Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten Hjertegarn

En dejlig gentagelse

Endnu en julegave er smuttet af pindene. Det er ikke ofte jeg strikker samme model to gange, men den her lille bluse har været en kæmpe succes hos Filibarnet, så nu skal min lækre Villum altså også ha' en :) Ja, og så er den super simpel at lave! Opskrift: Bluse strikket oppe fra af Britta Wilfert (jeg har forlagt den oprindelige opskrift, så brugte mønsteret fra den kjole jeg for nylig strikkede til gudbarnet) Garn: Vidal Alpaca fra Hjertegarn INTET MINDRE END EN FANTASTISK TYK ALPAKA købt hos Bette Design - som pt. er den eneste forhandler i Kbh, hvor jeg har haft held med at finde den tykkelse alpaka. Pind: Strømpe- og rundpind 4,5 Størrelse: 1 år - men kan efter sigende bruges fra ½-ca. 3 år :) Ny teknik: nej Bemærkninger: Fantastisk simpel opskrift, der giver et skønt resultat, der kan varieres i uendelighed. Igen er der dog et eller andet bøvl i opskriften mht ærmerne, men da jeg har strikket modellen før, tog jeg den på rutinen :)

Et lynprojekt...

Jeg har længe gerne ville lave sådan en lille vest her. Men jeg ville aldrig selv gå med den (stor barm, lille vest - dårlige kombi!), så der var ligesom ikke rigtig nogen grund til at lave den! Men nu manglede jeg et lille let og overskueligt projekt i weekenden, og da en af mine veninder trængte til lidt opmuntring, blev den til hende :) Den er ikke vasket endnu på billederne. Jeg hæftede nemlig de sidste ender søndag aften og gav hende den allerede mandag morgen... Opskrift: Øh bøh, akut hukommelsessvigt, var den mon ikke fra Hendes Verden! Garn: Ca. 150 g Natur Uld fra Hjertegarn købt hos min lokale garnpusher Jorun garn Pind: Rundpind 12 Størrelse: S/M Ny teknik: Nej Bemærkninger: Super hurtigt lille projekt, og jeg er faktisk overrasket over hvor god pasform den har.