Jordbær og lavendel

Jordbær er blevet plukket i kilovis. Vi har været på ude på en jordbærmark og høste. Efter ca. en time har fire unge teenagere plukket 12 kg. Eftermiddagen gik med at rense og koge alle bærene. Så nu har vi dejlig jordbærmarmelade og jordbærsaft. Det er den rene luksus. Et enkelt kilo stikkelsbær røg også lige med fra buskene som lige stodi svinget. Men stikkelsbærmarmeladen den har jeg vist for mig selv.

Idag fik vi så høstet lavendel. Jeg har to store hække i haven. Det er en af mine ynglingsplanter i haven. Jeg har lavet lidt lavendelsukker. Det er ganske nemt. Blomsterne trækkes forsigtigt af og iblandes sukkeret. Lad det stå og trække i nogle uger - og spis det feks på pandekager.

Jeg har også forsøgt mig med at lave lavendelkoste eller lavendedukker. Sådan her gjorde jeg:

Pluk 22 blomster aks. Bind en systråd stramt lige under hvor blomsterne er. Buk forsigtigt stråene ned om blomsterne. Væv med et silkebånd og afslut med et par omgange og bind en sløjfe. Man bruger lige omkring en meter silkebånd til en lavendeldukke.

Lavendel dufter dejligt i rigtig lang tid. Placer de små lavendeldukker mellem tøjet eller hæng dem på en bøjle.

Pigerne opgave at lave de små lavendeldukker. Det blev til tre fine blomsterkranse, bundet med lidt blomsterståltråd. Fine og duftende blev de.

Strik i morgenradioen på p4

Det har været så morsomt, at følge morgenradioen på p4 København når Charlotte Strib har fortalt om, hvordan hun som ganske ung strikkede en pragtfuld trøje til sin ungdomskæreste. Hele historien startede med, at der er udskrevet en konkurence om det bedste pladecover inden for de sidste 50 år skal udgives som frimærke. Charlotte Strib kom så i tanke om, at hun engang havde strikket et cover. Denne unge kæreste, der ville være landmand, havde en plade med Pink Floyd, hvor billedet på coveret var en broget ko. En aften tegnede den unge Charlotte billedet af koen af - og STRIKKEDE den dernæst ind i en skøn sweerts, med garnhale og det hele.

Et par morgner, efter den lille historie, dukker der en mail op, som fortæller, at denne trøje skam findes endnu, bagerst i et skab.... kæresten er blevet landmand og gemmer sin strikkede ko langt inde i sit skab.
... jamen altså, det er vist et rigtig strikkeeventyr.

Her til morgen, så var der godt nok gang i pindene i morgenradioen. Charlotte Strib havde fundet pinde og garn frem og var igang med at strikke et p4 logo... Det var tydeligt at hører at Charlotte har været faldet af på den med strikkeriet, for det er da kun de gamle jernpinde som kan larme så meget. Måske ville hun glædes over, at få et par skønne multifarvet træpinde i hånden - men uden lyd ingen strikkeradio. Gad vide hvad det næste bliver... jeg venter spændt på udviklingen på p4.

Jeg er her endnu

Det er længe siden at jeg har været på med et indlæg. Jeg lovede jo at lave opskrift til halstørklædet. Men det er ikke meget det bliver til i øjeblikket. Jeg arbejder og arbejder - det eneste gode er at alt det overarbejde bliver lagt på end længere og længere sommerferie. Men det gør at jeg hverken har tid til at strikke, og den smugle jeg har gang i er blevet trævlet op en hulens masse gange:-) Men så varer glæden jo længere med det samme strikketøj.

Trøjen er ellers fin nok. Det er en lettere tilpasset Dropsopskrift, lavet i et tyndere økologisk bomuldsgarn. Det er model nr: E-135, hvis du skulle have brug for en let bomuldscardigan til en kølig sommeraften.

Denne weekend er gået med at give skur og træværk en gang olie... nu kom skyerne på himlen og så kunne jeg trække ind til computeren en times tid.

De næste mange weekender er fyldt med runde fødselsdage, så der er muligvis en åndehul til pinse, men kun, hvis jeg lige melder afbud til en jubilæumsfest med den gamle efterskole Rantzaursminde... tænker lige lidt over det endnu. Jeg kan jo blogge lidt rundt imens.

Dengang sneen fik sin farve

Den gang at alle i verden fik sin farve, kom sneen stille dalene ned. Men den havde ikke fået sin farve endnu.
Åh, tænkte sneen. Så fine de alle ser ud i deres farvepragt – bare jeg blev lige så skøn, at se på. Sneen kiggede sig omkring og fik så øje på de dybt røde roser, som stod og nejede med deres smukke hoveder.
Sikken en smuk rød farve, kunne jeg ikke få lidt rødt af jer? spurte sneen roserne. Roserne knejsede og nikkede blidt i vinden. Nej, sagde de med fine stemmer. Det går vist ikke, hvis vi skal blive ved at være så skønne og røde, så kan vi ikke dele ud af vores farve. Roserne svajede og så den anden vej.
Sneen fik nu øje på alt det grønne. Det var grønt så langt øjede rakte, på blade, på buske og træer. Og de grønne bakker strakte sig vidt i landskabet. Sneen tænkte at når der var så meget grønt, så kunne de da godt undvære lidt.
Næ, nej, sagde græsset og bladene, vi kan sandelig intet undværer. Vi skal være alle steder og har brug for alt det grønne farve selv, det kan du nok forstå.
Sneen så nu op i den klare blå himmel, men nej, himlen ville heller ikke give lidt blå farve. For tænk dig, den delte allerede med alle verdens have – så den havde rigeligt at se til.
Sneen fik nu øje på den store gule sol, og spurte om den ville give lidt farve. Men solen, den hverken så eller hørte sneen, den havde så travlt med at skinne ud over verden – og den var så langt væk, så sneens stille stemme kunne slet ikke høres.
Sneen havde næsten opgivet at få sin egen farve, da den hørte en lille spinkel stemme sige:
Du må da godt få noget af vores farve.
Sneen så sig omkring – hvem var det der talte? Så endelig fik den øje på de små vintergækker som stod dybt nede i sneen. Du kan da få lidt farve af os, gentog de.
Sneen blev jublende glad og den blev snart helt hvid og skøn at se på.
Til gengæld lovede sneen altid at passe godt på vintergækken, og den altid ville dække vintergækken helt forsigtigt til med sin smukke hvide kappe.
Og vintergækkerne, jo, hvis du kigger godt efter så kan du se, at de mangler en lille bitte smule hvidt, og der er vintergækken nu grøn, for det er den farve som vintergækken gav til sneen.
Se nu ved du også, hvorfra sneen fik sin farve.

Forsinket Nytårskur

Sidste weekend holdt jeg nytårskur for mine strikkeveninder. Det er jo helt utrolig nemt at invitere til en lækker frokost, når alle har en ret med. Det smagte fantastisk. Bagefter var der kaffebord med fastelavnsboller og kransekage. Så det var jo hele to højtider fanget i et superøjeblik.

Dorte havde kreeret den supeskønne kransekage - og resterne varede ikke længe her i huset, og jeg skal lige huske at sige mange tak fra familien:-)

Men, men se lige hvad der er på bordet: pakker, masser af pakker og dem skulle vi spille om!
Vi havde alle stået på hovedet i gemmerne derhjemme. Der skulle ikke købes nyt. Ind og kigge i kurve, skabe og skuffer efter lækkerier, kits der aldrig blev strikket, overskudsgarn som bare ligger og ligger. Spændende indpakninger og kreative sløjfer fyldte hele bordet op, og der var ingen sure miner over at de allesammen var bløde pakker- der var et fælles tema: pakkens indhold skulle være strikkerelateret.
Regler for pakkespil for de fibergale
Alle medbringer mindst en pakke, gerne flere som ligges ud på bordet.
Vi spillede med to terninger. Der vandre rundt fra spiller til spiller.
1. Runde:
Slår du en 6'er må du tage en pakke og ligge foran dig selv.
Når alle pakker er fordelt, mere eller mindre retfærdigt, mellem spillerne starter næste runde.
2. Runde:
Denne runde spilles på tid - et stopur sættes til ca. 20-30 min.
Slår du en 6'er må du tage en pakke fra en af de andre
Slår du en 1'er må du tage en pakke fra én og give til en anden.
Man må ikke tage den sidste pakke fra en spiller - alle skal kunne få mindst én pakke tilsidst.

Se lige her hvad jeg vandt - en masse bomuldsgarn som lige er smuttet ud af billedet. Sokkegarn kan man jo ikke få for meget af, og i en af mine pakker var der en hel del. Så jeg tror min mor vil få glæde af noget af det. Der var også to pakker som havde et "sjalskit" med både evillagarn, bomuldsgarn og lidt effektgarn. Jamen det var nogle gode gaver, og selv kom jeg jo af med noget af det garn som bare ligger og mister knisten. Måske bliver der strikket af det nu!
I hvertfald var det en sjov og hyggelig søndag i strikkepigernes selskab. Det må vi gøre igen.

Normieret af Zette

Jeg har fået en Limonade Award - det er Zette der har valgt mig:-) Tak for det!
Opgaven er nu, at give den videre til 5 bloggere, som har en spændende blog - og som fortjener at blive anerkendt for deres bloggeri.
og de nomineret er:
Hanne, Anne,
Bettina, Tina, Frida
Send Aworden videre hvis du vil, og gør følgende:
1. sæt logoet på din egen blog, og link til giveren
2. Nominer 5 bloggere
3. Skriv til dem at du sender anerkendelse og aworden til dem
4. Link til de normineret på din egen blog
Leg med hvis du vil...

Tid til en "blog-POL"

Nu har du igen mulighed for at give dit besyv med til alt bloggeriet. Ude i højre side kan du se en mindre undersøgelse.
Det er nu mest for at stimulere min egen nysgerrighed. Hvem er det egentligt der besøger min blog - og hvorfor.
Nu kan jeg jo se hvormange der kigger forbi. Det er blevet til over 7000 kik og endnu flere klik. Jeg kan også se hvor i verden I kommer fra. Jeg har gæster fra Japan, Grønland, USA, Tyskland, England, alle de nordiske lande og Abu Dhabi. Måske endnu flere endnu som jeg bare ikke har opdaget har været forbi.
Mange af jer kikker kun - og det er helt i orden! Det er jo derfor man blogger. Nogen er søde til at skrive og kommentere. Det er også i orden! Det er jo derfor man blogger.
Men alligevel er jeg smadder nysgerrig på hvad der får jer lokket ind på min blog. Så giv lige lidt tid til at svare på spørgsmålene ude i siden. Jeg lader det være åben til efter sommerferien. Så kigger vi på svarene.

2. Juli: Nu skulle det være muligt at svare på spørgsmålene - fejlen skulle være rettet - stem løs!

Man starter som lille

- og så bliver man ved og ved med at strikke, og så bliver man god til det!

Små hænder nørkler - Mette er med til World Wide Knit In Public Day. Hun hygger sig og har et lille strikketøj med: 100 masker på en lille rundpind. Et 100 g. nøgle strømpegarn, og så går det bare derudaf - og det skal blive langt. Rigtig langt. Måské er det færdig til denne vinter. Man ved aldrig.

"... og ved ud hvad far, de har bare strikketøjet med for at sidde og snakke"

sagde Mette erfarent da vi kom hjem :)

- hmm, tænker jeg vi nåede da at tage det frem og flytte en enkelt maske.

Gode råd fik vi af Britta til hvordan man sætter nye bånd på Gallakjolen til festen med klassen på onsdag. Mette går på med krum hals. Nåle er sat i. Lige nu venter jeg, noget bekymret, på at det ikke bliver helt som damen havde tænkt sig. Så er det om at komme i ly, forholde sig i ro til temperament har lagt sig.

Mette tog også en runde på Kunstindustrimuseet. Det imponerede hende en del. Drømmen om at blive designer er temmelig vedholdene.

Farvel Fogh

Så blev der udskrevet valg - og tak for det! '
Så kommer vi endelig af med Anders Fogh og Pia K.
Sådan en gammel cirkushest som mig, bliver jo helt opstemt ved tanken om en valgkamp...
Demokrati er kun demokratisk når vi diskuterer og forholder os til, hvad der har værdi.