Carl Brosbøll
Carl Brosbøll | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Carit Etlar |
Født | 7. august 1816 Fredericia, Danmark |
Død | 9. maj 1900 (83 år) Gentofte, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Forfatter |
Kendte værker | Gøngehøvdingen, Dronningens vagtmester, Fangen på Kalø |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Carl Brosbøll (pseudonym Carit Etlar) (7. august 1816 i Fredericia – 9. maj 1900 i Gentofte) var en dansk forfatter.
Liv og forfatterskab
[redigér | rediger kildetekst]Hans fulde navn var Johan Carl Christian Brosbøll. Han var søn af Jørgen Christian Brosbøll, tobaksfabrikant, købmand og brandinspektør, og Ursula Margrethe født Bache. Han blev født i Fredericia d. 7. august 1816.
Brosbøll deltog i Treårskrigen som menig fra 1849 til fredsslutningen i 1851.
I 1851 blev han gift med Hansine Erasmine Thorbjørnsen; dette ægteskab blev ophævet, og han blev i 1888 i Innsbruck gift med Olga Augusta Schultz, datter af løjtnant jægermester Jens Frode Schultz.
Brosbøll var ansat ved Det Kongelige Bibliotek 1853-1885, men levede siden af sit forfatterskab skrevet under pseudonymet "Carit Etlar" som var en sammenstilling af fornavnene på hans første digtermuse Tertia Fabricius, som døde i en tidlig alder, og eget fornavn, når bogstaverne blandes på en bestemt måde, CARL-TERTIA, som blev til CARIT-ETLAR [1].
Carit Etlars romaner er ofte historiske fortællinger med krige og konflikter som baggrund. Han er ofte blevet afvist som underholdningsforfatter, men der findes ikke så lidt politisk og social kritik i flere af hans romaner, hvori overklassens arrogance stilles op imod småfolks nationale holdning og tapperhed. Han undgår ofte banale lykkelige slutninger. Han er påvirket af både de franske spændingsroman-forfattere (Alexandre Dumas den ældre samt den yngre) og af den danske hjemstavnsfortælling hos Blicher.
Etlar huskes især for Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester, hvor de svenske soldater i lyset af en vis nordisk støtte til Danmark i Treårskrigen skildres som ædle krigere, medens svenskernes tyske lejetropper beskrives som brutale, usle og nedrige i lyset af samme krig .
Om Carit Etlars store popularitet vidner de talrige udgaver samt oversættelser til fremmede sprog.
Hans gravsten med buste står ved Vældegårdsvej ved det sydvestlige hjørne af Bernstorff Slotshave.
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]Brosbøll skrev blandt andet, under pseudonymet Carit Etlar, følgende:
- Smuglerens Søn – roman (1839) Link til digital udgave
- Madsalune – roman (1841) Link til digital udgave
- Strandrøveren – roman (1853)
- Gjøngehøvdingen – roman (1853) (Den fulde tekst 556 Kb) Link til 1. udgave 1853 digitalt
- Dronningens Vagtmester – roman (1855) link til digital udgave
- Vaabenmesteren – roman (1855)
- Herremænd – noveller (1855)
- Herverts Krønike – roman (1863)
- Krigsbilleder – noveller (1865)
- Broget Selskab – noveller (1868)
- Tranens Varsel – roman (1869)
- Viben Peter – roman (1874)
- Tordenskjold i Dynekilen – skuespil (1872)
- Fangen paa Kalø – roman (1877)
- Salomon Baadsmand – roman (1881)
Skuespil
[redigér | rediger kildetekst]Carl Brosbølls skuespil findes bevaret i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek.
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Carl Brosbøll på Dansk Forfatterleksikon
- Carl Brosbøll på gravsted.dk
- Martin Dyrbye: Carit Etlars Fredericia, minder og myter, Lokalhistorisk Forlag, 1994, 87 sider, Ill.
Fodnote
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Lokalavisen Budstikken, Fredericia, den 22. november 2011, artikel ved historiker, oberstløjtnant Ole Dyrn