Viser opslag med etiketten Design. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Design. Vis alle opslag

tirsdag den 29. januar 2013

Sidste UDSALGS - taske i denne omgang



Så nåede jeg  næsten til vejs ende i mit taske udsalg.

Den sidste taske for nu er naturfarvet  med kort hank.
Den har som de tidligere udsalgstasker aldrig været brugt, 
men har stået som udstillingsmodel i ca. 9 mdr.
Tasken har fået patina og har efterhånden fået den lækre gyldne farve, som kernelæder får med tiden.
Den er syet med sort ,vokset tråd 
og er indvendig foret med et til kernelæderet matchende bomuldsstof fra engelske Liberty.

PRIS: 2550,- + porto

Tasken ligger nu i shoppen  - KIG FORBI ;)


mandag den 28. januar 2013

DOT's in shop





Endelig var det weekend og endelig er jeg begyndt at komme lidt ovenpå igen.
Det har skisme været en af de lidt sejere forkølelser, jeg har haft denne gang.
Den har siddet godt fast.

Men weekend! 
Det var det vi kom fra.
Normalt er weekend = med kæreste tid og hygge her i huset.
Men i denne weekend er det bare ikke meget, jeg har set til Nicolas.
Jeg var nemlig så letsindig, at jeg tidligere på ugen spurgte, 
om ikke han nok ville være sød at lave lidt DOT'ter, 
jeg kunne prøve at lægge på webshoppen.
Egentlig havde jeg troet, at han havde trukket på det og endt med at sige nej.
Jeg ved nemlig, at Nicolas synes at det er aller sjovest at lave al ting første gang og så knapt så sjovt, 
hvis det  bliver en genganger.
Så jeg havde kun håbet - IKKE troet.
Men altså! 
Det virker til at det her trædrejebænk-noget er gået lidt under huden på ham.
I hvertfald sagden han uden tøven ja.
Og jeg så ham stort set ikke hele den weekend.......







Nu er det hverdag igen og Nicolas er taget på arbejde.
Jeg skal først begynde igen onsdag, så jeg har lidt tid til at dele resultatet af hans arbejdsweekend med jer.
Jeg er ALTSÅ helt forelsket.
Det er små individuelle skønheder - sammen og hver for sig!
Skåret, drejet, pudset, poleret og oliebehandlet - Alt i hånden og enkeltvis.
I træsorter som Masurbirk, Eg og kirsebær er resultaterne vidt forskellige og helt fantastiske.

Jeg har lagt 10 sæt på SHOPPEN.
Kig forbi, hvis du skulle have lyst til din helt egen unikke pynt til væggen.



Forøvrigt kan jeg fortælle, at der for fremtiden vil være gratis fragt, ved bestillinger over 1000,-  
Og at alle bestillinger over 750,- bliver sendt som pakke. 
Hvis du køber for under 750,- og alligevel ønsker at få sendt som pakke, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig, så skal jeg sørge for det.
Når noget bliver sendt som pakke, er der inkluderet en forsikring for pakkens indhold og man får et Track and trace nummer.
Den forsikring har man ikke, hvis man vælger at få sendt som brev og bliver brevet væk i posten, er der intet, der dækker.
Jeg har desværre oplevet dette et par gange, deraf dette tiltag.
Håber I har forståelse?


Ha' en fin fin dag!
kh
Kristine




torsdag den 24. januar 2013

En ny stak er klar til at komme ud i verden.






Det lækreste blødeste kalveskind......mmmmm

I kan inden længe finde dem hos Lene Skau i hendes kunsthåndværker butik Grün i Odder.
Håber de vil blive taget vel imod?


onsdag den 23. januar 2013

Konkurrence - Hos Valdemarsro





Efter Ann-Christine's meget fine indlæg i sidste uge og 
de fantastiske tilbagemeldinger på Iphone pungen, blev Ann-Christine og jeg enige om, 
at alle vores læsere da også skal have mulighed for at løbe af med en af de små, lyse lædergoodies.


Så hvis du er en af dem, der også har set dig lidt lun på den, så smut da forbi og deltag.....

Ann-Christine trækker vinderen næste onsdag.
Skal du ikke være med?


mandag den 21. januar 2013

Så skal Mama's lille baby med i byen....



Indtil nu har jeg ikke fået lov til at låne husets lille yndling med mig, når jeg tog nogen stede.
Forklaringen var ganske simpel.
Den havde ikke noget cover - Og jeg er IKKE kendt for at holde særlig godt fast på ting, jeg har i hænderne.
NIKSEN BIKSEN baby! 
Ikke noget surfen uden for hjemmets fire vægge til mig, førend jeg har løst det problem.
Det har jeg nu......

Lækker, helt lys og helt ren 2 mm kernelæder.
Håndskåret og håndsyet.




Jeg går med tanker og lidt forskellige modeller, 
så måske vil I her den næste tid se forskellige variationer over det samme tema.
Bær over med mig ;)




Ps. Hvis du skulle ønske et KS tablet sleeve til din egen tablet, så kig forbi shoppen og se mulighederne.
Jeg indfarver også gerne (mod et lille tillæg), hvis nogen skulle ønske dette ;)

torsdag den 17. januar 2013

Hemmelig mission



I dag sender jeg et par af mine lædergoodies afsted på en indtil videre hemmelig mission.
Jeg er har lånt dem ud og ved endnu ikke hvornår de kommer hjem igen, hvad de skal bruges til, eller hvad udfaldet bliver.
Jeg glæder mig bare, håber ALT det bedste og krydser fingrer.
Vil I krydse med?





Ps. Hvis I har lyst til at læse Ann-Christines beskrivelse af min lille nye Iphone pung, så smut forbi hendes BLOG.
Hun skriver simpelthen så fint og så fine ting om den lille yndling ;)


mandag den 14. januar 2013

Iphon 5 + kort


Endelig fik jeg taget et par billeder af min "nye" lille ven, som jeg rent faktisk synes,
at jeg kunne være bekendt at lægge på bloggen og i shoppen.
Jeg har syet et par nye Iphon 5 punge.
Denne gang har jeg ikke valgt at sy den med for af Liberty, som jeg ellers er meget glad for. 
I stedet har jeg valgt noget af det stof, jeg selv har trykt og med det print, jeg selv har tegnet.
Jeg er faktisk blevet svært glad for denne udgave, da den på en eller måde er helt min egen.
Og det er da lidt fedt ik'?







Pungen bliver lagt på shoppen i dag.
Den sælges med en håndsyet keyhanger og pt. kun som CUSTOM ORDER.





De to sidste punge her er på vej ud til et par meget søde og hjælpsomme "damer".
Jeg takker mange gange for hjælpen og for jeres tålmodighed med alle mine spørgsmål.

Ha' en dejlig dag
Kh
Kristine

onsdag den 2. januar 2013

Klar Parat .....

Sådan da!
Velkommen til 2013.
Så skal der bare nørkles lidt med placeringerne, bores et par huller og placeres et par ravpluks
Så skulle den være i vinkel.




Jeg glæder mig!
Glæder mig til den nye knagevæg.
Men i særdeleshed til at byde 2013 velkommen i selskab med jer.
Til at skabe nyt 
og 
til de nye spændende udfordringer og oplevelser det må bringe.

Ha' en rigtig hyggelig aften ;)
kh
Kristine

torsdag den 22. november 2012

Med bævende hjerte & UDSALG!



Det er nu efterhånden to år siden, at jeg solgte min første håndsyede kernelæder taske.
Siden er det gået slag i slag...... 
Jeg har syet et sted mellem 60 og 70 stykker.
Den har været i bladene og på bloggene (over hele verden)
Har stået i designer Zoo og Unika Art og har i det hele taget gjort mig MEGA stolt.

Men! 
Som alle nok har bemærket, har jeg været fraværende den sidste tid (og vil måske også være det lidt fremover - eller måske vil jeg bare komme og gå, som humøret lige er)
Men jeg har tænkt og tænkt og tænkt...... Tænkt, så jeg var ved at få en skrue løs???
For nok så meget en ære det er og har været, at være i visse butikker, 
så er det altså ikke sjovt at arbejde på samlebånd og få en minimal gevinst ud af det.
Dette skal ikke forstås som brok ( for jeg har selv sat mig i situationen)
men mere som en a ha forståelses!!!!!

Trods det, at jeg for noget tid siden satte priserne op ( og alligevel solgte), så er min gevinst på taskerne, når jeg sælger dem til butikker altså forsvindende lille taget alle arbejdstimerne i betragtning.
Jeg er blevet gjort grundigt til grin i kredse, hvor det handler om at skabe en forretning, men har trodsigt forsvaret både mig og mit, med at "penge ikke er alt!".
Men den holder bare ikke i længden. 
Det kan jeg mærke nu.
Det har tæret hårdt på mit drive og min lyst til at fordybe mig og skabe nye ting og det har gjort, at jeg socialt har været en lidt knuget dumling at have med at gøre.
Tanker og bekymringer for fremtiden og for, hvad jeg ønsker den skal bringe for mig, mine og mit.

Så derfor...... ryste ryste skælve skælve, vil jeg bare lige fortælle jer, at jeg pr. 1/1-13 kun sælger mine håndsyede kernelæder tasker fra min egen webshop.
Jeg har opsagt samarbejdet om disse med både Unika Art og designer Zoo, som begge udviser stor forståelse for mit valg.
Nogen vil måske opfatte det som et voldsomt og meget dumt skridt tilbage.
Men for mig, vil det være et befriende skridt, som efter meget tænkning også virker helt logisk.

.............................................

Her op til jul, vil det betyde, at jeg har et par tasker, som jeg sælger her fra bloggen.
De har stået i kommission i butikkerne ca 1/2 års tid, har ikke været brugt, men har fået den første patina
  ( kernelæderet er et naturprodukt og skifter farve med tiden. Det betyder selvfølgelig, at de indfarvede tasker, er lidt anderledes, end de oprindelige billeder, jeg her viser).




Taske # 1.






Taske # 2.




Taske # 3



Taskerne sælges pga ovennævnte til 2550,- + 82,- i porto  (normalpris 4500,-)

.................................................

Taskerne sælges efter FØRST TIL MØLLE princippet.
Skriv dit navn og hvilken taske du ønsker i kommentarfeltet og send mig en mail på Mail: kristine.k.h@gmail.com.
Så sender jeg dig en mail retur med mit kontonr.

Taskerne står fortsat i butikkerne og jeg vil afhente dem løbende.
Men de vil alle tre kunne være fremme inden jul, om nogen ønsker at bruge dem som julegaver ;)


Ha' en dejlig dag
kh
Kristine



tirsdag den 16. oktober 2012

For snart to år siden....

Bippede de første to bestillinger ind på min håndsyede kerenelædertaske.
Det var Dung, som havde set Pernille Albers flashe den i toget og nu måtte eje den selv.
Hun bestilte to.
En til sig selv og en til sin søster.
Den anden dag fik jeg et billede af tasken på facebook, hvor Dung skriver , 


"Min smukke taske! - Som bare bliver smukkere og smukkere med tiden" ;)

Uha! Hvor det varmer mit hjerte.

I dag sender jeg en ny bestilling afsted til Dung.
Hun  har for længe siden bestilt et matchende sæt af keyhangere og små punge til den nye Iphone 5.









Jeg er spændt på, om de lever op til forventningerne.......

Ps. Inden længe vil de have samme lækre gyldne farve som tasken....mmmm


fredag den 12. oktober 2012

Ny bedste ven .....



Helt sikkert en vinder og en to keep!
I har hørt det fra min mund tidligere, men nu får I den altså lige igen.
I LOVE LOVE LOVE min nyeste shopper.
Den er lun og lækker!
Lidt rå i kanten og med de fineste detaljer og det lækreste Anilin......MUMS!

Og ja! 
Jeg ved godt det er meget længe siden, jeg har skriblet herinde.... Og meget er sket siden da.
Noget vil I måske høre om, mens andet allerede er gået i glemmebogen.
Det er bare sådan med mig, at jeg ikke altid kan finde motivationen eller emnet at skrive om.
Og jeg er af den menig, at jeg vil skrive, når jeg er inspireret, eller når jeg har noget, som kan inspirere andre og det sker altså desværre ikke hver dag.
Min hverdag er jo oftest bare havregrød, motion (når jeg kan overskue det) og et fast arbejde... Altså overhovedet ikke spændende eller inspirerende.
Så NEJ!
..............Men at der så er gået temmelig lang tid denne gang,
førend jeg fik sat mig til tasterne igen, det forstår jeg ikke helt.
Jeg har egentlig haft rigeligt der kunne inspirere mig og egentlig også lidt der kunne være af interesse eller inspiration for jer derude.
Men men men.....
Nu er jeg her!
Glad og med kriblende fingrer.
Jeg vil jo så gerne vise min sidste nye baby.

Shopperen er i blevet forudbestilt af Charlotte fra den lækre butik Bjørch i Næstved, så inden længe vil den være at finde der.
Håber I der er i nærheden vil smutte forbi og kigge og røre ;)
Og hvis nogen skulle have interesse, så har den også allerede fundet vej til shoppen.
Så kig endelig forbi der også ....



I skrivende stund sidder jeg og nyder duften i køkkenet.
Jeg har for kort tid siden sat et par grydebrød i ovnen og duften er ikke til at tage fejl af..... der dufter af efterår og hygge.
Og hvad kan så være mere på sin plads end at tænde op i brændeovnen, nyde en kop the og skrive det første blogindlæg i meget lang tid?
Det er dejligt at være tilbage ;)