E-bog: Forskelle mellem versioner
→Eksterne henvisninger: Fjernet dødt link |
Glenn (diskussion | bidrag) +link |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
En '''e-bog''' karakteriseres ofte som en [[elektronik|elektronisk]] udgave af en almindelig [[bog|papirbog]]. E-bogen kan dermed læses på [[computer]], [[PDA]] og andre håndholdte enheder som f.eks. [[mobiltelefon]] eller en specifik e-bogslæser. |
En '''e-bog''' karakteriseres ofte som en [[elektronik|elektronisk]] udgave af en almindelig [[bog|papirbog]]. E-bogen kan dermed læses på [[computer]], [[PDA]] og andre håndholdte enheder som f.eks. [[mobiltelefon]] eller en specifik [[e-bogslæser]]. |
||
E-bogen kan mere end blot være en elektronisk kopi af en papirbog. Den kan indeholde [[link]]s, [[lydfil|lyd-]] og [[videofil]]er. Dette gør at den får nye anvendelses muligheder. [[Læge]]r kan bruge den som erstatning for kittelbøgerne, og de kan med e-bogen demonstrere [[operation (lægevidenskab)|operation]]er, [[røntgenbillede]]r o. lign. overfor [[patient]]en. |
E-bogen kan mere end blot være en elektronisk kopi af en papirbog. Den kan indeholde [[link]]s, [[lydfil|lyd-]] og [[videofil]]er. Dette gør at den får nye anvendelses muligheder. [[Læge]]r kan bruge den som erstatning for kittelbøgerne, og de kan med e-bogen demonstrere [[operation (lægevidenskab)|operation]]er, [[røntgenbillede]]r o. lign. overfor [[patient]]en. |
||
Versionen fra 8. jul. 2010, 23:19
En e-bog karakteriseres ofte som en elektronisk udgave af en almindelig papirbog. E-bogen kan dermed læses på computer, PDA og andre håndholdte enheder som f.eks. mobiltelefon eller en specifik e-bogslæser.
E-bogen kan mere end blot være en elektronisk kopi af en papirbog. Den kan indeholde links, lyd- og videofiler. Dette gør at den får nye anvendelses muligheder. Læger kan bruge den som erstatning for kittelbøgerne, og de kan med e-bogen demonstrere operationer, røntgenbilleder o. lign. overfor patienten. Den kan bruges som manual med indlagte lyd- eller videoklip for ordblinde, svagtseende eller blinde.
E-bogen fylder meget lidt, man kan have et helt bibliotek af e-bøger på sin computer eller håndholdte enhed. En almindelig e-bog i ren tekst fylder normalt omkring 1 MB.
E-bøger i Danmark
Bibliotekerne i Danmark har været foregangsmænd på e-bogsområdet, de begyndte allerede i 2000 at se nærmere på mediets anvendelsesmuligheder i biblioteksregi. Randers Bibliotek var det første danske bibliotek som påbegyndte udlån af e-bøger, det skete i 2002. Det nationale ressourcecenter for e-bøger i biblioteksøjemed, DRC (Dansk Ressourcecenter for e-bøger) blev oprettet i 2001 og lukkede ved udgangen af 2007.[1] Centeret beskæftigede sig med e-bogsudviklingen i Danmark og udlandet. Samtidig etablerede det nationale biblioteksprojekt Downlaan et e-bogstilbud for bibliotekerne, så det i en lang række kommuner er muligt for borgerne at låne e-bøger via bibliotekets hjemmeside.
Copyright
Mange danske forlag og opretshavere er endnu ikke parate til at lægge deres materiale ud i elektronisk format. Opretshaverne, herunder forfattere, illustratorer og oversættere, har måske ikke i deres kontrakt givet rettighed til udgivelse i elektronisk form, og er sammen med forlagene tilbageholdende, fordi de er usikre på, hvorvidt materialet kan kopieres og dermed udbredes ulovligt og ikke give et konkret salg.
Kun værker hvor opretshaveren har været død i +70 år er uden for copyright.
I udlandet er man længere fremme på forlagssiden. I Sverige, England og USA er det næsten kutyme at udgive bog og e-bog samtidig, der eksperimenteres endda ofte med udgivelse af e-bogen før papirbogen. E-bogen er hurtigere at lancere og opdatere i nye udgaver, idet trykkeriet kan springes over i udgivelsesprocessen.
I Sverige er eLib et godt eksempel på en e-bogsdistributør. I Danmark er salgsportalen ebog.dk lanceret i 2007. Den blev etableret på opfordring fra Sektion for Undervisningsforlag under Forlæggerforeningen af Dansk BiblioteksCenter og InfoMedia Huset. InfoMedia Huset har siden trukket sig, og deres andel er opkøbt af en række danske forlag.[2]
Formater
Der arbejdes på at standardisere e-bogen i et åbent filformat, således at en given e-bog kan læses på samtlige læseapparater. Bl.a. arbejder International Digital Publishing Forum for en Open eBook-standardisering. Der findes mange formater/læseprogrammer bl.a. MobiPocket Reader, Adobe Digital Editions, Microsoft Reader. Langt de fleste læseprogrammer er gratis at downloade til computeren eller den håndholdte.
Håndholdte læseapparater
Man kan bruge sin PDA til at læse e-bøger på. Først downloades en e-bogslæser. Der er mange muligheder for at finde gratis indhold til din e-bogslæser. Det er muligt at blive e-bogslåner på en række danske biblioteker herunder Randers Bibliotek, Århus Kommunes Biblioteker og Københavns Biblioteker m.fl.
Pr. 1. april 2009 annoncerer Det kongelige Bibliotek, at ville udlåne e-bøger knyttet til Sony PRS 505, der har den indlysende skvavank, ikke at kunne gengive farveillustrationer - i farve, men kun i gråtoner.
Det elektroniske papir har været undervejs i nogle år, men er nu at finde på e-bogsapparaterne iRex Iliad samt Sony Reader. Apparaterne kan ud over at læse e-bøger i en vis udstrækning anvendes til download af MP3, JPEG og HTML. Det elektroniske papir er meget læsevenligt selv i solskin. Der er en stor læsevenlig skærm, uden at apparatet virker klodset som det første e-bogslæseapparat, Rocket eBook, der kom på markedet i 2000. Men ønsker man kalenderfunktioner, e-mail etc. er en PDA at foretrække, hvis man altså kan leve med en mindre skærm.
Med e-bøger kan man søge i teksten, lave opslag i ordbøger, indsætte egne noter og bogmærker samt have sit eget lille bibliotek blot på en enkelt PDA.