Gerry Mulligan, 1927-1996, amerikansk saxofonist og komponist. Mulligan var en af skaberne af den såkaldte cooljazz, da han i slutningen af 1940'erne med udgangspunkt i bl.a. europæisk impressionisme samarbejdede med Miles Davis. Foruden sine berømte klaverløse kvartetter skabte han et banebrydende stort orkester, der satte hans enestående evner som komponist og arrangør i relief. Fra 1970'erne arbejdede han med mere ambitiøse kompositionsopgaver, ofte i en meget melodiøs stil på grænsen til det sødladne. Som instrumentalist gav Mulligan med sin evne til at skabe besnærende melodiske forløb og sin lyse tone den ellers uhåndterlige barytonsax en central placering i jazzen.
Det sker
Scandinavian Star
Overlevende og pårørende til ofre for branden på Scandinavian Star har sagsøgt Søfartsstyrelsen for ikke at have ført tilstrækkeligt tilsyn, inden branden brød ud på færgen i 1990. 159 mennesker omkom. I dag falder dom i sagen.
Ebolavirus
Ebolavirus er en virus, der typisk forekommer i Afrika omkring ækvator. Den findes hos flagermus, som kan sprede smitte blandt mennesker, der ikke er immune.
Havvindmøller
I dag lukker Energistyrelsen for bud på de to havvindmølleparker Nordsøen I Midt og Nordsøen I Syd. De to parker forventes færdigopført ved udgangen af hhv. 2032 og 2034.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.