Aden

I marts 2015 angreb houthierne Aden efter at den internationalt anerkendte regering havde flyttet sit oversæde dertil. Det lykkedes en kombination af pro-uafhængigheds-militser, lokale borgere, og dele af den yemenitiske hær at besejre houthierne med støtte fra den saudisk-ledede koalition, særligt De Forenede Arabiske Emirater. Aden blev befriet i juli 2015.

Kampene i Aden udrettede betydelig skade på offentlige institutioner. Befolkningen i Aden lider under manglende offentlige services. Der er mangel på rent vand og begrænset adgang til sundhedsydelser, ligesom der i sommerperioden ofte kun er strøm få timer i døgnet. Dette fører til jævnlige protester.

Aden regnes som den international anerkendte regerings hovedsæde, men byen kontrolleres af STC. STC er en sydlig uafhængighedsbevægelse, der ledes at Aidarus al-Zoubaidi, der er del af det præsidentielle råd, der i 2022 tog over efter transitionspræsidenten Hadi. STC er støttet af De Forenede Arabiske Emirater.

Aden er præget af Crater‑halvøen, dannet af en udslukt vulkan og omgivet af bjerge og klipper, herunder Jebel Shamsan (ca. 527 m). Aden ligger ved en af verdens største naturlige havne, der omsluttes af Crater‑ og Little Aden‑halvøerne omkring en dyb bugt. Havnen er derfor godt beskyttet mod monsunvinde og bølger.

Crater‑halvøen omfatter distrikterne Crater, Ma’allah og At‑Tawahi, som historisk har udgjort byens tætbefolkede kerneområder. Little Aden fungerer som industrizone med et olieraffinaderi, mens Madinat ash‑Sha’b blev etableret som administrativt centrum under PDRY og fortsat rummer lokale myndigheder.

Nord for havnebyen ligger Khormaksar og Sheikh Othman; Khormaksar rummer Adens internationale lufthavn, mens Sheikh Othman er blandt byens mest befolkede områder.

Aden har et varmt ørkenklima (BWh) med høj luftfugtighed. Gennemsnitstemperaturerne ligger omkring 25 °C i januar og 33 °C i juni, men dagtemperaturen når ofte op til 40 °C om sommeren.

Nedbøren er begrænset til omkring 80 mm om året, hovedsagelig i form af korte, kraftige byger. Der findes ingen naturlige ferskvandskilder i Aden, og halvdelen af byens vandforsyning stammer fra lokale grundvandsmagasiner, som ved stigende havniveau er sårbare overfor saltvandsindtrængning.

Aden har et anslået befolkningstal på 1.154.000. Aden har taget imod et stort antal internt fordrevne, mens der anslås at være ca. 140.000 afrikanske flygtninge og migranter, der fortsat ankommer fra Afrikas Horn. Størstedelen har somalisk baggrund.

Anslået 72% af Adens befolkning er under 34 år gammel.

Aden har historisk været et centrum for økonomisk udvikling i Yemen, men siden 2015 har konflikten ført til en nedgang i økonomisk aktivitet. Dette inkluderer faldende olieindtægter, der er Yemens primære indtægtskilde.

Den maritime sektor er fortsat Adens mest lovende vækstområde. Aden har desuden en fiskeindustri. Der eksporteres desuden salt og forskellige madvarer.

Aden er omtalt i sydarabiske sagn og sandsynligvis nævnt i Det Gamle Testamente (Ez. kap. 27, 23). I klassisk græsk og latinsk litteratur fra det 1. århundrede omtales en by ved navn Eudaemon, som almindeligvis identificeres med det nuværende Aden.

Den romerske kejser, Constantius II udsendte Theofilus som missionær efter at denne var blevet uddannet i Romerriget. I 300-tallet blev der bygget en kirke og Aden fungerede som en romersk købstad.

Sasaniderne, med centrum i Persien, udøvede indflydelse over dele af Yemen, herunder Aden, især i løbet af 500‑tallet. Det er dog sandsynligt at lokale ledere havde stor autonomi. Aden blev påvirket af persiske handlende, som bidrog til byens position som en central handelsby.

Tanks of Aden, også kendt som Tawila Tanks, blev delvist hugget ind i klipperne i denne periode. Anlægget beskyttede byen mod oversvømmelser og fungerede som reservoir for drikkevand; det kan stadig ses i dag, men er ikke vedligeholdt.

Efter overgangen til islam besøgte Muhammeds svigersøn Ali i 631 byen.

I 1513 blev byen angrebet af den portugisiske opdagelsesrejsende Affonso Albuquerque. Efterfølgende besatte osmannerne Aden i 1538 indtil 1635 (1630) for at afholde portugiserne fra at kontrollere Aden.

Byens økonomiske betydning svandt, mens byen al-Mukha på Yemens vestkyst voksede i betydning. Det afspejlede sig i en affolkning af Aden fra et rapporteret indbyggertal på 50-60.000 under rasuliderne til helt ned til 1000 indbyggere i begyndelsen af det 19. århundrede.

I 1839 blev Aden indtaget af Storbritannien, der ønskede at sikre maritime handelsveje til Indien. Aden fungerede, med dets gode naturlige havn, som en kulforsyningsstation mellem Indien og Middelhavet.

Åbningen af Suezkanalen i 1869 forstærkede Adens betydning som handelsby. Indbyggertallet voksede som konsekvens af briternes behov for arbejdskraft med migrantarbejdere fra Indien, Somalia og det øvrige Yemen.

I 1932 var Aden blevet formelt placeret under den centrale regering i Indien, men blev i 1937 en separat koloni. Indiske soldater havde spillet en central rolle i Aden, men dette ophørte med Indiens selvstændighed efter 2. verdenskrig. Det er også beskrevet at medlemmer af parsi-samfundet var en velhavende handelsgruppe i kolonitidens Aden, som især var med til at udvikle Adens havn.

Færdiggørelsen i 1954 af British Petroleums raffinaderi i Little Aden øgede yderligere byens attraktivitet for skibsfarten i en sådan grad, at byen i 1958 var verdens anden travleste havn efter New York.

Efter Suez krisen i 1956 oplevede Aden et opsving i byggeri og infrastruktur, da byen blev briternes vigtigste base i Mellemøsten. I 1958 placerede Storbritannien hovedkvarteret for sin Middle East Command i Aden med omkring 15.000 tropper, hvilket skabte yderligere beskæftigelsesmuligheder i byen.

Den britiske højkommissær dannede i april 1962 Føderationen af Sydarabien (Federation of South Arabia) som Aden tilsluttede sig den 18. januar 1963. Formålet var, at føderationen skulle tjene som en permanent barriere mod arabisk nationalisme, også efter en britisk tilbagetrækning.

Der fandtes en dansk mission i Crater-området i Aden, som drev en skole for piger (Danish Mission School) og en boghandel (D.A. Bookshop). I 1963 besøgte den senere Dronning Margrethe missionen.

Den øgede industrialisering af Aden betød at byen blev hjemsted for en relativt internationaliseret og fagligt organiseret arbejdsstyrke. I 1963 havde Aden Trade Union Congress (ATUC) 22.000 medlemmer svarende til 1/3 af Adens arbejdsstyrke.

Aden spillede derfor også en rolle i oprøret mod briterne. I 1963 udløste et granatangreb på den britiske højkommissær udført af den kommunistiske National Liberation Front (NLF) den såkaldte ”Aden emergency”. Briterne erklærede i 1966 forventet tilbagetrækning fra Aden i 1968.

Briterne endte med at trække sig tilbage i slutningen af 1967, og 1. december 1970 opstod Den Demokratiske Folkerepublik Yemen (PDRY) med Aden som hovedstad.

Efter etableringen af PDRY var Aden base for forbindelser til Sovjetunionen og andre socialistiske stater.

Lukningen af Suezkanalen blot 6 måneder før Sydyemens uafhængighed efter Seksdageskrigen i 1967 førte til en nedgang på 75% i havnens aktivitet. I 1975 genåbnede Suezkanalen, og i 1977 overgav British Petroleum sit raffinaderi i Little Aden til den yemenitiske regering.

I januar-februar 1986 var der intensive kampe i Aden som en del af intern rivalisering i den sydyemenitiske elite. Taberne i den interne rivalisering flygtede til Nordyemen og sluttede sig til Ali Abdullah Saleh, som de støttede i den senere borgerkrig mod Sydyemen i 1994. En af disse officerer var den senere transitionspræsident, Abd Rabbuh Mansour Hadi.

I 1990 blev Aden Container Terminal åbnet og Aden frihandelszone etableret, men havnen genvandt ikke sin tidligere betydning. Ved Syd- og Nordyemens forening i 1990 blev Sana’a Yemens hovedstad.

Aden var i 1994 centrum for et forsøg på at løsrive Sydyemen fra det forenede Yemen, men forsøget blev nedkæmpet og tropper fra det nordlige Yemen tog kontrol med Aden i juli 1994.

Efter krigen blev fabrikker i Aden privatiseret, deres maskiner og udstyr plyndret, og bygningerne beslaglagt. Dette havde alvorlige økonomiske konsekvenser.

Fra 2007 voksede en bevægelse, som arbejdede for en genetablering af et uafhængigt Sydyemen, i styrke.

Adens rolle som en global handelsby har givet byen en unik status i Yemen. Byen har set en højere grad af religiøs og kulturel interaktion, som der fortsat er spor af i byens arkitektur og selvforståelse. Dette inkluderer for eksempel et mini-Big Ben, bygget af briterne, og flere kirker, som dog forfalder.

Film og biografer blev introduceret af briterne, men blev populære i Aden, der på et tidspunkt havde omkring 40 biografer. Disse er nu lukket. Aden husede også et bryggeri, Seera Beer, der blev brændt ned af de nordlige styrker under borgerkrigen i 1994.

Den 12.oktober 2000 blev det amerikanske krigsskib USS Cole udsat for et selvmordsangreb fra al-Qaida-terrorister i Adens havn. 17 amerikanere omkom og skibet blev alvorligt beskadiget.

Siden 2015 har både al-Qaeda og ISIS-Yemen udført gentagne terrorangreb og snigmord. Dette inkluderer drabet på Aden guvernør, Jaafar Mohammed Saad, i august 2015, samt utallige (selvmords)angreb på private og offentlige institutioner.

Der er desuden rapporter om uberettigede fængslinger og tortur af politiske modstandere begået af diverse politiske grupperinger, herunder STC støttet af UAE.