I 1839 blev Aden indtaget af Storbritannien, der ønskede at sikre maritime handelsveje til Indien. Aden fungerede, med dets gode naturlige havn, som en kulforsyningsstation mellem Indien og Middelhavet.
Åbningen af Suezkanalen i 1869 forstærkede Adens betydning som handelsby. Indbyggertallet voksede som konsekvens af briternes behov for arbejdskraft med migrantarbejdere fra Indien, Somalia og det øvrige Yemen.
I 1932 var Aden blevet formelt placeret under den centrale regering i Indien, men blev i 1937 en separat koloni. Indiske soldater havde spillet en central rolle i Aden, men dette ophørte med Indiens selvstændighed efter 2. verdenskrig. Det er også beskrevet at medlemmer af parsi-samfundet var en velhavende handelsgruppe i kolonitidens Aden, som især var med til at udvikle Adens havn.
Færdiggørelsen i 1954 af British Petroleums raffinaderi i Little Aden øgede yderligere byens attraktivitet for skibsfarten i en sådan grad, at byen i 1958 var verdens anden travleste havn efter New York.
Efter Suez krisen i 1956 oplevede Aden et opsving i byggeri og infrastruktur, da byen blev briternes vigtigste base i Mellemøsten. I 1958 placerede Storbritannien hovedkvarteret for sin Middle East Command i Aden med omkring 15.000 tropper, hvilket skabte yderligere beskæftigelsesmuligheder i byen.
Den britiske højkommissær dannede i april 1962 Føderationen af Sydarabien (Federation of South Arabia) som Aden tilsluttede sig den 18. januar 1963. Formålet var, at føderationen skulle tjene som en permanent barriere mod arabisk nationalisme, også efter en britisk tilbagetrækning.
Der fandtes en dansk mission i Crater-området i Aden, som drev en skole for piger (Danish Mission School) og en boghandel (D.A. Bookshop). I 1963 besøgte den senere Dronning Margrethe missionen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.