Viser opslag med etiketten stencil. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stencil. Vis alle opslag

lørdag den 31. januar 2015

Grat-amok-box

Skrevet af Vivi.

Engang imellem går jeg helt amok med "gratteriet", og det er æsken her bevis på - det gik helt over gevind! Jeg havde ingen idé om, hvad resultatet skulle være, jeg grattede bare løs.....
Først fik æsken hvid gesso udvendig, derefter modelling paste gennem en stencil. Så blev der limet forskellige ting på låget: Knapper,tryklåse, ringe, perler, blomster, tandhjul og swirvler. Da limen var tør, fik det hele en omgang hvid gesso - og da det var tørt, gik jeg amok med metallic neonfarver i grøn, pink og orange! Dét så helt hysterisk ud - men da det blev malet over med sort akvarelfarve, blev det jo noget helt andet. Til sidst lidt Inka Gold, som prikken over i'et, og en gang sort maling indeni.





Tak fordi du kiggede forbi...
Ha' en dejlig dag...
/Vivi

onsdag den 10. december 2014

Tolv Tags til Jul 2014 - Karina - Lag på lag

Skrevet af KarinaHadsten

Så fik jeg også lavet et jule-tag. Min tanke var at det skulle være noget, som passede til den stil jeg har gjort mest i her i 2014. Og det tror jeg må være lag på lag. Så der var mit udgangspunkt. Derfor er tag'et bygget op med 3 lag i baggrunden. Først et hvidt, så et mørkeblåt og så et mønstret i blå nuancer. Jeg har valgt de blå farver fordi jeg synes det giver lidt frost-fornemmelser.

På tag'et har jeg spartlet gennem en stencil med textur pasta for at gi lidt effekt som leder tankerne hen på sne. Jeg har splattet lidt med noget blå maling. Jeg har stemplet et par grangrene med et Tim Holtz blue print stempel, hvor jeg kun har sværtet dele af stemplet fordi jeg her ikke var interesseret i blue print delen.

Jeg brugte lidt fibertråd, som jeg havde i gemmerne, der passe i farven. Og så en anden af mine favoritter fra året, der er gået. En støbt ring.

Og til slut et lille banner med en tekst. Lavet med et die og stempelsæt med juletekster til to forskellige bannere.

Glædelig jul
- KarinaHadsten


torsdag den 10. april 2014

Make and Take på SAM.

Skrevet af Karina Beck.

Disse kort var noget af det man kunne prøve hos mig ved Make and Take på Scrap A Mania. Vi legede lidt med Inka Golds og Tim Holtz Stencils. Derudover har jeg brugt Hello dien fra Lawn Fawn og pynt.

 





Tak til alle jer der kiggede forbi, det var hyggeligt at hilse på jer.
Karina.




mandag den 7. april 2014

Inka Gold Peacock Feathers.

Skrevet af Karina Beck.

I dag har jeg leget med Inka Golds og Stencils.
Jeg har brugt Inka Gold - Gold og Peacock Feathers. Inka Golden er påført med fingrene. De to hvide papirer er sat på 3D puder og i fordybningen har jeg embosset teksten. De to sorte striber til venstre er Pow Glitter papir. Det er noget rigtig lækkert glitter papir, når man nu som mig, ikke er til glimmer over det hele ; )


God dag til jer.
Karina

tirsdag den 1. april 2014

Enkle kort med stencils


Skrevet af: KarinaHadsten

På convention i år fik jeg hul på at bruge stencils. Jeg er aldrig rigtig kommet i gang med stencils, men på convention fik jeg hul på det. Det kom så til at betyde at jeg fik købt 5 forskellige stencils.

Til det første kort har jeg brugt en stencil med små cirkler. Det er vist min favoritstencil. Uha jeg synes den er lækker. Her har jeg lavet den i 2 forskellige farver - orange og brun. Jeg har så pyntet kortet med udstansninger med at par af mine yndlingsdies. Nogle super lækre noder og så en fin tekst med congratulations.

Næste kort en lidt anden foldning idet de øverste 2 cm er limet sammen. Men ellers igen et helt enkelt kort med lidt stencilarbejde og pyntet med de lækre noder og nederst i hjørnet en spinkel diskret tekst.

På dette kort er vi tilbage ved de små cirkler. Denne gang pyntet med en blomst.


Igen cirklerne - denne gang pyntet med en lækker sommerfugl fra Memory box.


På det sidste kort igen cirklerne - denne gang pyntet ed et fint fødselsdagslys.




Håber du kunne bruge nogle af ideerne, selvom alle kort tager udgangspunkt i stencils og sværte.
- KarinaHadsten

lørdag den 22. marts 2014

Kort med stencils og stempler


Skrevet af: KarinaHadsten


På dette års convention var jeg lige med på en make & take, som Gitte havde lavet. Her legede vi med distress inks og masker. Det lille farvede kort på det første kort er faktisk det jeg lavede på make & take. Kortet er først sværtet med 2 farver distress inks. Med en maske og en baby wipe fjernes nu noget af farven gennem masken. Deraf kommer de hvide felter på kortet. Derefter tog jeg samme stencil og sværtede forskudt for de hvide felter. Til sidst er der stemplet med et stempel med sort sværte. 
Nede på min plads igen måtte jeg prøve teknikken igen. Jeg havde ikke held med at få de hvide felter så skarpe som ved make & take kortet. Det er afgørende at finde det helt rigtige papir. Det skal være noget glat karton, men ikke blankt, for så trænger sværten ikke ind. Kortet er sværtet med et par forskellige stencils og stemplet med et baggrundstekststempel.



Tak fordi du læste med.
-KarinaHadsten

fredag den 21. marts 2014

Konfirmationstid

Skrevet af: Jytte


Det nærmer sig konfirmationstid. Så jeg har igen bevæget mig helt udenfor min sædvanlige stil og leget med inks og modelling paste. Det kom der dette kort ud af, som jeg synes passer fint til en drengekonfimand.

Først har jeg skåret et stykke hvidt karton i 10x14,50 cm. Derefter har jeg farvelagt det med Dylusion Inks og Hero Arts Neon Ink. Jeg duppede overskydende farve af med køkkenrulle og lagde så en stencil ovenpå og ovenpå den smurte jeg et lag modelling paste - og fik det skønneste edderkoppespind ud af det. Den blå farve trak igennem, men det synes jeg bare ser godt ud.

Nu er stykket klart til at blive sat på et kort 10,5 x 15 cm.
Jeg har brugt et par dies, et af Gittes egne stempler og min Dymo til at dekorere med.

Jeg tænker, at man nok også kunne få fede bordkort ud af denne teknik. Jeg synes, at det er lidt råt og anderledes - og jeg tror, at mange af os har svært ved at finde på noget til drenge/unge mænd.

Ha' en dejlig dag.

Jytte :)





onsdag den 19. marts 2014

Skær dine egne stencils på Silhouette Maskinen

Med en Silhouette skæreplotter kan du skære dine egne stencils og masker.
Til ink sprays / mists kan det være en god idé at lave dem i et plastmateriale, men til f.eks. akrylmaling, gesso, modelling paste, stempelsværte osv. kan det faktisk sagtens lade sig gøre at lave dem i karton.

I webshoppen kan du finde Mylar Stencil materiale (du kan også finde det på eBay til en lidt bedre pris), som er velegnet til at skære stencils af.
Jeg ved at nogle med held har prøvet at skære i hhv. overhead-transparenter eller plastic-charteques - så det er også en mulighed. Men mylar har den fordel at det er svagt "mælket" / translucent, så man kan se hvor man har placeret sin stencil (det kan være svært at se, hvis den er helt krystalklar).

Mylar-materialet har jeg skåret med indstillingerne til "Coverstock", når det er 125 micron mylar (kniven indstilles manuelt på '6' eller '7').
Her er et par eksempler på nogle af dem jeg selv har lavet  -  jeg har lagt en 1-krone ved, så man bedre kan vurdere størrelsen af detaljerne.

I Silhouette Store er der masser af muligheder for at købe skabeloner til stencils - bare søg på "Stencil" - de to jeg har skåret her hedder hhv. "Tea Stain" og "Brick Circle".



Mylar-materialet er en smule tyndere end de stencils / masks man kan købe, men de fungerer supergodt sammen med både mist-spray, maling, sværte osv.

Her er nogleeksempler, som jeg sad og demonstrerede på Scrapbooking Convention for nylig.
Det er Distress Ink sværte jeg har brugt sammen med Ink Tool værktøjet, samt baby wipes (baby vådservietter) til at tage lidt af farven af gennem stencilen.
Den sorte tekst er stemplet med Archival Ink.








lørdag den 1. februar 2014

Mit første forsøg med gesso :-))



Startede med at smøre gesso på et stykke karton... da det var tørt, skar jeg det til i den ønskede størrelse. Distress ink ( scattered straw og old paper ) er duppet direkte på og derefter sprayet med lidt vand. Medens jeg tørrede det med en heat gun, holdt jeg papiret lidt og og ned, så farven kunne fordele sig.... kanten er distresset med Scattered Straw  til sidst. Stemplede så blomsterne på og samlede det hele på en hvid kort base.

Skal helt sikkert prøves igen :-))


lørdag den 2. november 2013

Hero arts stencil på LO

Til Convention i Middelfart fik jeg rigtig gang i at lave layouts - og lad mig her vise nogle detaljer jeg er rigtig glad for frem.

For det første fik jeg på denne convention øjnene lidt op for at bruge stencils. Jeg har tidligere købt stencils, men uden rigtig at få gang i dem, men da jeg fik købt en lækker stencil med blomster fra hero art var jeg solgt. Prøv bare at se her hvor lækkert den ene blomst lige titter frem i hjørnet.


Og den anden her i siden af mit LO.


En anden detalje jeg er ret vild med på LO'et var denne revne lavet i mønsterpapiret, hvor jeg så har fyldt lidt pynt ind under og ovenpå det revne. Jeg synes det giver en lækker effekt. Jeg har brugt samme princip på nogle kort tidligere. Jeg kan især godt li den brug af gitteret inde under. Dette er et gitter fra Spellbinders.


Håber det kunne inspirere.
- KarinaHadsten

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...