skaldra

Old Swedish

Verb

skaldra

1. to rattle (make a rattling noise)

Conjugation

Conjugation of skaldra (weak)

	present			past
infinitive	skaldra			—
participle	skaldrandi, -e			skaldraþer
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	skaldrar	skaldri, -e	—	skaldraþi, -e	skaldraþi, -e
þū	skaldrar	skaldri, -e	skaldra	skaldraþi, -e	skaldraþi, -e
han	skaldrar	skaldri, -e	—	skaldraþi, -e	skaldraþi, -e
vīr	skaldrum, -om	skaldrum, -om	skaldrum, -om	skaldraþum, -om	skaldraþum, -om
īr	skaldrin	skaldrin	skaldrin	skaldraþin	skaldraþin
þēr	skaldra	skaldrin	—	skaldraþu, -o	skaldraþin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	skaldras	skaldris, -es	—	skaldraþis, -es	skaldraþis, -es
þū	skaldras	skaldris, -es	—	skaldraþis, -es	skaldraþis, -es
han	skaldras	skaldris, -es	—	skaldraþis, -es	skaldraþis, -es
vīr	skaldrums, -oms	skaldrums, -oms	—	skaldraþums, -oms	skaldraþums, -oms
īr	skaldrins	skaldrins	—	skaldraþins	skaldraþins
þēr	skaldras	skaldrins	—	skaldraþus, -os	skaldraþins

Descendants

• Swedish: skallra