Viser opslag med etiketten Haven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Haven. Vis alle opslag

Chrysanthemum - jo tak!


Jeg har altid været vild med chrysanthemum, som egentlig hedder Dendranthema (indicum). Denne gruppe hører til de hårdføre havechrysanthemum, og det er netop dem, jeg siden barn har elsket, sikkert fordi de blomstrede på et tidspunkt, hvor alt andet visnede ned, men også på grund af duften, som man enten elsker eller hader. De småblomstrende sorter vil altid være mine favoritter.


Den småblomstrende 'Julia'

Chrysanthemum, som nogen stadig kalder for vinterasters, har en lang historie bag sig og kan spores til Kina, der var de første til at dyrke og forædle forskellige sorter. I dag går man ikke så meget op i sortsnavne - desværre - og mange er i årenes løb gået tabt.


Gamle bøger om Chrysanthemum - den ældste fra 1910. 

De fleste sorter kan tåle en smule frost. De småblomstrende dog mere end de storblomstrende typer. De helt fyldte varianter holder altid bedre end de enkeltblomstrende. Og så holder de jo altså uger som afskåret og er en god fyldblomst i buketterne.


Den sartgule 'Poesie' - mellemstørrelse.


'Anastasia' - småblomstrende. Har fået en snert af frosten, som kan ses på de brune kronblade. 

I gamle dage var det almindeligt at grave planterne op, sætte dem i en spand og placere dem i drivhuset, og på den måde havde man blomster helt til jul. Det er nok alligevel de færreste, der gør det i dag. Jeg gør ikke, men kan godt lide tanken, at man får mest muligt ud af det, der dyrkes i sin have.


'Brennpunkt' - meget blomsterrig - storblomstrende

Vinter på Nordfyn

Så er vinteren og en smule sne også kommet til Nordfyn. Store snefnug dalede i dag malerisk ned og lagde sig velopdragent i et tyndt lag på den kolde jord og de stadig grønne planter rundt omkring i have og planteskole, mens solens stråler fagtede sig gennem de nøgne grene. Se, det er vintervejr, som jeg kan lide det. Behersket og smukt! Selvom en snestorm nu også kan give mange sjove stunder, hvis man altså lige ser bort fra opgaven med at fylde vand i spande og kar til dyrene flere gange om dagen.

Der skal tænkes på fuglene, når kulden raser; her lægges æbler rundt omkring i have og planteskole, og min efterhånden ret store samling af Helle Nørbys klassiske mejsekugletage har alle fået krop af mejsebolde i bionet (som er mørkegrønt).





Jeg var jo ellers godt i gang med at klippe ned og ordne sommer- og staudebede. Selvom jeg naturligvis ikke var uvidende om den forestående kulde, men men men.... nu havde jeg lige sat mig for, at bedene skulle ordnes, og det plejer jo også at gå. De mange en-årige skabioser, der overlevede sidste vinter, burde vinterdækkes, men på den anden side har jeg brug for plads til de nye sommerblomster. Overvintrer de, er det fint, og hvis ikke, er der ikke noget at gøre ved det.



Vores katte er i denne tid ude i max. 5 minutter ad gangen!

De mange ubrugte, halvrådne kvæder ligger forsømt på jorden, men en enkel gør krampagtige forsøg på til stadighed at vise sig fra sin bedste side.




Men i stuen er det forår - her Pelargonium grossularioides. Grønt løv i solen får det til at krible i fingrene, og man kan næsten dufte og mærke foråret ved synet af det grønne i solens stråler. 







Efterårsstjerner 2: Stauder, en-årige, frugt

Det er ikke kun asters, som forrige indlæg handlede om, der pryder haven lige nu. Haven har virkelig meget at byde på i år, synes jeg, og det skyldes naturligvis også det varme efterår. Vi har dog haft en smule nattefrost natten til lørdag, så geoginer, tallerkensmækker og flere andre har takket af for i år.

Stauder, en-årige og frugt kæmper om førstepladsen, og det er altså svært at finde en vinder, så heldigvis komplementerer de hinanden på smukkeste vis.

Vi har to meget store kvædetræer (ligner buske), som har duftende frugter. Jeg kan ikke få nok af kvæder, og de kan naturligvis syltes eller laves til kvædebrød, men duften af frugten i en skål i stuen, kan ikke sammenlignes med andet.


Æblekvæde - trækvæde - ikke de små japanske kvæder.

Den blå kniplingeblomst giver sammen med den lidt sjove æblesolbrud lethed til skærebedet, hvor også den nye Echinacea 'Mozzarella' er placeret. Et bed jeg i den grad nyder. 




De en-årige solhatte, Rudbeckia, såede jeg ret sent, men de har stået den sidste måneds tid med tykke og stive stilke, og de mørke blomster passer til de fleste farver. En sommerblomst, som jeg helt klart vil have igen næste år. 




Aconitum volubile, klatrende stormhat, har jeg altid været fascineret af. Mine er frøsåede, og de er i år meget kraftige. Fantastisk syn op ad kastanjehegnet. 




Gullige toner hører ligesom til sensommeren og efteråret, og hver dag beundrer jeg staudesolsikken, Helianthus 'Lemon Queen', der bliver omkring 150 cm høj. Den har ret små, citrongule blomster, der falmer til sartgul. Fantastisk i buketter, og så skal man altså huske på, at det er vigtigt at have højde i sin staudehave - det giver en helt anden bedfornemmelse. 




Krukker har jeg også i lange baner i år - tilplantet med stauder, sommerblomster og faktisk også stueplanter som her - husfreden, som med dens tykke puder giver et roligt udtryk:




Cosmos, stolt kavaler, har jeg i lange baner - måske 5-6 forskellige sorter, tallerkensmækkere i flotte selvsåede former (næste indlæg), lupiner, kæmpeverbena og mange, mange flere. Der er nok at plukke ind af! Sikke en frodighed :-)


Stolt kavaler - sorten 'Picotee'

En-årige meget duftende lupiner



Efterårsstjerner 1: Asters

Der er virkelig meget at glædes over i haven lige nu - trods årstiden. Hovedrollen spilles af de smukke asters i forskellige udgaver. Der er altså noget særligt over stauder, der blomstrer på et andet tidspunkt end i højsæsonen.

I min tidligere have, der lå syd for Århus (Mårslet) havde jeg et astersbed - inspireret af Anne Justs pudeastersbed. Dette har jeg ikke fået genetableret - og dog - har plantet en del pudeasters 'Lady in Blue' i felter sammen med sibirisk iris. Pudeasters, Aster dumosus, bliver kun omkring 25-30 cm og danner, som navnet antyder, tætte puder af grønt løv, der står smukt hele sæsonen.


Aster dumosus 'Lady in Blue'

Blomstringsperioden for de fleste asters er fra august/september til frost. De højere typer er gode som snitblomster. 

Aster ageratoides 'Asran' bliver ca. 50 cm høj (i min sandjord - bliver lidt højere i god muldjord)
- breder sig ret meget. Stiv og opret - vælter ikke. 

Aster x frikartii 'Mönch' er blevet en af mine favoritter. Let og vilter, men vælter ikke. Ca. 50 cm.
Blandt kæmperne hører høstasters (strandasters, nyengelsk asters m.fl. navne), Aster novae-angliae og Aster novi-belgii, som de fleste sikkert kender. De har stive stilke og når en højde på ca. 150 cm - der kan dog være højdeforskel på de forskellige sorter. En af mine absolut yndlinge er sorten 'Marina Wolkonsky', der har helt mørklilla blomster.

Aster novae-angliae 'Marina Wolkonsky' - ca. 150 cm høj (70 cm hvor der er meget sandet).
 I skygge eller overskyet vejr er blomsterne meget mørke. 

Aster novae-angliae' Marina Wolkonsky' og 'Pierot'
Da vi flyttede hertil for 10 år siden, var der smukke høstasters i haven - de var ca. 50 cm høje. Jeg flyttede dem til køkkenhaven, og de blev hurtigt ca. 150 cm høje!!! De står fint og vælter ikke. Der er til mange buketter!!!




Kæmpen over dem alle, Aster glehnii 'Agleni', anskaffede jeg mig sidste år. Den er ca. 180-200 cm høj og står rank og stolt selv i hård blæst. Den har hvide skærme og blomstrer som de andre i flere måneder. 

Aster glehnii 'Agleni'

I år har jeg købt en ny asters, der hedder Aster umbellatus - ca. 150 cm høj. Flotte hvide, løse skærme, og jeg glæder mig til at opleve den fulde højde næste år. 

Aster umbellatus

De allersidste asters, der blomstrer, er lyngasters, Aster lateriflorus og Aster ericoides. Nogle år når de ikke at springe ud, men det gør egentlig ikke så meget, for løvet i sig selv har stor prydværdi. De bliver ca. 50-100 cm høj - alt efter sorten. Jeg klipper dem nogle gange halvt ned i juni, så jeg undgår, at de bliver alt for høje. Nogle sorter - f.eks. den mørkløvede 'Lady in Black' - skal opbindes.

Aster lateriflorus - ukendt sort. Smukt fint, tæt løv. 

Aster ericoides 'Lovely'
Jeg er ret begejstret for den brogede Aster savatierii 'Variegatus', som jeg købte sidste år. Den er virkelig speciel og lyser godt op i bedet. 

Aster savatierii 'Variegatus'

Har du asters i din have? Har nogle gange svært ved at forstå den asters-fobi, der findes i Danmark. Heldigvis er det ved at vende nu, kan jeg fornemme :-)





Gratis storkenæb og gamle silkepæoner sælges billigt!

Som vi netop har skrevet i vort seneste nyhedsbrev, har vi et bed, der skal ryddes. Derfor sælger vi ud af vores min. 10 år gamle silkepæoner ved selvopgravning, og du får dem til foræringspriser - 50 kr. pr. stk. Det er pæoner, jeg har købt i Paris til udstilling, på plantemarkeder og hos en samler. Ikke alle er med navn.

Desuden er der gratis storkenæb m.m. Aftal tid for opgravning. Kom evt. i weekenden, hvor vi har åbent begge dage fra kl. 10-15. MEDBRING SELV SPADE, SÆKKE ELLER KASSER. 

Derudover sælger vi vores store sjældne Paeonia emodi (foto), som vi fik fra Kina for omkring 7 år siden. Det er en dyr pæon, og for en del år siden blev små stykker solgt til 500 kr. stykket, og vi sælger nu den gamle store til 1200 kr., så det er et godt tilbud :-) Paeonia emodi er en imponerende busk på ca. 1 meter - flot fliget løv og enkle hvide blomster.






De en-årige kan også!

Jeg er selvsagt fortaler for stauder, men ville ikke undvære de en-årige, der giver så megen blomstring, fylde og glæde i sommerhaven. De placeres her hos os i køkkenhave, skærebede, men også i staudebedene....

.... så glem ikke de en-årige, når du synes, dine stauder skriger til hinanden - fyld hullerne ud med de fristende sommerblomster.

Mine dusksalvier er selvsåede, og jeg har mange. To år i træk har de selvsået sig samme sted, og det føles befriende, at jeg ikke skal tænke på at købe frø eller bryde min hjerne med, hvad der skal placeres netop dét sted.





Cosmos, stolt kavaler, selvsår sig også; 'Daydream' ligger som et tæppe i køkkenhaven, og den fyldte 'Double Click Rose Bonbon' (som dog er noget mørkere, end sorten skulle være) står blandt artiskokker og kæmpeverbena (sidstnævnte også selvsået). 

Cosmos 'Double Click Rose Bonbon'

'Antiquity' og 'Rubenza', som du ser på nedenstående foto, har jeg dog sået i år - de omfavnes af den hvide kongekommen (Ammi majus), som jeg på ingen måde vil undvære synet af. Husk at der findes to slags kongekommen; Ammi majus og Ammi visnaga (som også kaldes for tandstikkeurt). A. Visnaga har en tættere og mere opret vækst og virker i det hele taget kraftigere end A. majus. 


Ammi majus (kongekommen) og Cosmos 'Rubenza' og 'Antiquity'

Ammi visnaga (kongekommen - en anden slags - kaldes også for tandstikkeurt)
og høstfloks, Phlox 'Mystique Green'

Masser af florlette skabioser (en-årige) i et bed med fyldt lilla storkenæb (fler-årig)

Ageratum 'Red Sea' - på dansk blåkvast - er ny for mig. Men, men... jeg er blevet virkelig forelsket i den og skal huske at så den til næste år igen. Sikke en farve - og så skøn og busket!


Ageratum 'Red Sea' sammen med blandt andre antikfarvede Zinnia (Frøkenhat)



Nye bede er blevet tilplantet med stauder (småplanter), og hullerne er fyldt ud med forskellige en-årige.




Også køkkenurterne kan være med; squash-planterne i år har hvide blomster! Det har jeg vist aldrig set eller tidligere hørt om, men måske er det bare gået min næse forbi? Sorten har jeg i skrivende stund glemt, men frøene er købt i Venedig, og frugten er en lang hvid-grøn sag. 




MASSER af squash, og de bliver ret hurtigt store. Er næsten i tvivl, om her er tale om græskar, men de
mindre frugter smager dog som squash. Planterne gror ekstremt hurtigt og klatrer op i træer og hegn.
Frøene er købt i Venedig.


Jeg glæder mig allerede til at planlægge næste års sommerblomst-flor :-)




Forsøg med purpursolhat

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg aldrig hørte om problemer med Echinacea fra mine kunder. Det gør jeg. 99% af tilfældene skyldes forkert placering i form af våd jord eller tæt på aggressive stauder.

I sensommeren 2012 tænkte jeg, at NU skulle de altså afprøves og udplantes under dårlige betingelser, så jeg udplantede 5 af sorten 'Raspberry Tart', der er ret hårdfør, men er en lille, fin purpursolhat med smalle blade (løvet) og ret svag vækst, i halvskygge-skygge og i fugtig jord - faktisk tung jord om vinteren.

Dette gjorde jeg, fordi jeg ikke selv har problemer med de mange hybrider af purpursolhatte, da jeg har let sandjord de fleste steder i haven/planteskolen, og jeg ville meget gerne se, om de går så hurtigt ud, som nogle haveejere påstår.

Jeg plantede dem naturligvis forrest i det nye bed, for blev de udplantet imellem de andre stauder, var det den sikre død (fordi det er en lille sort), og det var jo ikke meningen.



Stauderne er placeret ovenpå bedet og er klar til at blive udplantet. Purpursolhattene står helt til venstre. 
'



Jeg kan sige, at jeg ikke havde regnet med at se skyggen af de 5 purpursolhatte plantet efter langt fra optimale forhold efter en vinter, der ingen ende ville tage. 

MEN.... jeg må slå ud med armene og beklage, at jeg ikke kan hjælpe jer, der har problemer med Echinacea andet end at gentage mig selv om og om igen og sige, at de skal stå veldrænet og i fuld sol, hvilket disse 5 planter i dette forsøg ikke engang gør. Måske skal I snakke med dem?? ;-) For de 5 planter kom fint efter den lange vinter. 

Til gengæld overlevede de mørke hyld 'Black Tower' ikke!!! Meget mystisk. 


De 5 purpursolhatte, som netop blomstrer nu.


Når vi er ved forsøg med Echinacea, vil jeg lige fortælle om mine frøplanter. Jeg har udplantet en del Echinacea frøplanter, og de fleste blomstrer nu. Desværre ingen med fyldte blomster, men ellers en del grønne, hvilket er dem, jeg mest holder af. Frøene må være taget fra 'Green Envy', da adskillige af frøplanterne er identiske med denne.














Rødt chok


En del haveejere fravælger røde stauder og en-årige i haven, fordi de mener, at farven ikke passer ind. Jeg har muligvis været en af dem. Med tiden er jeg dog blevet glad for de røde stauder, der giver varme og dybde i bedet. Og så tiltrækker de opmærksomhed.

Her er nogle eksempler.

Lupinus 'Red Rum'

Paeonia lactiflora 'Buckeye Belle' - silkepæon

Persicaria amp. 'Taurus' - kertepileurt

Lathyrus odoratus 'Barry Dare' - en-årig ærteblomst

Rød frøsået akeleje

Røllike og høstfloks 'Red Carribian' ('Ferris Wheel', som vi har i sortimentet, ligner den til forveksling)

Potentilla 'Monarch's Velvet' i forening med kvæsurten 'Tanna'

Akelejen 'Salmon Rose' er jo ikke rød, rød, men I skal alligevel se den, for den giver i den grad også varme til haven, og jeg er helt vild med farven.

'Salmon Rose'


Bruger du rødt i haven????