Wikipedia:Fremhævet indhold
Fremhævet indhold repræsenterer det bedste, som Wikipedia kan tilbyde. Det fremhævede indhold omfatter artikler, billeder og andre bidrag, der viser det finpudsede resultat af dét samarbejde som skaber Wikipedia.
Alt fremhævet indhold gennemgår en grundig evalueringsproces for at sikre, at det opfylder de højeste standarder og kan tjene som et eksempel der skiller sig ud og præsenterer et emne på bedste vis. En lille gylden stjerne til højre for en artikels titel, indikerer at siden du besøger er fremragende. Et lille grønt plustegn
indikerer at den er god.
Der findes desuden et lille blåt rettegn som indikerer at du besøger en Lovende artikel. Lovende artikler er en individuel brugers vurdering af at en artikel er værd at læse og har en god dækning af artiklens emne. De lovende artikler er således ikke revideret på samme måde som fremragende og gode artikler.
Arbejdet med evaluering koordineres via WikiProjekt Fremhævet indhold.
Casper & Mandrilaftalen (også kaldet Mandrilaftalen eller Mandrillen) var et dadaistisk og satirisk tv-sketchprogram, der blev produceret af Metronome Productions og sendt i 67 afsnit på DR2 i 1999. Holdet bag programmet bestod af komikerne Casper Christensen, Lasse Rimmer, Lars Hjortshøj og Frank Hvam. Programmet er kendt for sine excentriske figurer og absurde indslag og er af flere tv-anmeldere blevet sammenlignet med Monty Pythons Flyvende Cirkus. Programmet var inspireret af britisk humor og er opbygget som et talkshow med værten Casper, der er en fiktionalisering af programmets skaber Casper Christensen og spilles af samme. Værtsfiguren Casper er programmets omdrejningspunkt og opholder sig overvejende ved studiets skrivebord, hvor han mestendels laver satire over den danske mediebranche og interviewer fiktive gæster. Surrealistisk nonsens er et gennemgående træk ved programmets mange indslag. Et eksempel på dette er figuren Broder Salsa, der første gang besøger studiet for at folde store statsledere i tæpper og ved en senere lejlighed sorterer hovedstæder i müsli. Rimmer, Hjortshøj og Hvam spiller en lang række forskellige roller, og programmet havde gæsteoptrædener af flere andre komikere fra det danske standup-miljø, den britiske komiker John Cleese, den danske skuespiller Susse Wold, rapperen Al Agami med flere. Udsendelserne blev produceret på et lille budget og optaget i primitive omgivelser i en garage på Amager. Hvert afsnit varer omtrent en halv time og blev skrevet, optaget, redigeret og udsendt på omkring 14 timer. Programmet havde få seere, blandt andet grundet dets sene sendetid kl. 23:30 og DR2s begrænsede dækning, men blev rost af tv-anmelderne og vandt førsteprisen samt prisen for Årets Underholdning ved TV Prisen-uddelingen i 2000. Programmet opnåede kultstatus, hvilket gav sig udtryk i en række fansider og fanklubber samt storsælgende DVD- og VHS-udgivelser mellem 2002 og 2004. (Læs mere..)
- Seneste fremragende:
Ove Wendelboe Sprogøe Petersen (født 21. december 1919 i Odense, død 14. september 2004) var en dansk skuespiller. Sprogøes mest kendte roller er som doktor Hansen i tv-serien Matador og som den geniale vaneforbryder Egon Olsen i Olsen-banden-filmene.
Sprogøe blev student ved Mulernes Legatskole og blev uddannet som skuespiller ved Alliancescenernes Elevskole i 1944. I 1945 fik han sit gennembrud som Nicolai i Nøddebo Præstegård på Folketeatret i København. Sprogøe giftede sig i 1945 med Eva Rasmussen, med hvem han fik tre sønner, heriblandt skuespiller Henning Sprogøe. I sin lange og meget produktive karriere på både teater og film spillede Sprogøe i en længere periode sammen med Dirch Passer.
I løbet af sin skuespillerkarriere blev Sprogøe tildelt tre Bodilstatuetter for bedste mandlige hovedrolle i filmene På tro og love (1956), Den forsvundne fuldmægtig (1972) og Olsen-bandens sidste bedrifter (1975). I 1996 blev han hædret med en ærespris af Danmarks Film Akademi, og i 1999 modtog han en Æres-Bodil for sin indsats i dansk film. Sprogøe nåede at medvirke i 159 film to svenske (Limpan og Hip Hip Hurra!) og én amerikansk film (Journey to the Seventh Planet).}} og omtrent 140 teaterstykker. (Læs mere..)
- Seneste gode:
Rosekrigene 1455-1487 var en række krige om den engelske trone mellem to grene af Plantagenet-slægten. Magtkampen skyldtes sociale og økonomiske problemer efter Hundredårskrigen og den svage og periodevis sindssyge Henrik 6. af Huset Lancaster (rød rose), som fik Richard Plantagenet af Huset York (hvid rose) til at gøre krav på tronen.
Efter Richards død førtes Yorks krav videre af hans søn Edvard, som blev den første York-konge af England som Edvard 4. Kort efter hans død blev tronen overtaget af Edvards yngre bror, Richard 3., som stod bag Edvards to sønner, Edvard 5. og Richard af Shrewsburys forsvinden i Tower of London.
Den endelige sejrsherre var Henrik Tudor, den senere Henrik 7., der gennem sin mor gjorde krav på Huset Lancasters vegne. Han besejrede den sidste York-konge, Richard 3., i Slaget ved Bosworth Field. Efter magtovertagelsen giftede han sig med Elizabeth af York, den ældste datter og arving til Edvard 4., og dermed forenedes de to slægter. Huset Tudor regerede til Henrik 7. og Elizabeth af Yorks barnebarn Elizabeth 1.'s død i 1603.
- Seneste lovende:
|
6 artikler | |||||
|---|---|---|---|---|---|
|
| |||||
Simon Kvamm (født 1975) er en dansk kunstner. Han er musiker og forsanger i bandet Hugorm, som blev til i Klitmøller i 2017 i samarbejde med Arní Bergmann og Morten Gorm. Bandets første EP kom i 2020 med navnet Folk skal bare holde deres kæft, og senere samme år udkom albummet Kom vi flygter. I oktober 2022 udkom bandets andet album Tro, Hug & Kærlighed.
Kvamm er en af hovedskaberne bag serien Guru på DR2, hvori han spiller hovedrollen som lifecoachen Anders Mertz. Serien blev i 2021 nomineret til TV Prisen, og Simon Kvamm var samme år nomineret til en Robert for Bedste Mandlige Hovedrolle. Han har tidligere medvirket i satireprogrammerne Rockerne og Drengene fra Angora.
Simon Kvamm er endvidere bredt kendt som frontmand i rockbandet Nephew, som en del af gruppen De Eneste To med vennen og musikeren Peter Sommer og for sit soloshow Vandmand fra 2016. (Læs mere..)
Sveriges utrikes- och säkerhetspolitik under kalla kriget utformades efter andra världskrigets slut med hänsyn till landets geografiska position mellan de två militärallianserna Nato och Warszawapakten; perioden täcker åren från 1945 till 1989. Vid en eventuell stormaktskonflikt ville landet, genom att vara alliansfri i fredstid vid en eventuell stormaktskonflikt ha möjlighet att vara neutralt. Genom olika politiska åtgärder ville man också göra en sådan neutralitetspolitik trovärdig. Sveriges mål om neutralitet var emellertid inte hinder för att föra en aktiv utrikespolitik, där man 1968 kritiserade Sovjetunione för invasionen av Tjeckoslovakien. Mot slutet av 1960-talet skapades det också en politisk kris i förhållandet till USA med Sveriges kritik av USA:s roll i Vietnamkriget. Andra viktiga händelser var baltutlämningen, flera spionaffärer, nedskjutningen av en svensk DC-3:a och påstådda och verkliga ubåtskränkningar av svenskt farvatten. Politiken som fördes under kalla kriget hade inverkan på Sveriges försvarssatsing där man baserade sig på en stor egenproduktion av vapensystem, och aktualiserade frågan om skaffa atomvapen. Läs mer
| Basrelief med achæmenidiske krigere på sydtrappen af Tachara i Persepolis i nutidens Iran. Som den ældste del af paladsstrukturen er den opført af den fineste stenkvalitet.
|
Indhold der skiller sig ud og repræsenterer Wikipedia på bedste vis. | |
| Fremhævede artikler | |
| Andre udvalgte | |
| Aktuelle afstemninger | |