Faktaboks

Christen Købke

Christen Schiellerup Købke

Født
26. maj 1810, København
Død
7. februar 1848, København
Christen Købke. Selvportræt, 1831-1833.
Af /Statens Museum for Kunst.

Christen Købke var en dansk maler, der i dag betragtes som en af de vigtigste kunstnere i den danske romantik. Han gengav ofte små udsnit af naturen i sine nære omgivelser.

Hans værker viser stor originalitet og variation. I dem brydes modsatrettede impulser som interessen for det undselige naturstudie, glæden ved de nationale monumenter og optagetheden af antikkens skønhedsidealer. Her er både større og mindre landskabsmalerier, en enkelt altertavle samt portrætter, der fanger det individuelle ved de modeller, han ofte kendte godt.

Baggrund og uddannelse

Christen Købke voksede op i Hillerød og fra 1819 på Kastellet i København, hvor hans far, bagermester Peter Berendt Købke (1771–1843), ledede det militære bageri.

Christen Købke begyndte som 12-årig på Kunstakademiet, først med C.A. Lorentzen som lærer og fra 1828 under C.W. Eckersberg. Under uddannelsen malede han først især portrætter, men under Eckersberg begyndte han at arbejde med linearperspektivet og med naturstudiet.

Mindre malerier

Købke malede ofte mindre malerier og fandt mange motiver i sine nære omgivelser, først på Kastellet i København og siden ved Sortedamssøen på Østerbro. Mange malerier er små og har dristige beskæringer. De er enestående i deres koloristiske nerve og viser hans evne til at gøre selv den mest uanseelige plet betydningsfuld.

Christen Købke. Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro. Studie, 1836-1840.

Portrætter og nærvær

Christen Købke. En gammel sømand, 1832.
Af /Statens Museum for Kunst.

Christen Købke er kendt for sine portrætter. Mange af disse portrætter er små og intime, og det var gerne personer, han kendte godt, som sad model. Det kunne være hans forældre, hans kone eller vennen Frederik Sødring, som han delte atelier med.

Købke malede dog også karakterer som Den gamle sømand (Statens Museum for Kunst) samt barneportrætter. Portrætter af børn var særlige for tiden og afspejler en interesse for børns tilgang til verden. Købke viser ofte læsende børn og det tætte bånd, der kan være mellem børn.

Christen Købke. Ida Thiele, senere gift Wilde, som barn, 1832.

Af /Statens Museum for Kunst.

Arkitekturmaleri

Christen Købke. Parti i Århus Domkirke, 1830.
Af /Statens Museum for Kunst.

Med perspektivet som holdepunkt malede Købke en række malerier af arkitektur og bygninger. Her skildrer han en verden, der holdes på plads af det linearperspektiv, som han blev undervist i af C.W. Eckersberg. Det gælder bl.a. de stort anlagte og monumentalt gennemførte Parti uden for den nordre Kastelsport (Glyptoteket) og Parti af Østerbro i morgenbelysning (Statens Museum for Kunst).

I 1832 erhvervede hans far et stateligt hus på Blegdammen ved Sortedamssøen. Her fik også Christen Købke bolig og atelier, og han malede to usædvanlige malerier af Frederiksborg Slot, der skulle udsmykke spisestuen. I dem er slottet set fra forskellige utraditionelle vinkler.

Samtidig fulgte Købke kunsthistorikeren N.L. Høyens anvisninger på en nationalkunst, der inddrog de danske landskaber, befolkningen og historiske bygninger. Det resulterede i det tidlige hovedværk Parti af Århus Domkirke (Statens Museum for Kunst) og en række malerier, hvor Frederiksborg Slot (Hirschsprung) er set fra forskellige vinkler i forskellige belysninger.

Christen Købke. Parti af Østerbro i morgenbelysning, 1836.
Af /Statens Museum for Kunst.

Italiensrejse

Købke malede især danske motiver, men i 1838 modtog han et stipendie, der gjorde det muligt at rejse over Venedig og Rom til Napoli og Capri i Italien. Han rejste sammen med maleren Georg Hilker og mødte i Rom flere danske kunstnere, bl.a. maleren Constantin Hansen. I Italien studerede han pompejansk vægkunst, og han malede landskaberne omkring Capri i intense farver.

Efter hjemkomsten tog Christen Købke fat på at male et stort maleri på baggrund skitserne fra Capri, der skulle være hans medlemsstykke til Kunstakademiet. Maleriet blev færdigt i 1846, men blev afvist af akademiet, til stor ærgrelse for Købke.

Christen Købke. Motiv fra Capri, kort efter solens opgang, ca. 1843.

Af /Statens Museum for Kunst.

Ideverden

Christen Købke interesserede sig i sit maleri ofte for små udsnit af naturen. Ifølge hans bekendte var han som kunstner bundet af den virkelighed, som han kunne iagttage omkring sig og havde svært ved at finde på billeder eller at opdigte motiver.

At han valgte at skildre det nære, kan dog også afspejle en tendens fra tysk kunstteori, hvor den tyske filosof G.W.F. Hegel argumenterede for, at kunstnerens valg af motiver stod ham frit for. Maleren skulle skildre det, som han bedst kunne leve sig ind i.

Der er dog en stor variation i Købkes kunst, og umiddelbarheden og sansningen i de mindre værker står i kontrast til den orden og harmoni, der findes i de større. Her kan han være optaget af antikkens skønhedsidealer, men man har også peget på, at interessen for det harmoniske og skønheden i det nære udtrykker samtidens opfattelse af, at verden var båret af en guddommelig fornuft. Der findes en enkelt altertavle fra Købkes hånd i Ramløse Kirke i Nordsjælland.

Det private og eftertiden

Christen Købke. Parti af bager Købkes gård på Blegdammen, 1843-1847.

Af /Statens Museum for Kunst.

Christen Købke levede på nogen punkter en tilbagetrukket tilværelse og døde af lungebetændelse allerede som 37-årig. Selvom han ikke var et stort navn i offentligheden, spillede han en afgørende rolle for sine kollegaer. I midten af 1830'erne optrådte han mere eller mindre direkte som lærer for de lidt yngre malere J.Th. Lundbye, Dankvart Dreyer, Lorenz Frølich og Thorald Læssøe.

Eftertiden var dog hurtig til at opdage ham, og han er en af de danske kunstnere fra romantikken, hvis værker er blevet vist på udstillinger rundt om i hele verden. I 2010 vistes udstillingen Christen Købke: Danish Master of Light i London og Edinburgh, og Købkes værker indgår i samlingerne på Louvre og Metropolitan Museum of Art.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig