Viser opslag med etiketten Hama. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hama. Vis alle opslag

mandag den 20. oktober 2014

Minecraft i Hamaperler

Der er blevet produceret store mængder perlefigurer den forgangne uge. Ungerne har været syge på skift, og perler var en af de aktiviteter, der kunne udkonkurrere sofa og TV uden at trætte dem helt ud.

Specielt ét tema har været gennemgående: Minecraft. Kalle er nemlig helt forgabt i spillet og ville spille døgnet rundt, hvis han fik lov. Det får han så ikke - vi har begrænset det til to ugentlige spilledage, så de andre blev der i stedet produceret Minecraft-figurer med Hama-perlerne. Mange figurer! En del af dem har vi forvandlet til nøgleringe efter inspiration fra Pinterest. Virkelig let! Og de bliver faktisk rigtigt fine. Faren var så heldig at få et par i 40-års gave i fredags, da han endelig kom hjem fra forretningsrejse og kunne fejre forsinket fødselsdag med os.

Til nøgleringene skal du bruge: nøglering, kæde, små øskner (til at sætte kæden på ringen) og små smykkestave til at lave en øsken med gennem perlemotivet. Og så selvfølgelig Hama-perler i et væld af farver og firkantede plader. Det er desuden rart med en lille smykketang, der kan bøje smykkestaven omkring perlefiguren og en lille tang til at klippe kæden over i passende længde.






























Klik gerne forbi på DBA-bloggen, hvor jeg denne weekend også har blogget om efterårshygge med Hamaperler.

Jeg samler løbende inspiration til nye Hama-perle-projekter på mit Pinterestboard. Er du mon også bidt af en gal perleplade? Så del gerne dine projekter med mig!

onsdag den 23. november 2011

Fra 3 til 4 år

Jeg var ved at falde bagover af overraskelse forleden, da de to store banditter havde lavet et par perlefigurer, som faktisk ligner dem på pakken. Og det helt uden at 'snyde' ved at lægge mønsteret under pladen. Sidst de lavede perleplader, var det mere i den tilfældige, multifarvede variation.

Man kan åbenbart en hel masse nyt, sådan fra den ene dag til den anden, når man lige er fyldt 4 år :-) Hvor bliver de bare hurtigt store....