Blakshøj

Indgangen til jættestuen vender mod sydøst og fører via en cirka 5 meter lang gang ind til gravkammeret, der er omtrent 1,75 meter højt, 8 meter langt og 2,2 meter bredt. Kammeret er bygget af 15 store bæresten. Hulrummene mellem bærestenene er udfyldt med tørmursfliser, og kammerets loft består af 5 store dæksten. Kammeret er dækket af en delvist rekonstrueret jordhøj, der måler cirka 4,2 meter i højden og har en diameter på 26 meter.

Der foreligger ingen naturvidenskabelige dateringer af Blakshøj, men hovedparten af de danske jættestuer antages at være opført i perioden 3300-3200 f.v.t., dvs. i bondestenalderens midte; en datering som understøttes af fund af slebne flintøkser i Blakshøj. Den dækkende jordhøj er formentlig kraftigt udvidet i bronzealderen. Blakshøj er restaureret ad flere omgange. Således er fordybningen i højen, der leder ned til jættestuens indgang, tilføjet i nutiden for at lette adgangen til gravkammeret.

Der kendes kun få fund fra Blakshøj, men udgravninger af andre jættestuer viser, at de blev anlagt til gentagende begravelser: Der er i nogle tilfælde fundet knogler af op mod 100 individer (fx Rævehøj og Troldstuerne) i de store gravkamre. Trods anlæggelsen i bondestenalderens midte, bærer Blakshøj, som så mange andre jættestuer, præg af senere tiders anvendelse og ombygninger. Der er foran indgangen til gravkammeret udgravet en stenkistegrav med et bronzesværd fra bronzealderens periode III, dvs. 1300-1100 f.v.t. Det viser at Blakshøj blev brugt som gravplads igennem to årtusinder.

Der er offentligt adgang til Blakshøj.

• neolitikum
• Øm Jættestue
• Hov flintminer
• Tragtbægerkulturen

• Oldtiden i Frederikshavn Kommune