Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag

torsdag den 27. februar 2025

Hjemmelavet mozzarella

 

Hjemmelavet mozzarella

 

En liter sødmælk varmes op i en gryde til 45 grader.

Der tilsættes 3 ½ tsk eddike og røres rundt til der er meget ”ostemasse” og det skiller ad

 

Ostemassen hældes i en sigte og væsken presses ud.

 

Vallen i gryden varmes nu op til 65 grader.

Imens den varmer, formes ostemassen til en kugle.

 

Så lægges osten i vallen i 30 sekunder. Tages op og æltes godt. Formes til en kugle inden det kommer tilbage i vallen. Dette gøres 3 – 6 gange.

 

Til sidst lægges osten i koldt vand i køleskabet og efter 30 minutter på køl, er det klar til spisning.

 

Skal det gemmes, så opbevares det bedst i vand tilsat lidt salt. Holdbarheden er nok ikke længere end mælken kan holde. (men jeg ved det ikke - endnu 😉)

torsdag den 31. august 2023

Pizza dej fra "Sølvskeen"

 Til 4 personer


250 gr Tipo 00 mel

plus ekstra til drys

3-4 tsk salt

15 gr gær

1 1/4 dl lunkent vand

olivenolie til pensling ( valgfri )


Metode:

Sigt mel og salt i en bunke på et bord og lav en fordybning i midten

Opløs gær i vandet og hæld i fordybningen. Ælt sammen til dejen er glat og elastisk.

form til en kugle, skær et kryds i toppen og i en skål. dejen hæver på et lunt sted i 3 timer, til næsten dobbelt størrelse. Flad den ud med fingerspidserne til ca ½ cm tykkelse. Kanterne skal være tykkest.

Fyldet lægges på, men lad de yderste 2 cm være uden fyld.

Pizzadej fra Laura

 Dejopskrift på napolitansk pizza (Recipe Club)


Ingredienser til 6 personer

1,7 kg 00 mel med medium styrke
1 liter vand
40 g fint salt
4 g ølgær


Metode

For at forberede dejen til den napolitanske pizza, læg melet på arbejdsfladen eller i planetmixeren, og tilsæt derefter langsomt vandet. Når du tilsætter vandet, skal du begynde at bearbejde dejen og derefter tilsætte ølgæren. Tilsæt til sidst saltet og arbejd til du får en elastisk og kompakt dej.
Tag en stor skål, olie den og læg pizzadejen heri. Dæk med et klæde og sæt i ovnen slukket, men med lyset tændt, for at hvile. Lad hæve i mindst tre timer, eller i hvert fald til dejen er fordoblet i volumen.
Elise
Elise Laura
På dette tidspunkt tager du dejen igen, ælter den meget hurtigt og laver til sidst mange små brød på omkring 200 gram hver. Tag nu en bageplade, mel den godt og læg dejkuglerne på den. Dæk igen med et klæde og lad hæve i yderligere mindst 6 timer. På dette tidspunkt er din napolitanske pizzadej klar til at blive fyldt og tilberedt!

fredag den 30. december 2022

tirsdag den 11. oktober 2022

Drømmekageroulade



Ingredienser

Dej

  • 4 æg
  • 100 gram sukker
  • 110 gram hvedemel
  • 25 gram kartoffelmel
  • 1 teskefuld bagepulver

Fyld

  • 200 gram brun farin
  • 125 gram smør
  • 100 gram kokosmel
  • 25 gram kaffe kold
  • 25 gram mælk

Sådan gør du

  • Start med fyldet til din drømmekageroulade. Kom alle ingredienserne i en lille gryde, og varm kokosfyldet op indtil det er helt smeltet. Rør rundt imens det varmes op og tag gryden til siden.
  • Tænd din ovn på 200 °C00 grader over- og undervarme.
  • Dej: Pisk æg og sukker lyst og luftigt med en elpisker. I en anden skål vendes hvedemel sammen med kartoffelmel og bagepulver. Vendes forsigtigt i æggemassen med en dejskraber, og sørg for der ikke er lommer af mel tilbage.
  • Fordel dejen på en bageplade med bagepapir, så du har et rektangel på ca. 30 gange 35 centimeter.
  • Bag rouladedejen midt i ovnen i ca. 5 minutter.
  • Tag pladen ud og fordel kokosfyldet ovenpå den forbagte rouladedej. Gør det med forsigtighed, og hold et par centimeters afstand til kanten hele vejen rundt.
  • Kom kagen tilbage i ovnen, og bag den i yderligere 4-5 minutter.
  • Tag den ud af ovnen, og nu skal du rimelig hurtig rulle din drømmekageroulade sammen. Kagen er meget varm, så vær forsigtigt, men det kan sagtens lade sig gøre.

mandag den 29. januar 2018

Pølsemix med sesam

Bagenørdens pølsemix med sesam og paprika (4 pers.):

Du skal bruge:
2 ½-3 kg kartofler
1 kg gulerødder
5-600 gram pølser (gerne store frankfurtere)
½-1 dl. olie
2 spsk. paprika
Salt.
1½-2 dl. sesamfrø

 Sådan laver du pølsemix med gulerødder, sesam og paprika:

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Skræl kartofler og gulerødder og skær i tern.
  • Skær pølserne i skiver og vend med kartoflerne.
  • Drys med paprika, salt og sesam og vend med olie.
  • Brug gerne dit allerbedste aluminiumsfad så kartoflerne også kan blive sprøde under bunden.
  • Steg pølsemix’en 1-1½ time ved 200 grader varmluft. Rør rundt i kartoffelfadet ca. hver halve time.
  • Servér med ketchup eller endnu bedre: carryketchup eller aioli.

søndag den 28. januar 2018

Kylling i fad

Aftensmad, hvor alt blot skal blandes i et fad, som efterfølgende tilberedes i ovnen, er altid herhjemme hos os og når der så ikke engang inkluderes yderligere tilberedning i form af kogning af pasta eller tilberedning af kylling, så er det da bare endnu bedre. Alle ingredienserne til denne her lækre kylling i fad med tomat og pasta skal bare blandes sammen – jeg bruger gerne en stor skål – og så hældes over i et ildfast fad og sættes i ovnen og 1 time senere er der mad.
Jeg tilsætter gerne løg og hvidløg, samt de grønsager jeg nu har på lager. I dag blev det til peberfrugt, men det smager også skønt at tilsætte lidt majs eller forårsløg, squash og revne gulerødder til fadet. Der skal tilsættes en hel del væde, for pastaen suger ret meget, imens den tilberedes, så man behøver ikke fortvivle, hvis det hele virker noget flydende, lige når fadet sættes i ovnen. Passata tomater er for øvrigt blot mosede tomater, som fås på karton/brik eller flaske i de fleste større supermarkeder. Jeg køber dem ofte i Rema, hvor de står ved siden af de andre tomatprodukter. Kan man ikke skaffe passata tomater, så kan man snildt bruge hakkede tomater på dåse i stedet – giv dem evt. en hurtig tur med stavblenderen, hvis konsistensen skal være som de mosede passatatomater.
Jeg lader fadet stå under sølvpapir i ovnen i ca. 45 minutter og rører rundt et par gange undervejs, inden jeg til sidst fjerner sølvpapiret og drysset med lidt revet ost. Afslutningsvis gratineres fadet en sidste gang i den varme ovn, så osten smelter og bliver gylden og lækker. Osten kan erstattes eller suppleres af en hjemmelavet bechamelsauce, for et endnu mere cremet og lækkert resultat og bechamelsaucen kan erstattes af en færdigkøbt brik mornaysauce, hvis man har travlt, eller bare ikke vil lave saucen selv. Tilføj såvel bechamel- som mornaysauce til retten ca. 30 min før den er færdig.
Jeg serverer for det meste pastafadet med lidt dampet grønt eller en lækker blandet salat – det kommer lidt an på årstiden – og så kan vi også godt lide af få lidt hvidløgsbrød til. De her hjemmelavede hvidløgsbrød er særligt lækre og desuden en genial måde til at få brugt en rest halvtørt brød, så det er ikke sjældent, at vi får sådan en portion, hvis der ligger et halvt franskbrød i brødskuffen.
Kylling i fad med tomat, pasta og ost.
4 pers.
ca 350 gr kyllingebryst, skåret i mundrette tern
350 gr pastaskruer eller penne
1 peberfrugt, skåret i små tern
2 fed hvidløg, finthakket
1 løg, hakket
1 brik passata tomater – ca. ½ L (se evt. yderligere forklaring på passata tomater i teksten herover)
2 ds hakkede tomater
1 dl mælk
1 dl vand
1 spsk paprika
1 spsk tørret basilikum
½ tsk chilipulver
1 nip sukker
salt og peber
100 gr revet ost
Bland rå kylling, pasta, peberfrugt, hvidløg og hakket løg sammen i en skål. Hæld passata tomater og hakkede tomater ved og spæd tomaterne med mælk og/eller vand til der er tilsat ca. 14 dl væde. Jeg havde i alt ca 12 dl passata tomater og hakkede tomater og tilsatte derfor 1 dl mælk og 1 dl vand. Smag til med krydderier, sukker, salt og peber og fordel blandingen i et ildfast fad. Dæk fadet med stanniol og bag det i ovnen ved 225 grader i ca. 45 minutter – rør rundt et par gange undervejs. Fjern stanniol, fordel den revne ost på toppen og gratiner fadet i 10-15 minutter ved 200 grader til osten er gylden. Server med salat og evt. hvidløgsbrød.
Note. Det er ikke en fejl, at hverken kylling eller pasta tilberedes, inden ingredienserne blandes sammen og fadet sættes i ovnen. Det hele tilberedes i ovnen og pastaen suger en del af væden undervejs.

Dobbeltbagte kartofler

Dobbeltbagte kartofler med cheddar.
2-3 pers.
3 store bagekartofler
1 pk bacon i skiver
3 store spsk creme fraiche
100 gr revet rød cheddar
2-3 stængler forårsløg, skåret i tynde ringe
1 æg
salt og peber
evt. friskhakket tomat og persille til pynt
Vask kartoflerne, prik dem med en gaffel og bag dem ved 150 grader i 1½ – 2 timer, til de er møre og gyldentbrune i skallen – de skal ikke pakkes ind i stanniol. Imens kartoflerne bager, lægges baconskiver på en bageplade beklædt med bagepapir og skiverne steges sprøde i ovnen i ca. 15 minutter. Læg baconstykkerne på fedtsugende papir og bræk dem i grove stykker.
Lad de bagte kartofler afkøle let, halver dem og skrab indmaden ud af skallen med en ske – det gør ikke noget, at der sidder lidt kartoffel tilbage i skallen. Mos kartoffel-indmaden sammen med creme fraiche, halvdelen af cheddarosten, forårsløg – gem evt. lidt af det grønne til pynt, æg, salt og peber til en jævn kartoffelmos. Fyld mosen tilbage i de tomme kartoffelskaller, drys med det sidste cheddarost og bag kartoflerne ved 200 grader i ca. 15 minutter, til osten er smeltet og boblende. Anret de varme kartofler på et fad, pynt med bacondrys, evt. den grønne top fra forårsløgene, friskhakket tomat i små tern og persille på toppen. Server straks.
Note. Kartoflerne kan også bages ved 200 grader i 45-60 minutter (afhængig af størrelsen), hvis det skal gå lidt hurtigere og endelig kan kartoflerne bages i mikrobølgeovnen.

Pandekagestabel

Pandekagestabel med skinke, tomat og bechamel.
2-3 pers.
2 æg
4-5 spsk mel
1,5-2 dl mælk
1 tsk salt
1 spsk olie
Desuden –
5 tomater
2-3 spsk friskhakkede krydderurter, jeg brugte basilikum og persille
150 gr god, kogt skinke i silketynde skiver
100-150 gr revet ost
Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen med melet til en tyk masse. Tilsæt mælk, salt og olie og lad dejen hvile, imens en stegepande varmes op. Kom lidt smør eller olie på panden, hvis ikke der bruges pande med slip-let belægning, og steg ca 6 store pandekager. Stil pandekagerne til side.
Skær 4 tomater i små tern og kom dem i en skål sammen med de friskhakkede krydderurter. Gem evt. lidt tomat i tern og 1 tsk krydderurter til at pynte den færdige pandekagestabel med. Smag tomatblandingen til med lidt salt og peber. Den sidste tomat skæres i tynde skiver. Skinke og revet ost gøres klar og bechamelsaucen laves.
Bechamelsauce.
1 stor spsk smør
1 løg, finthakket
2 store spsk hvedemel
4-5 dl mælk
stødt muskat
salt og peber
Smelt smørret i en gryde og sauter løget i et par minutter. Drys mel i gryden og rør godt rundt. Hæld mælken i gryden og pisk grundigt, så er ikke dannes klumper. Bring gryden i kog under jævnlig omrøring og lad saucen koge i et par minutter, så den tykner og evt. melsmag forsvinder. Ønskes saucen tyndere, så tilsæt lidt mere mælk. Smag til med muskat, salt og peber.
Smør et ildfast fad og læg en pandekage i bunden. Hæld bechamelsauce på pandekagen, læg en skive skinke og drys med hakket tomat og revet ost. Er der meget væde ved tomterne, så hæld det væk. Fortsæt med pandekager, bechamel, skinke, tomat og revet ost til alle pandekagerne er brugt. Slut med en pandekage, det sidst bechamel og pynt så med tomat i skiver og lidt revet ost på toppen. Bag pandekagestablen ved 200 grader (ikke varmluft) i ca. 45 minutter. Pynt evt med tomat i tern og friske krydderurter på toppen. Server med en sprød salat.

Pandebøf

Pandebøf med ost og tomat.
3-4 pers.
450 gr hakket oksekød
1 løg, revet
2 fed hvidløg, finthakket
1 rød peberfrugt, finthakket
1 æg
salt og peber
olie til stegning
2 tomater, skåret i tynde skiver
50 gr revet ost
Kom oksekødet i en skål og rør det sammen med revet løg, hvidløg, peberfrugt, æg, salt og peber. Varm olien op på en stegepande og bred oksekødsfyldet ud på panden. Steg kæmpebøffen let på den ene side og vend den så om og steg den på den anden side. Det gøres nemmest ved at lægge en tallerken som låg over panden og tippe det hele rundt, så bøffen falder ned på tallerkenen. Herefter sætte panden tilbage på komfuret og så kan man nemt glide bøffen fra tallerkenen over på panden igen. Imens bøffen brunes, varmes ovnen op til 200 grader. Fordel tomatskiver og revet ost på toppen af bøffen og steg bøffen færdig i ovnen i ca 15 minutter, eller til centrumtemperaturen i bøffen er ca 70 grader og osten er smeltet og gyldenbrun. Server med salat og ovnristede kartofler.
Note. Har man ikke en pande, som kan tåle at komme i ovnen, så kan man flytte bøffen over i et ildfast fad. Man kan også stege den færdig på panden og evt. lægge et stort grydelåg eller lignende over panden, så osten har lidt nemmere ved at smelte.
    Serveres med kartoffelbåde Og bearnaisesauce 

One pot pasta

One pot pasta med kylling og bacon.
2-3 pers.
ca 225 gr pasta – spaghetti, penne, skruer eller lignende
150-200 gr tilberedt (stegt eller kogt) kylling – skåret i mundrette tern
1-2 fed hvidløg, presset
3-4 dl hønse- eller grønsagsbouillon
1½ dl fløde – madlavnings- eller piskefløde
100 gr revet ost
1 pk. bacon i tern
friskhakket persille til pynt
salt og peber
Kom pasta, kylling i tern, presset hvidløg, bouillon, fløde og revet ost i en gryde, læg låg på og bring gryden i kog. Lad gryden snurre i 10-12 minutter, eller indtil pastaen er tilberedt og saucen tyk og cremet. Rør i gryden et par gange undervejs, så det ikke brænder fast i bunden – ønskes ekstra sauce, så tilsæt mere væde i form af bouillon eller bare lidt vand/mælk.
Imens steges bacon brunt og sprødt på en stegepande og afdryppes på et stykke køkkenrulle. Smag pastaen til med salt og peber og vend bacontern i retten. Hold evt. lidt bacon tilbage og drys det på toppen ved serveringen sammen med friskhakket persille.
    Kog pastaen 10 minutter inden det ryger i gruden 

Kylling i fad

Kylling i fad med pikantost og bacon.
2-3 pers.
1 spsk olie
2 store kyllingebrystfilet’er uden skind
1 pk bacon i tern
1 bundt forårsløg, skåret i tynde ringe – gem evt lidt af toppen til pynt
2 røde peberfrugter, skåret i små tern
1 lille dåse tomatpure
1 spsk paprika
1-2 spsk ketchup – kan erstattes af et nip sukker
1 pk (200 gr) pikantost – jeg bruger den fedtfattige udgave
2½ dl mælk
salt og peber
Varm olien op i en stor pande. Del hvert kyllingebrystfilet i 3 mindre stykker og brun dem i olien til de er næsten gennemstegte. Læg kyllingestykkerne i et lille ildfast fad og krydr med salt og peber. Kom bacontern på den varme pande og steg til de er lysebrune og sprøde – fordel baconstykkerne i fadet ovenpå kyllingen. Svits herefter forårsløg og peberfrugt i baconfedtet i et par minutter – er der meget fedt på panden, så kassér noget af det først. Rør tomatpure, paprika og ketchup ud i grønsagerne på panden. Tilsæt pikantost og mælk. Varm saucen op under jævnlig omrøring, så osten smelter og saucen tyknes. Smag til med salt og peber og fordel saucen over kylling og bacon i fadet. Sæt fadet i ovnen ved 190 gr (almindelig ovn) i ca 30 minutter. Pynt evt. med forårsløg og lidt friskhakket persille og server med kogte ris og masser af dampet grønt.

Moussaka

Moussaka med aubergine og kartofler.
4 pers.
1 spsk olie
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, finthakket
400-450 gr hakket oksekød
1-2 spsk hvedemel – kan udelades
1 ds hakkede tomater
1 dl vand
1 tsk paprika
1/2 tsk chili
2 tsk timian – oregano kan også bruges
1/2 tsk stødt kanel
evt. 1 nip sukker
salt og peber
1 aubergine
1-2 bagekartofler
Bechamelsauce.
30 gr smør
2 spsk hvedemel
4 dl mælk
1/2 tsk revet muskat
salt og peber
50 gr revet ost
Varm olien op i en stor gryde og svits løg og hvidløg heri. Tilsæt det hakkede kød og brun det godt. Rør evt. hvedemel i oksekødet, inden de hakkede tomater, vand og krydderier kommes i gryden. Hvedemelet kan udelades, men det hjælper med at jævne kødsaucen, så den tykner ganske let. Det gør den færdige moussaka mindre “flydende” og gør det nemmere at skære pæne stykker. Lad saucen simre i 10-15 minutter og smag til med sukker, salt og peber.
Imens saucen simrer, skæres auberginen i skiver af ca. 1/2 cm tykkelse. Skiverne fordeles på en bageplade med bagepapir, drysses med lidt salt og bages møre i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter. Skræl bagekartoflerne og skær dem ligeledes i tynde skiver. Fordel lidt kødsauce i bunden af et ildfast fad og læg aubergineskiver ovenpå. Fortsæt herefter med et lag kødsauce, så kartoffelskiver og kødsauce. Fortsæt til alle aubergine- og kartoffelskiverne er brugt. Slut med et lag kødsauce.
Smelt smørret til bechamelsaucen i en gryde og rør mel i. Tilsæt mælken og pisk godt, så saucen ikke klumper. Bring saucen i kog og lad den koge i et par minutter, så den tykner og melsmagen forsvinder. Smag til med muskat, salt og peber. Fordel bechamelsaucen ovenpå moussaka’en og drys revet ost øverst. Bag moussaka’en ved 180 gr i ca. 40 minutter til osten er gylden og kartoflerne møre. Server med salat, tzatziki og måske lidt godt brød.
Note. Man kan godt udelade aubergine og udelukkende lave moussaka med kartofler i skiver. Der er måske nok nærmere tale om en form for kartoffellasagne, men det lækkert krydrede oksekød og toppen af sprødbagt bechamelsauce er det vigtigste. Omvendt kan man også udelade kartoflerne og udelukkende bruge auberginer i skiver.
    Steg kartoflerne, eller kog skiverne 10 minutter 

Kylling i fad

Kylling i fad med ananas og karry.
3-4 pers.
2 spsk karry – jeg bruger en karry af medium styrke
2-3 store kyllingebrystfilet’er uden skind
2 spsk olie
6-8 skiver ananas fra dåse + 2 dl af saften (ananasjuice)
200 gr champignons, skåret i skiver – brug evt. en æggedeler
1 løg, hakket
1 spsk karry
1-2 spsk hvedemel
1 dl vand eller bouillon (evt. vand + bouillonterning)
2½ dl fløde (madlavningsfløde eller piskefløde)
salt og peber
evt. frisk persille til drys
Skær hvert kyllingebryst i 3-4 pæne stykker og kom dem i en stor frysepose. Hæld karry i posen og ryst posen godt, så alle kyllingestykkerne dækkes af karry. Varm olien op i en stor pande og brun kyllingestykkerne. Læg dem derefter i et ildfast fad og drys med salt og peber. Steg ananasringene ca 1 minut på hver side på den samme pande og læg dem i fadet sammen med kyllingen. Svits herefter champignons i skiver og fordel dem ovenpå kylling og ananas. Tilsæt evt. en smule mere olie og steg det hakkede løg på panden. Drys karry og hvedemel over løget og rør rundt. Tilsæt herefter ananassaft og vand og bland det hele godt. Hæld fløden ved og bring panden i kog, så saucen tykner. Smag til med salt og peber og hæld saucen over kylling, ananas og champignons i fadet. Sæt fadet i ovnen i ca 30 minutter ved 180 gr varmluft. Server evt. med friskhakket persille på toppen og løse ris og dampede grønne ærter ved siden af.