Solbær i lange baner – Big Ben har mistet kontrollen!
Der findes høst, hvor man står med en lille skål og tænker: “Nå… det var da hurtigt overstået.” Og så findes der solbærhøst 2026 . Her havde mine tre gamle Big Ben-buske tilsyneladende besluttet sig for, at de ville tage revanche for alle de år, hvor jeg måske ikke har givet dem helt så meget opmærksomhed, som de mente, de fortjente. Og resultatet? Solbær i lange baner! Grenene hænger næsten vandret helt ned mod jorden, og når man først begynder at plukke, opdager man hurtigt, at der åbenbart gemmer sig endnu flere bær lige bag dem, man netop har plukket. Så står man der. Med en skål i hånden. Med solbær mellem fingrene. Og med den sædvanlige tanke: “Jeg tager lige den sidste række…” Den tanke har jeg efterhånden lært ikke at stole på. For i år har Big Ben-busken tydeligvis andre planer. Solbærhøsten i juli blev noget af en fornøjelse i år. Vi har tre ældre solbærbuske af sorten Big Ben , og jeg skal da lige love for, at de har taget opgaven med at producere bær alvo...