CCD, (af eng. Charge Coupled Device 'ladningsforbundet anordning'), billeddannende lysdetektor, som anvendes i elektroniske kameraer. CCD består af en siliciumskive, hvori indfaldende lyskvanter (fotoner) frigør elektroner. Skiven er opdelt i indtil flere millioner celler (dioder), der danner en mosaik af billedelementer, hvori elektronerne opsamles. Herved bliver den opsamlede ladning et mål for lysintensiteten på hvert billedelement. Efter endt eksponering omsættes ladningen til et elektrisk signal. Eksponeringstiden afhænger af anvendelsen; i et videokamera er den 1/50 sekund, mens den i astronomisk sammenhæng kan være adskillige timer. Med en følsomhed på ca. 25% er CCD 10-100 gange mere lysøkonomisk end fotografisk film og videorør. CCD er derfor den foretrukne detektor i video- og stillbilledkameraer, idet den høje følsomhed overflødiggør brugen af kunstlys (blitz). Inden for astronomisk forskning, hvor høj lysfølsomhed er vigtig, anvendes specielle CCD med følsomhed på over 90%. Disse CCD'er kan også anvendes ved røntgenfotografering, hvorved bestrålingen af patienten kan reduceres til ca. 1/100.
Det sker
Ramadan
Ramadan er den niende måned, fastemåneden, i den islamiske kalender. Fasten betragtes som en af islams fem søjler og ses som et udtryk for indre renselse. Fasten overholdes af de fleste muslimer, men med store regionale forskelle. Ramadanen begynder i år den 17. februar.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år var fastelavnssøndag den 15. februar.
Mæslinger
Et udbrud af mæslinger spreder sig i London i England, hvor 34 børn indtil videre er smittede. Mæslinger er en virus, der ledsages af et karakteristisk udslæt, og infektionen kan være alvorlig. I Danmark er 93 til 95 procent af børn vaccinerede mod mæslinger som en del af børnevaccinationsprogrammet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.