Viser opslag med etiketten loppemarked. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten loppemarked. Vis alle opslag

lørdag den 18. april 2015

Loppemarked

I dag holder vi 
LOPPEMARKED
på Rosenørns Allé 27A, lige bag Rema 1000
Vi har åbent mellem kl. 10 og 15
Kom glad, kig og køb
Husk kontanter
Håber at vi ses :-)

torsdag den 12. juni 2014

Pinse, loppemarked og sommerhus


Vi var heldige, Folke og jeg
Endnu engang fik vi lov til at hoppe med i bilen, og køre
med min veninde og hendes 2 piger til Hammerbakken
og et skønt lille sommerhus med udsigt til Orø.
Det var knæhøjt græs og rabarbersaft-farvede kæmpe
valmuer, som mødt os, da vi trillede ind på grunden.
Så ud over et skønt Pinseloppemarked på Orø om lørdagen, 
stod weekenden på havearbejde, bål, mad og dejlig afslapning...:-)

Emma, Folke og Ida på Trækfærgen over til Orø






fredag den 16. august 2013

Pleaseeeee.....


Et billede jeg har "lånt" og desværre ikke mine skønne sager

.... lad det ikke regne i morgen,
når jeg skal stå på loppemarked ved Vanløse Station,
fra 10 - 16,
men en god håndfuld skønne damer og dejlige børn.
Hvad skal du lave på din lørdag?
God weekend, Stine

fredag den 14. juni 2013

Lopperne...


...nye som gamle,
begynder at fylde godt op her på spisebordet;)
Skabe og skuffer åbnes og tjekkes for salgbare ting og sager.
Nu mangler jeg bare at få tingene op fra kælderen, 
ja og selvfølgelig et løfte fra Dmi om masser af sol og sommer 
i morgen lørdag d. 15 
hvor vi holder Loppemarked i vores andelsforening.
Kom og kig 
Rosenørns Allé 27A,
 ved siden af parkeringspladsen ved Rema 1000.
Dørene er åbne fra 10 til 16
Rigtig god weekend:)) 




"Loppe-tip". Min datter Selma, 14 år, har valgt at sælge al sit Playmobil. Æskerne er væk for længe siden. I stedet for har hun printet små billeder ud af sin ting, som hun har klistret på poserne. Smart, synes jeg:)

tirsdag den 11. juni 2013

Loppemarked....


... Lørdag d. 15 juni
fra kl 10 - 16 
på Rosenørns Allé 27 A,
inde i gården, 
ved siden af Rema 1000's parkeringsplads.
Kom og se hvad vi har fundet frem af
gode ting fra kælder- og loftsrum
Håber at vi ses:)))

søndag den 12. august 2012

Folke er glad....


...for han har lige tjent en plovmand:))
Formiddagen brugte vi på at sortere og rydde hele hans værelse.
Det endte med en stor bunke, vi har solgt af, på vores improviseret loppemarked foran Rema 1000 her til middag.

Nu har han støvsuget, mens jeg har tørret støv af.
Sikken et arbejde, og sikke et rart, ryddeligt og rent værelse;)

Folke har også nået og tælle mønter og sedler flere gange,
og spørge allerede til, hvornår vi kan "loppe" igen.
For trods det forrygende salg, har vi mere.... meget mere!


lørdag den 2. juli 2011

Skoleklar!


En uges tid før Sankt Hans fandt jeg dette lille skrivebord med tilhørende stol på et loppemarked til den skønne pris af 150 kr.
Jeg har ikke gjort andet ved det end at vaske det af, for jeg er vild med bordets patina.
Nu er det endelig sat på plads på Folkes værelse, og det passer perfekt til det lille rum og ikke mindst til mit kommende skolebarn. Da vi havde spist aftensmad den dag, sagde den lille fyr:" Jeg går lige ind på værelset og laver lektier". Og der sad han så, så sødt og dinglede med de lidt for korte ben og skrev bogstaverne af efter hans lektiebog og nød i den grad at være stor:)))

søndag den 29. august 2010

Gode fund på loppemarkedet....


.... i lørdags. Der var masser af mennesker og sol over Frb. loppemarked hvor jeg gjorde nogle gode fund. Jeg købte 3 par cowboybukser for 50 kr, som jeg bruger til at sy forskellige ting af, så som pyder, kaffevarmere m.m.
En skøn solgul væg-vægt og et flash-back til min egen barndom, iført kassebukser og kasserollehår. En klud og lidt sæbe vil selvfølgelig være på sin plads, men ellers er den hel og fin og i god stand, 20,-!!
Den turkise glas-lampe-fod med teaktræs-dut, virker skam også, og kan blive rigtig fin med en stor glødepærer, 45 kr.

Har du gjort nogle gode fund på loppemarkeder for nylig??

torsdag den 1. juli 2010

Syet pude af gammelt broderi



Her til formiddag har jeg syet en skøn pude af et gammelt broderi, købt på loppemarked, bæver-nylon fra Stof 2000 i neonfarve, gamle cowboybukser og duge.
Den får ikke lov til at stå så længe alene der i lænestolen, for jeg er allerede i gang med den næste. Derudover skal jeg lave betræk til en skammel, sy en taske og et par armbånd og hele herligheden skal ud til Hendes Verden i Hellerup.
Det er sjovt arbejde, at give liv til gamle "klude". At lægge broderierne op og holde holde andre metervarer hen til dem og se hvordan de forandrer sig...
Kan helt klart anbefales som "hygge-syning" i sommerferien.....:)

tirsdag den 25. maj 2010

Loppemarked på Orø...

Der var masser af mennesker på det årlige loppemarked på Orø i lørdags...

Der var masser af porcelæn, som jeg godt kunne have tænkt mig at tage med hjem....

.... men heldigvis lod jeg fornuften råde og tænkte på vores bus og togtur hjem fra landet, så det blev de små køb denne lørdag.
Jeg er meget glad for den der patchwork/retro skindtaske jeg fik for 20,-. Det broderet vægtæppe ( 10,-) tro jeg kan blive til en skøn pude engang. En lille bitte sennepsskål for en 5ér og turkis/blå stibet mini skål for ditto.
Selma købte 16 små blå Smølfer for 9,50 og Folke fik en pæn kasse lego for 30,- og Løvernes Konge som bamse. Den har han så haft under armen lige siden.... sødt:)

torsdag den 20. maj 2010

Gaver til værtinden....

Vi skal på weekend hos min barndomsveninde. 2 overnatninger og et besøg lørdag på det årlige loppemarked på Orø, hvor jeg selvfølelig håber på, at jeg finder nogen gamle, skøre, skæve "godter". Jeg har dog fået forbud af manden herhjemme, mod at hjembringe flere kommoder eller mindre skabe! (mon jeg kan holde det løfte, eller får jeg straks abstinenser når jeg ser en lille vindskæv kommode, som jeg straks øjner en stor fremtid i, efter en omgang maling.....?).

Jeg er af den old-fashion-school som ynder at tage en lille "værtindegave" med på diverse visitter og besøg. Til denne anledning har jeg gemt en god lille gave i skabet, fra en sag, jeg tidligere har lavet med Karen Marie.
Udover, at den er tilpas lille at slæbe med i bagagen i toget, så er den også lavet af "genbruges glas" og garnrester, lige min kæphest.....!


Gem tomme glas med skruelåg fra asier, oliven, syltetøj, rødkål m.m. og hækl et smukt, yndigt eller farvestrålende betræk til låget, som limes på med en limpistol.
Lågene på glaskrukkerne på billederne er meget yndig, med et fint "oldemor-mønster" og flæsekant, og passer perfekt til køkkenet i min venindes sommerhus, både i farver og stil. Men lågene kan jo hækles i alle mulige farver, striber og uden flæse...., og stilen ville være helt anderledes.
Glassene kan fyldes med værtindens ynglings-slik, the, hjemmelavet syltetøj og andre spiselige lækkerier (her mini Bounty og lakridspiber, mums...)


Opskriften på disse låg kommer i Hendes Verden inden så længe, men du kan måske lade dig inspirere så længe, og lave dine egne personlige låg ud fra billederne.

Forresten er det der med at skulle i sommerhus uden bil og på loppemarked oven i købet, en knap så god kombination, kommer jeg lige i tanke om. Mon de har plads i redskabsskuret, så mine eventuelle fund kan står der, til næste gang jeg skal på besøg??

God Pinseferie, Stine:)

torsdag den 13. maj 2010

.... produktionen fortsætter....

.... trods en meget dårlig prognose. Det ser ud til at styrtregne hele lørdagen. Dmi forudsiger at der vil falde hele 22 mm regn. Så farvel, farvel du herlige lørdag-loppemarkedesdag.
Men min datter Selma (snart 11 år) er en glad optimist og har hele dagen produceret perleplader til hårbøjler, perleplader bare som perleplader og så de her herlige hårelastikker....

Ideen er IKKE vores egen. Vi købte engang en blomster-hår-elastik på et julemarked i Vanløse. Det er en del år siden, men det er jo lige meget, den blev i dag brugt som inspiration og skabelon til en lille produktion af blomsterelastikker og sommerfugle ditto.

Blomsterne og sommerfuglene klippes ud i Gokart-kort, som jeg næsten er sikker på at I også har en skuffe eller 2 fulde af:)
Efterfølgende lamineres figurene, og klippes ud på ny.
Og hele herligheden syes på en elastik (du kan købe bundter af disse til en rimelig penge i H&M), med et par farvestrålende perler.

... og voila, der kommer lidt sommer i håret:)

En lamineringsmaskine er der måske ikke så mange der har, men jeg har haft stor glæde af min, som jeg hiver frem bagerst fra skabet en gang i mellem og laminere alt hvad jeg kommer i nærheden af;) ...... børnenes tegninger (dækservietter), ynglings mad og bageopskrifterne, som hvis de bliver fedtet der midt på køkkenbordet, nemt kan tørres af med en fugtig klud. Vi har ligeledes reddet nogle små-kort-spil som var blevet godt flosset i kanterne. Maskinen kan f.eks købes hos Creativ Company.

Ellers kunne man måske forstærke blomsterne og sommerfuglene med et lag plastfilm/bogfilm på under og oversiden af figurene. Men dette er bare en tanke, har ikke selv prøvet det.

God weekend Selma og Stine:))

tirsdag den 11. maj 2010

En stolt mor

Mens jeg tog en "morfar" lavede Selma disse armbånd på eget initiativ, det er hendes helt egen ide. Hendes helt eget design. Små plastikperle-motiver limet på med en limpistol på cykelslange klippet i strimler. (jeg satte tryklåsene i).

Stolt er jeg fordi at hun kan komme på ideen til disse super smarte og cool armbånd. At hun kan udtænke et lille design, ud fra de materialer hun ved vi har i huset.
.... og at hun gør en indsats for at komme til at tjene nogle penge til hendes sommerferie, når vi på lørdag stiller os op på loppemarkedet bag Frb. Rådhus.... :)

søndag den 9. maj 2010

Lille produktion til loppemarkedet...

Selma og jeg har lavet en lille produktion af fingerringe, som hun (jeg har lovet at pengene tilkommer hende) forhåbentlig får solgt næste lørdag på loppemarkedet bag Frederiksberg Rådhus, hvor vi har en stand.

En cykelslange (gratis hos cykelhandleren), skønne knapper (som du sikkert har i forvejen) og en god saks er hvad du skal bruge.
Klip nogle smalle stimler af cykelslangen(se billedet nedenfor) og spids dem til i enderne, og stik dem gennem knappernes huller nedefra.
Bind en knude eller 2 oppefra.
That´s it!!



På et lille lærred har jeg skåret nogle smalle "snit" hvor ringene kan sidde og præsenteres sig på en fin måde.
Vi glæder sig rigtig meget til næste lørdag og har ud, over denne produktion, en masse gamle ting, som vi håber på at komme af med, ud over at vi håber på godt vejr, ingen regne og måske lidt sol.

søndag den 14. februar 2010

Orange nuancer i mit hjem...


Vil lige vise jer nogle af de orange loppefund vi har gjort igennem tiden. Bakken og blokken med indkøbslisten er dog fra min mormors kælder, uret fandt min mand på Den Blå Avis og lysestagerne er over fra Svalerne på Nattergalevej i Nordvestkvarteret, som har åbent hver lørdag året rundt, herligt sted:)

mandag den 8. februar 2010

En af mine store passioner....



.... er kulørte 60-70ér urtepotter, i sprælske farver, masser af mønstre og sjove glasurer.
Til ære for jer har jeg stillet min samling op i vindueskarmen, med udsigt til både snedynger og stilladser;)












Jeg er altid på udkig og mange af potterne i min samling, har jeg fundet rundt om i landet på forskellige loppemarkeder til priser fra 5-20 kr. Men jeg har også fået 4-5 stk. fra min mormor, som havde dem stående nede i kælderen.
Hun var henrykt over at komme af med dem, da hun synes at de var meget umoderne og har sidenhen anskaffet sig mange andre i en mere enkel stil.
Men jeg nyder dem stadig!
Er der nogen derude, som har samme passion eller en ligne?