugens løb har jeg haft fødselsdag og altid søde og skønne Annette har sendt mig en gave. 3 nøgler Sandnes mini alpakka, tusind tusind tak for gaven Annette.
Udover garn har jeg fået en ny foodprocessor, den gamle stod af for et stykke tid siden, så en ny kom på ønskesedlen. Led til mit Pandora-armbånd har jeg også fået og penge som jeg venter med at bruge til forretningerne har udsalg, lidt snu har man jo lov til at være.
lørdag, oktober 10, 2009
En dejlig overraskelse...
Fredag formiddag tikkede en sms ind på telefonen "hold øje med posten i dag".
på det tidspunkt stod jeg ude i skoven, da jeg havde fået en opringning fra skolen om at Jonas, der deltog i skolernes motionsløb, havde voldsomt brug for sin astmamedicin. Jamen så var der ikke andet at gøre end at cykle ud i skoven og mødes med ungerne. Jeg nåede dog hjem igen inden posten kom med pakken :-)
Super lækkert blødt alpakka fra Annette, købt på strikkefestivallen af Dorthe Hedehus.Udover lækkert garn var der også et hæfte fra Sandnes, og heldigvis er det ikke et jeg har i forvejen. Jeg har jo efterhånden en hel del af dem. Derudover også Interweave Knits Fall 2009, som jeg har brugt hele eftermiddagen på at kigge i. Wauv der er mange flotte opskrifter deri!
Faktisk kom jeg til at tude da jeg havde pakket ud, jeg blev så rørt over at hun havde tænkt på mig. Tusind tak Annette!
På Ravelry har jeg fundet opskriften på Dane Shawl, som jeg tror Alpakkaen skal bruges til.
onsdag, juni 03, 2009
Onsdagshygge!!
Hvad er mere hyggeligt end at vinde garn op? Jeg kan ihvertfald slet ikke finde på noget som helst mere hyggeligt :-) Bortset fra lige at strikke selvfølgelig!
Garnet er Supersoft, som alle tilsyneladende strikker med lige for tiden, i skønne blågrønne nuancer. Topaz hedder den og farven er nøjagtig magen til den farve som mine øjne har. Det er meningen garnet skal omsættes til et Topstykke til mig, men inden da har jeg vist lige et par ting eller tre der skal være færdige først.
Jeg har også garn på lager til en Coral (bomuldsgarn) så det vil nok være mest praktisk at strikke den først, men nu må vi se, hvad der trækker mest.
Sammen med garnet som er købt hos Marianne Svit, bestilte jeg også en håndcreme. Den skal vist være god til tørre strikkehænder, men jeg har nu tænkt mig den skal bruges til en gave.
lørdag, april 18, 2009
Baby-skruk?
Nej, det er jeg nu ikke, men jeg kan slet ikke stå for babystrik og jeg er altså helt vild med Sandnes´ hæfter med opskrifter i.
Forleden dag var jeg i Hjørring og så var jeg jo nødt til lige at skulle indenom hos Møllers Garn, der har overtaget Lissy Strik, og så var det at jeg kom til at købe hæftet og lidt garn, som man jo skal for at få lov til at købe hæfterne.
Selv om jeg ikke lige pt kender nogen gravide, så glæder jeg mig alligevel til at strikke en af modellerne fra hæftet.
fredag, maj 02, 2008
Lidt blev det da til
Der var masser af garn, ude på markedspladsen, men det var acrylgarn. Det har jeg altså nok af i forvejen, så det fik de lov til at beholde.
Jeg fandt lidt strømpegarn, som jeg købte lidt af. Sølle 2 nøgler. Garnet er af tyrkisk herkomst. 75 % uld og 25 % polyamid med en løbelængde på 175 m/50g til den formidable sum af 18 kr pr nøgle.
onsdag, december 19, 2007
De sidste gaver fra fødselsdagsgruppen
Af Maibritt fik jeg 100 g strømpegarn og et flot gæstehåndklæde med en maskinbroderet julemand på. Det er rigtig flot og jeg er meget glad for det, jeg har nemlig en svaghed for håndklæder. Og så var der sandelig osse en lille nisse til juletræet i gaven. Tusind tak til jer for gaverne.