Viser opslag med etiketten Perler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Perler. Vis alle opslag

onsdag den 5. juni 2013

Sommer-smykker...


Jeg har brugt eftermiddagen denne Grundlovsdag på at lave mig et sæt 'sommer-smykker'. Jeg er ret glad for sølvsmykker og har det sidste år (!) båret min mors sølvarmbånd på mit venstre håndled. Det har jeg sådan set ikke tænkt mig at lave om på, men nogle dage må der godt komme lidt ekstra til. Det kommer der nu! 

Jeg har ofte vindueskigget hos den yndige smykke- og perlebutik Think Pure - Jigsaw i Buuns Gade. Da jeg kom forbi forleden dag, var butikken stuvende fuld - de havde (desværre) ophørsudsalg. Med 40 - 50 % på perler og smykketilbehør blev jeg fristet. Det er jo en sand skattekiste at komme ind i, og jeg kom derfra med materialer til i hvertfald et par fødselsdagsgaver (... og jeg ved lige præcis hvem der skal have hvad! :)

Det blev dog også til et lille sæt til mig selv. Et sølvarmbånd med to sølvstjerner og en lang halskæde med en mat, hvid glasperle, en grå-meleret sten, to sølvstjerner og to sølvblade. Kæde er lidt 'rodet', men det matte og det skinnende passer fint sammen. 

                                    

           

                                                     


På forretningens hjemmeside jigsaw.nu kan man se instruktioner til både armbånd, øreringe, kæder og alt muligt andet smart. 

I morgen er det en hel almindelig tør-torsdag, så er det da helt på sin plads at smykke sig, ikke?

                                       


God og glad Grundlovsdag til dig!
LeLouLaLi


   

søndag den 28. oktober 2012

Hov! Jeg kom lige forbi Danmarks største Krea-messe... Jeg skulle jo den vej alligevel!

Jeg havde egentlig tænkt at jeg skulle sidde over i år, men da dagen så oprendte tog jeg alligevel et smut forbi Kreative dage i Fredericia Messecenter. Jeg skulle jo den vej mod Hjerting alligevel... ik?!

Stination kunne desværre ikke komme med i år - en lille del skyldtes vist min vægelsindethed og sidste-øjebliks-indskydelser - men jeg lover dig, søde veninde, vi tager af sted næste år, ik? =)
Det var også min sidste rigtigt planlagte aftale med min mor. Jeg kom hjem med en pose fuld af alt muligt, som ville være lige hende. Og jeg må indrømme at første runde krævede lidt neglebid og dybe vejrtrækning. I toget videre mod Hjerting fik jeg da også lige snøftet mig igennem det udleverede eksemplar af Familie Journalen. Der er så mange minder. Heldigvis!

Jeg kom hjem med perler, garn, papir og sørme om jeg ikke også fandt min yndlingsstrikkebog ( - så nu må Aarhus Kommunes biblioteker gerne få deres eksemplar tilbage igen). Så det var jo faktisk nogenlunde de samme fund som sidste år. Nu er nogle af hovedingredienserne til året selv-gjorte julegaver i hus. Jeg glæder mig!

Coast-garn af 55 % lammeuld og 45 % bomuld - garnet her er fra Garngaragen, men er i farver og kvalitet  præcist ligesom Rasmillas yndlingsgarn.
 
Søstrene Grenes nye vinter/jule-papir
 
Glasperler og gamle 'sæbemærker'
 
Færskvandsperler, perlemor og sølv


 
Yndlingsstrik - Rowan magasin nr. 46
 

Minder - og lune sider...

LeLouLaLi